Når værdier udskiftes ved hjælp af sproglig forførelse!

At værdier gennem tiderne er blevet vægtet forskelligt eller direkte blevet udskiftet, er en kendsgerning, som let lader sig verificere ved at kaste blikket tilbage på generationerne, der gik forud for os.

Et af de klareste eksempler er vel samfundets ændrede holdning til abort. Fra at være en kriminel handling er provokeret abort nu med visse begrænsninger blevet et tilbud til alle kvinder. En udvikling, der klart demonstrerer, at mange af vore værdier er udskiftelige. 

Det er der i og for sig ikke noget overraskende i. Men det slår mig alligevel med lidt undren, når  samfundet via en lovtekst forsøger at gennemføre en hurtig værdiudskiftning. Med den seneste ændring af sundhedsloven løbes der således storm mod tavshedspligten.    
 

I mange år var tavshedspligten en af de bærende værdier i sundhedsvæsenet, og den blev værnet med ind imellem voldsom ildhu. Beskyttelsen af patientens integritet betød fx, at sygehuse ikke uden patientens skriftlige samtykke måtte videregive medicinske oplysninger. 

I dag opleves dette voldsomt rigidt, ligesom det forekommer urimeligt, at  beskyttelsen af aids-patienter fx medførte, at plejepersonalet ikke måtte kende deres patienters diagnose.
Det betød, at personalet måtte behandle alle patienter som ekstremt smittefarlige.

Men den gennemgribende beskyttelse af netop aids-patienter havde dog sin fornuftige begrundelse i et ønske om at beskytte patienterne mod den stigmatisering, der var en alvorlig trussel på det tidspunkt.

I dag blæser der ganske andre vinde. Nu går udfordringen på at nyttiggøre it-teknologiens muligheder for vidensdeling maksimalt, og det kræver, at informationer kan flyde ganske frit.
Det førte til en lovændring i 2007, der sikrede den behandlingsansvarlige læge og afdelingens plejepersonale adgang til både aktuelle og historiske journaloplysninger – en rimelig og velbegrundet tilpasning til de teknologiske muligheder. 

Men denne regelændring medførte desværre en fagpolitisk betonet kamp for at få udvidet kredsen af personer med journaladgang. Resultatet blev, at sundhedsloven blev ændret, så alt sundhedspersonale - også tandlæger og ambulancefolk kan kigge dybt i både historiske og nye journalerne og få indsigt i mere eller mindre stigmatiserende oplysninger om såvel sygdoms- som liv- og misbrugsproblemer.

Og ikke nok med det. Adgangen til  at indhente personfølsomme journaloplysninger blev også udvidet til at gælde visse ikke sundhedsfaglige ansatte i regioner og kommuner.

Stort set hele Folketinget bakkede op om lovændringen. For mig at se er det et ret skræmmende eksempel  på, hvor hurtigt et værdiskifte kan indtræde, når det hjælpes på vej af forførende sprogbrug. 

En fremgangsmåde, der vel også kan betegnes som en form for spin. For de ændrede regler omkring beskyttelse af tavshedspligten blev overraskende præsenteret under den   positivt ladede overskrift vidensdeling. 

Lovændringen får formentlig den konsekvens, at en del patienter (de, der kender de nye bestemmelser) vil være meget varsomme med at afgive personlige oplysninger, da disse risikerer at blive spredt til en rigtig stor personkreds- ikke bare aktuelt, men i alle kommende år.

Det fremgår af loven, at adgangen kun må benyttes i fornødent omfang. Vi har nu til gode  både at se kontrollens omfang og de sanktioner, overtrædelser vil medføre.