Der var i gruppen ikke enighed om dette, men vi blev enige om, at enkelte af tidsskrifterne som forsøgsordning ville indføre en opfordring til forfatterne om at give andre forskere adgang til deres originale data.
Vi har i første omgang fra Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal ikke tilsluttet os denne gruppe af tidsskrifter, som opfordrer eller kræver fri adgang til originale data fra forskerne.
Argumenterne for fri adgang er sådan set helt legitime, og man kan ikke være uenig heri.
Der er flere eksempler på, at dataanalyse med en måske mere kommercielt præget vinkel har undervurderet bivirkningsfrekvensen af f.eks. Cox-II hæmmere og antidepressiva, hvilket har medført et urimeligt antal bivirkninger og endog dødsfald. Dette er først kommet frem ved senere dataanalyser, hvor man har inddraget data, som kun har været indberettet til myndighederne, men ikke har været publiceret videnskabeligt. Dette var bl.a. medvirkende til at Vancouver-gruppen initierede kravet om forsøgsregistrering.
Man kan også argumentere for, at det enorme arbejde, som lægges i gennemførelse af store kliniske projekter, bør udnyttes så meget som muligt f.eks. ved at tillade andre forskere at foretage sekundære dataanalyser på de originale data.
Som udgangspunkt er jeg derfor enig i, at data fra f.eks. større randomiserede lægemiddelforsøg bør kunne tilbydes andre forskergrupper med henblik på sekundære analyser.
Før dette kan implementeres, er der dog en række praktiske problemer, som skal løses:
- patienternes anonymitet skal sikres, og
- man må indføre en standardiseret måde at lagre data på, så de umiddelbart kan anvendes til sekundære analyser.
Vi har således i Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal valgt ikke at gå ind i dette område endnu. Emnet vil formentlig blive diskuteret igen ved vores næste møde i Vancouver-gruppen i september 2012.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar