tag:blogger.com,1999:blog-67412849995958344172024-03-16T19:53:02.254+01:00ugeskriftetugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.comBlogger267125tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-20741029016957469142013-11-20T11:29:00.001+01:002013-11-20T11:29:58.770+01:00Ugeskriftet.dks blogunivers flytter<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Kære læsere,</span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Ugeskriftet.dks blogunivers, der hidtil har hold til på denne netadresse, er flyttet.</span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Fremover integreres blogs i Ugeskrift for Lægers hjemmeside <a href="http://ugeskriftet.dk/"><span style="color: #cc0000;">ugeskriftet.dk</span></a>.</span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Samtidig bliver det kun læger, der kan kommentere - og se kommentarer - og man skal således logge sig ind med sit d-nummer og password.</span></span></span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-62784210868780665222013-11-13T01:00:00.000+01:002013-11-13T08:56:25.617+01:00Rigdom er en tung byrde<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-j9Kew3UDdg0/UoIypi33rwI/AAAAAAAABXc/kQcqJXjevrE/s1600/EsterLarsen.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-j9Kew3UDdg0/UoIypi33rwI/AAAAAAAABXc/kQcqJXjevrE/s1600/EsterLarsen.png" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">"Rigdom er en tung byrde".</span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Sådan lyder et gammelt ordsprog, som nok stadig kan have relevans. <br /><br />Måske
gælder det også for den rigdom, vi danskere besidder i fællesskab i
form af meget store samlinger af verdens bedste og mest opdaterede
registre. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Der
knytter sig jo helt iøjnespringende både forsknings- og
udviklingsmæssige fordele til de store informationssamlinger om
patientadfærd, sygdomsmønstre og genetiske informationer. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Dertil
kommer, at danskere generelt er positive over for at deltage i forsøg.
Mange patienter har en altruistisk grundindstilling og giver således
gerne samtykke til at indgå i forsøg, der har til formål at forbedre
behandlinger ikke kun for dem selv, men også for kommende patienter. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Men
nu viser det sig imidlertid overraskende nok, at ikke mindre end små
800.000 mennesker har benyttet sig af muligheden for at blive
forskerbeskyttet i CPR-registeret. Det vil sige, de har på forhånd
frabedt sig enhver henvendelse om at indgå et forsøg. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det er et forbløffende højt antal. Ja, tallet er så stort, at det vækker usikkerhed, om det nu også dækker over bevidste valg. <br /><br />Måske
skyldes det høje tal en uhensigtsmæssig procedure, og måske kan der
være tale om en misforståelse af, hvad forskerbeskyttelse indebærer. </span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Men
antallet er imidlertid nu så højt, at det hævdes at vanskeliggøre
forskerverdenens mulighed for at gennemføre repræsentative undersøgelser
med udgangspunkt i CPR- registeret. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det
har fået regeringen til at udarbejde lovforslag om, at denne adgang til
markering af forskerbeskyttelse simpelthen ophæves, og at de allerede
registrerede samtidig fratages den tildelte beskyttelse. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det
er efter min mening en lovlig håndfast måde at håndtere problemet på.
Jeg vil mene, det ville være mere hensigtsmæssigt at foretage en
oprydning, der sikrer, at de borgere, der har en markering i
CPR-registeret, er klart bevidste om det. Er de det, skal deres
beslutning naturligvis respekteres. Mens de, der står der grundet en
misforståelse eller tilfældighed kan beslutte at udgå. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Når
myndigheder af rent praktiske årsager nærmest automatisk fratager
borgerne rettigheder, er der risiko for, at det opleves som tillidsbrud
og krænkelse af befolkningens retsfølelse. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Vores
omfattende registre med følsomme data om patienter repræsenterer som
nævnt betydelige rigdomme. Men det er rigdomme, der skal vogtes med
megen omtanke, for jo lempeligere adgangen til datasamlinger bliver, jo
vanskeligere kan det være at forsvare den kerneværdi i sundhedsvæsnet,
der består i beskyttelse af patienternes privatliv. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span> <span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Oplever
vi, at grundværdier i sundhedsvæsnet kommer under pres, og vores
retsfølelse krænkes, kan det ende med, at vores store datarigdom truer
med at udvikle sig til en tung byrde. </span></span></span><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-63389120956160584862013-11-11T11:20:00.000+01:002013-11-11T11:25:13.008+01:00Akkreditering: Lefleri uden faglig begrundelse<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]-->
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-UyWPLczPTpk/UoCun4EPwyI/AAAAAAAABXM/Qr6ahJaRWOk/s1600/Line_soot.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-UyWPLczPTpk/UoCun4EPwyI/AAAAAAAABXM/Qr6ahJaRWOk/s1600/Line_soot.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;"></span><span style="font-family: Arial;">”PLO og Danske Regioner er
enige om, at vi på sigt skal have en fornuftig form for akkreditering gennem
indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM”.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;"> </span>
</div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Således var budskabet fra
PLO´s næstformand Anna Mette Nathan og konstitueret formand Bruno Melgaard ved det ordinære
medlemsmøde i Region Hovedstaden 7.november.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Men hvorfor indføre
akkreditering, når det ikke virker? </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Dette spørgsmål blev let
affejet med, at man ganske vist i PLO er klar over, at en relevant
Cochrane undersøgelse fra 2011 viser, at der ikke er evidens for nytteeffekten
af akkreditering, men at man alligevel mener, det kan være godt for noget.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Hov. Der hoppede kæden vist
af. Godt for hvad?</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">I forhandlingerne mellem PLO
og Danske Regioner er det regionernes opgave at gå efter en løsning, der
politisk og økonomisk giver mening. Den faglige del af indholdet i
forhandlingerne må man formode, at PLO tager sig af. Så hvor er den faglige
kampgejst, når det drejer sig om at afværge placeringen af en sådan skifting,
som akkreditering må siges at være?</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Hvis man fra PLO´s side
accepterer at arbejde for indførelse af procedurer og principper, der ikke er
funderet i fagligheden, men derimod tager sigte på at tilfredsstille Danske
Regioners kontrolkrav, så bør man af anstændighedsårsager være ærlig omkring
det.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Selvom man vil gå efter at
minimere registreringstid og unødvendig dokumentation, så indfører man
alligevel et tankesæt, der er almen praksis fremmed. Dette tankesæt, der tager
udgangspunkt i embedsmandsretorik, er ødelæggende for den faglige integritet.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Det er ikke gratis at
indføre akkreditering. Og her tænkes der hverken i tid eller i kroner og øre,
som man formentlig forhandlingsteknisk kan klare sig fri af med en vis
ihærdighed.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Der tænkes derimod på
arbejdsglæde, trivsel og fastholdelse af kolleger i et engageret arbejdsmiljø.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Meget tyder på, at mange yngre praktiserende læger har lettere ved at brænde ud
end ”de gamle” praktiserende læger.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Er
man fremmedgjort for sit fag, og præges arbejdet af uvedkommende arbejdsopgaver,
da bliver arbejdsdagen uoverkommelig og stressende. Heraf større risiko for
udbrændthed.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Vi skal derfor arbejde for
at gøre vores fag vedkommende og præget af en høj faglighed. Vi skal fastholde,
at akkreditering IKKE er ensbetydende med et kvalitetsløft. Det er i strid med
al god faglighed, hvis man arbejder videre i retning af indførelse af
akkreditering i almen praksis. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Praktiserende læger
bebrejder Region Hovedstaden for en hovedløs lukning af lægevagten, fordi vi
påstår, det sker på et udokumenteret grundlag. På samme måde vil det være hovedløst
og uden dokumentation, hvis vi indfører akkreditering. De fleste er desuden
klar over, at når man indfører nye procedurer og tiltag, så er det
efterfølgende vanskeligt at skille sig af med disse tiltag igen.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Kære Bruno og Anna Mette:
Hank op i jeres<a href="http://www.blogger.com/null" name="_GoBack"></a> faglige integritet og stop arbejdet med
indførelse af nyttesløs akkreditering, som på sigt vil undergrave fastholdelsen
og tilgangen til vores fag. </span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-30603324897631835312013-11-04T12:43:00.001+01:002013-11-06T10:29:30.912+01:00Er dødeligheden faldende i det danske sygehusvæsen?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-Jp7CuS0EXns/UneFWlmzCAI/AAAAAAAABVw/Z6dQ6IwVr5o/s1600/Ulrik-Gerdes.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-Jp7CuS0EXns/UneFWlmzCAI/AAAAAAAABVw/Z6dQ6IwVr5o/s1600/Ulrik-Gerdes.jpg" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Hvis man skal tro, hvad der er skrevet i dagspressen og på forskellige websites i den forløbne uges tid, er dødeligheden blandt indlagte patienter på danske sygehuse faldende. Endog ganske markant: Cirka 14% over de seneste 6 år. <br /><br />Den gode nyhed blev publiceret i <a href="http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2114084/faerre-doer-paa-landets-sygehuse/"><span style="color: #cc0000;">en artikel i Politiken</span></a> den 25-10-2013, hvori det også fremgår, at forklaringen især skal findes i en forbedret behandlingskvalitet og patientsikkerhed i sygehusvæsenet. <br /><br />Artiklen kom få dage før, DR 21 Søndag den 27-10-2013 gik i luften med<a href="http://www.dr.dk/DR1/soendag/#/91439"> <span style="color: #cc0000;">et tema om patientsikkerhed</span></a>, og Mandag Morgen dagen efter publicerede ”<a href="https://www.mm.dk/meningsloese-tab"><span style="color: #cc0000;">Danskernes farligste rejse</span></a>”, hvor synspunkterne er, at det står skidt til med patientsikkerheden i Danmark anno 2013. <br /><br />Danske Regioner var vakse ved havelågen, og havde allerede om søndagen et opslag på deres website: ”<a href="http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2013/oktober/regioner+rykker+p%C3%A5+patientsikkerhed+med+national+strategi"><span style="color: #cc0000;">Regioner rykker på patientsikkerhed med national strategi</span></a>”, hvor det bl.a. fortælles, at »En række projekter og lokale indsatser har de seneste år mindsket antallet af skader og medvirket til at sænke dødeligheden på sygehusene«. <br /><br />Der er siden indløbet flere meddelelser om den faldende patientdødelighed i det danske sygehusvæsen. Dagens Medicin havde fx en artikel på deres website den 28-10-2013 med titlen: ”<a href="http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/to-regioner-satter-/"><span style="color: #cc0000;">To regioner sætter ny rekord for dødelighed</span></a>” [kræver login], hvori der som det første står: ”Dødeligheden falder fortsat på landets sygehuse, som i andet kvartal af 2013 registrerede de laveste HSMR-tal nogensinde”. <br /><br />Det ser altså ud til, at der måske nok kan være problemer med kvaliteten og patientsikkerheden i det danske sygehusvæsen, men at situationen er under kontrol og absolut ikke håbløs, eftersom patientdødeligheden er faldende. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br />Men er det sandt? Er patientdødeligheden i det danske sygehusvæsen rent faktisk faldende? <br /><br />Alle de ovenstående meninger om udviklingen i patientdødeligheden i sygehusvæsenet er baseret på beregninger af Hospitalsstandardiserede Mortalitetsratioer (HSMR) for vores sygehuse; og på de aggregerede værdier for hver af de fem regioner, og for landet som helhed. <br /><br />HSMR er imidlertid en ret finurlig og ganske kompliceret matematisk-statistisk konstruktion, som kan gøre tallene svære at fortolke. Beregningerne inkluderer fx kun omkring 30% af alle indlæggelser og kun 80% af alle dødsfald op til 30 dage efter en indlæggelse, ligesom de mfatter et lidt mystisk begreb, der hedder ”forventede antal dødsfald”. <br /><br />· HSMR er en ratio (brøk), med et antal observerede dødsfald i tælleren og et antal ”forventede antal dødsfald” i nævneren. <br /><br />· Interesserede læsere kan henvises til en artikel, jeg skrev sammen med Arne Poulstrup i <a href="http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/Artikelvisning?pUrl=/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2012/UFL_2012_23/UFL_2012_174_23_1590"><span style="color: #cc0000;">Ugeskrift for Læger i 2012</span></a>, eller til en <span style="color: #cc0000;"><a href="http://prezi.com/mupmhmxxnnmy/hsmr_poor_instrument/"><span style="color: #cc0000;">præsentation om emnet</span></a></span>, jeg fremlagde på et møde i Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet den 30-09-2013. <br /><br />· Særligt interesserede læsere kan studere <a href="http://www.kliniskbiokemi.net/pdfiler/Notat%20UG_HSMR_V2.pdf"><span style="color: #cc0000;">dette notat</span></a> [der er en version 3.0 undervejs]. <br /><br />Hvis man skal svare på spørgsmålet om, hvordan det går med dødeligheden for patienter i det danske sygehusvæsen, bliver man derfor nødt til at granske HSMR-tallene lidt nærmere. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /><b>Er HSMR for sygehusene i Danmark faldende? </b><br /><br />Både ja og nej! <br /><br />Som man tydeligt kan se i figuren nedenfor, er der godt nok en faldende tendens i de aggregerede HSMR-tal for Danmark som helhed, men der ses også en yderst mærkværdig forskel i udviklingstendenserne i tallene for sygehusene øst og vest for Storebælt i de seneste 3-4 år. </span></span></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-mqPgEmGxoBw/UnoLyH9QLtI/AAAAAAAABWU/hjjGBUYLSnM/s1600/graf.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="277" src="http://2.bp.blogspot.com/-mqPgEmGxoBw/UnoLyH9QLtI/AAAAAAAABWU/hjjGBUYLSnM/s400/graf.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">· HSMR-tallene er tilsyneladende raslet ned i sygehusvæsenet øst for Storebælt, men helt overvejende fordi der har været nogle besynderlige styrtdyk i tallene i slutningen af 2009 og 2011. <br /><br />· Udviklingen i HSMR-tallene for sygehusene vest for Storebælt bevæger sig den modsatte vej. Hvis man ser bort fra springene i tallene i de seneste kvartaler af 2013, <a href="https://www.sundhed.dk/borger/valg-af-laege-og-sygehus/kvalitet-i-behandlingen/hsmr/"><span style="color: #cc0000;">som skyldes ændringer i kodepraksis og fejl i beregningerne</span></a>, ligger niveauet for HSMR-tallene omkring 100, dvs. uændret i forhold til niveauet i 2008. <br /><br />Hvordan skal disse forskelle fortolkes? <br /><br />Det er vel nemt: Hvis en faldende tendens i HSMR-tallene for Danmark som helhed bliver fortolket som et udtryk for effekterne af en forbedret kvalitet af patientbehandlingen og en bedre patientsikkerhed, <a href="http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2013/oktober/regioner+rykker+p%C3%A5+patientsikkerhed+med+national+strategi"><span style="color: #cc0000;">som det jo gøres</span></a>, må man vel konkludere, at det går vældig godt i sygehusvæsenet øst for Storebælt, men ret skidt på den vestlige side. <br /><br />Eller hvad? </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /><b>Jubler man i Region Hovedstaden over faldet i HSMR? </b><br /><br />Nej, man undrer sig: Faldene i regionens HSMR-tal indtraf som nogle mystiske styrtdyk i 4. kvartal af 2009 og 2011, som man ikke har kunnet finde meningsfulde forklaringer på. <br /><br />Der blev fx ikke iværksat særlige kliniske kvalitetsudviklingsprojekter eller patientsikkerhedsforbedringsinitiativer på sygehusene i de foregående kvartaler, og der sås heller ingen systematiske fald i antallene af observerede dødsfald. <br /><br />Derimod sås stigninger i antallene af de indlæggelser, der indgik i beregningerne af HSMR-tallene og dermed også i de forventede (estimerede) antal dødsfald, som er nævneren i beregningen af en HSMR. Og altså fald i tallene. <br /><b><br /></b></span></span></span><b> </b><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><b>Hvad siger de i Region Sjælland? </b><br /><br />Tilsyneladende ikke noget nyt. Hvilket er lidt besynderligt, da det aggregerede HSMR-tal for alle regionens sygehuse er faldet med hele 25% i løbet af 2 år, og at regionen er den region, som har haft det største fald i HSMR de seneste 3 år. <br /><br />Regionens kommunikationsafdeling plejer ellers at være hurtig på aftrækkeren, fx med <a href="http://www.regionsjaelland.dk/nyheder/pressemeddelelser/Sider/Vi-fastholder-faldet-i-doedeligheden.aspx"><span style="color: #cc0000;">denne nyhed</span></a> efter offentliggørelsen af HSMR-tallene fra 1. kvartal 2013 — »Faldet er et resultat af personalets systematiske indsats i hverdagen for at øge patientsikkerheden…« <br /> </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><b>Konklusion</b><br /><br />Der bliver fortalt gode historier, som ikke er sande: Der er ikke evidens for at dødeligheden for patienter i det danske sygehusvæsen er faldende.</span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-42310909732661572532013-11-01T15:14:00.002+01:002013-11-01T16:07:38.466+01:00»The busy quality and safety industry« og virkeligheden i den kliniske frontlinje <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-GJJ86bWhUJ8/UnO2lyThD6I/AAAAAAAABVI/aruJNEEB60k/s1600/Ulrik-Gerdes.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-GJJ86bWhUJ8/UnO2lyThD6I/AAAAAAAABVI/aruJNEEB60k/s1600/Ulrik-Gerdes.jpg" /></a></span></span></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Jeg henviste i mit <a href="http://ugeskriftet.blogspot.dk/2013/10/lger-kvalitet-og-patientsikkerhed.html" target="_blank"><span style="color: #cc0000;">allerførste indlæg</span></a> i denne blog til et tankevækkende essay af Michael Buist og Sarah Middleton i BMJ <a href="http://www.bmj.com/content/347/bmj.f5800" target="_blank"><span style="color: #cc0000;">klik her for at læse essayet (kræver adgang til BMJ)</span></a>, hvori de påpeger, at der er nogle bekymrende afkoblinger mellem virkelighedsopfattelserne i de stumpe og skarpe ender af sundhedsvæsenet med hensyn til kvalitetsudvikling. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;"><br />Om essayet: <br /><br />Michal Buist er professor på School of Medicine, University of Tasmania, samt overlæge på en intensivafdeling på universitetshospitalet, og han deltog i april måned i den store konference International Forum on Quality and Safety in Healthcare i London. <br /><br />Da han kom tilbage på arbejde efter en uge, blev han mødt med ordene ”Mike, you will never guess what happened”. Der viste sig at være en parade af oversete diagnoser, dårlig eller ingen kommunikation, fejl med hensyn til at følge etablerede retningslinjer og specialisters råd resulterende i to uventede dødsfald, et forebyggeligt hjertestop, en traumatiseret internmediciner, en direktør for akutafdelingen, som var helt ude i enden af tøjret, og en overlægevikar, som aflyste sit næste vikariat. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Da han ringede til hospitalsdirektøren for at redegøre for problemerne og forklare sine bekymringer, fik han en meget empatisk respons — og bemærkningen ”They seem to have similar if not worse problems at…”. <br /><br />Oplevelserne gav genklang af noget, han netop havde hørt i London, nemlig Sir Robert Francis’ redegørelse for undersøgelserne af de helt skandaløst dårlige forhold, der havde udviklet sig på Mid Staffordshire hospitalsenheden i England, herunder en perverst evasiv kultur med hensyn til at erkende problemer med kvalitet og patientsikkerhed, endsige at gøre noget ved dem. <br /><br />Så Buist begyndte at tænke over spørgsmålet, om ikke vi alle [sygehuse] i et vist omfang er som Mid Staffordshire var, men blot har holdt os under radaren? <br /><br />Han diskuterede de mulige svar med Sarah Middleton, der er advokat med speciale i sundhedslovgivning. De konkluderede, at der ser ud til at have været et fundamentalt svigt i agendaen for kvalitet og sikkerhed med hensyn til at frembringe forbedringer, og de skrev et essay ” What went wrong with the quality and safety agenda?”, som blev publiceret i BMJ den 30. september 2013 <a href="http://www.bmj.com/content/347/bmj.f5800"><span style="color: #cc0000;">klik her for at læse essayet (kræver adgang til BMJ)</span></a>. <br /><br />Essayet er delt op i 3 afsnit: </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;"><br /><b>1. Clinician disinterest </b><br /><br />I det første afsnit beskriver forfatterne, hvordan tilførslen i 1998 af 900 millioner australske dollars (cirka 4,5 milliarder kroner) øremærket til kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet gav liv og siden næring til udvikling af mange initiativer til forbedring af kvalitet og sikkerhed, men at responsen fra lægestanden var dæmpet. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Det er fortsat sådan, at man på den ene side nu har the busy quality and safety industry, med alle dens udvalg, initiativer og programmer, og på den anden side har lægestanden, som jo for størstedelens vedkommende er de klinikere, som leverer kerneydelserne i sundhedsvæsenet, men som ikke byder ind med ret meget til den anden side. Og måske endda ofte synes, at det hele er ret unødvendigt og kedeligt. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;"><br /><b>2. Why mistakes happen</b> <br /><br />Det andet afsnit indeholder nogle refleksioner over, hvorfor fejltagelser sker, med en fremhævelse af resultaterne af ældre australske undersøgelser, som viste, at læger ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Her finder Buist også lejlighed til at præsentere sine teorier om eksistensen af clinical futile cycles som en hyppigt årsag til dårlige patientforløb [ganske interessante teorier, som jeg vil skrive mere om senere]. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;"><b><br />3. Clinicians must claim the agenda </b><br /><br />Det sidste afsnit indledes med Michael Buists konstatering eller provokation:<br /><br />»Despite the hundreds of millions of dollars that have been consumed by the quality and safety industry, from where I sit as a clinician in regional Australia, nothing much has changed«. <br /><br />Forfatterne giver herefter 6 forslag til, hvad der bør ændres. I mine udlægninger: </span></span></span><br />
<ul>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Folk, der beskæftiger sig med kvalitet og sikkerhed, skal ud af kontorerne og konfronteres med aktiviteterne i den kliniske frontlinje, hvor sundhedsvæsenets kerneydelser leveres. </span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Der skal forskes mere i lægelig arbejdskultur for at forstå og finde brugbare svar på en række grundlæggende hvorfor-spørgsmål om lægers suboptimale adfærd, fx hvorfor læger ikke (altid) agerer på tilgængelig klinisk information? </span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Lægestanden skal påtage sig ejerskab for kvalitets- og sikkerhedsagendaen i sundhedsvæsenet, og vi kan starte med at tage ansvar for vores handlinger og konsekvenserne af dem. </span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Der er brug for en styret oplæring af medicinstuderende og yngre læger i god klinisk praksis og for at lade dem se, at man tager ansvar for ikke-så-god-praksis. </span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Der er brug for at tænke mere over, hvordan man opruster og vedligeholder tidssvarende kliniske færdigheder i, hvad forfatterne kalder ”less fortunate healthcare services”. </span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Og endelig, med deres egne ord: ”We need to listen and care more for our patients”</span></span></span></li>
</ul>
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Mine meninger om essayet:</span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;"><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--></span><span style="font-size: small;">Det er svært at være <i style="mso-bidi-font-style: normal;">meget</i>
uenig med forfatterne i de store træk, men jeg er lidt loren ved det første
forslag i det sidste afsnit. </span> </span></span><br />
<ul>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Der er behov for folk, som arbejder med kvalitet og sikkerhed på overordnede planer, fx med forskning inden for implementerings- og forbedringsvidenskab, udvikling af valide værktøjer til måling af kvalitet og patientsikkerhed etc. etc. </span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Eller blot arbejder med noget så helt banalt som generel videndeling eller –formidling inden for området.</span></span></li>
</ul>
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">
</span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="font-size: small;">Som jeg fx forsøger at gøre det her… </span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-2089633363679018802013-10-30T12:08:00.002+01:002013-10-30T12:08:32.920+01:00Sælg de aktier, der stiger mest<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-mD5hNtWQVL8/UnDon4W-EHI/AAAAAAAABU4/5z7pU6jz1VU/s1600/KimValentin.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-mD5hNtWQVL8/UnDon4W-EHI/AAAAAAAABU4/5z7pU6jz1VU/s1600/KimValentin.jpg" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span id="goog_1591741785"></span><span id="goog_1591741786"></span>Lyder det bagvendt? Så er det, fordi du glemmer at tænke på risikoen, og fordi det er svært ikke at blive grådig. <br /><br />Mange læger har investeret store dele af deres opsparing og pension i værdipapirer. Pensioner, frie midler, og selskabsmidler er alle steget mere end forventet i løbet af 2012. Har du købt en god blanding af obligationer og aktier og ikke betalt for meget for det, så har du tjent godt på investeringen. <br /><br />Enkelte investorer har været usædvanligt heldige – hvis de eksempelvis haft en stor andel Novo-aktier i deres portefølje. Uanset hvor heldig du har været, så bør du i den nuværende situation justere din risikoprofil.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"></span></span></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-oLUKyBRBS9E/UnC_NOvIX8I/AAAAAAAABUs/WRublEw_RoY/s1600/graf.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="http://3.bp.blogspot.com/-oLUKyBRBS9E/UnC_NOvIX8I/AAAAAAAABUs/WRublEw_RoY/s400/graf.jpg" width="400" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Novoaktien er steget meget de seneste tre år. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /><span style="font-size: large;"><b><span style="font-size: small;">Juster risikoen</span></b> </span><br /><br />Når nu dit afkast har været større end forventet, så kan du sænke risikoen og opnå større sikkerhed for at nå dit afkastmål på langt sigt. Der er ingen grund til at tage en risiko, som er større end nødvendigt og slet ikke en, som er større end tilrådeligt. <br /><br />Når mange undlader at ændre porteføljen efter en periode med god indtjening, skyldes det ofte uvidenhed. Uerfarne investorer er ganske enkelt ikke opmærksomme på, at risikoen i porteføljen ændres, i takt med at nogle papirer stiger og andre falder. Men der er også en anden grund. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /><b>Vær ikke grådig</b> <br /><br />Mange investorer har ikke kunnet få sig selv til at sælge ud af Novo-aktien, efterhånden som den er steget. Det gælder ikke mindst, når den som nu er steget gennem en lang periode. Hvad nu hvis aktien forsætter med at stige, og du går glip af et afkast? Her er det let at blive grådig. <br /><br />I stedet bør du tænke på, at din risiko er steget, fordi Novo-aktien nu udgør en større andel af din portefølje. Du bør derfor altid arbejde med din portefølje i forhold til markedsafkastet og ikke på baggrund af din forventning til kursudviklingen på en enkelt aktie. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /><b>Rebalancér porteføljen </b><br /><br />Det er heldigvis relativt enkelt at tilpasse risikoen i sin investering. Det kaldes også at rebalancere porteføljen. Se nu bare dette eksempel. <br /><br />Har du købt Novo-aktier for kr. 100.000 og tjent 100 % på aktien over en periode - det er der mange, som har. Du forventede kun 40 % - nemlig det gennemsnitlige markedsafkast over eksempelvis 5 år. <br /><br />Du kan altså hjemtage en uventet gevinst på 60.000 kr. før skat. Hvis du ønsker at sænke risikoen i din portefølje, har du nu to muligheder: <br /><br />1. Du kan sælge Novo-aktier og eksempelvis genanbringe provenuet i sikre obligationer. <br /><br />2. Alternativt kan du fordele den hjemtagne gevinst på køb af nye aktier med en spredning i markedet. På den måde beholder du risikoen fra udsvingene i aktiemarkedet, men undgår den usystematiske risiko ved at sidde med en stor beholdning af en enkelt aktie. <br /><br />Læg mærke til, at du ikke skal sælge alle Novo-aktier, men kun en del af beholdningen - for du ved jo ikke, om aktien stiger eller falder fremover. Du kan rebalancere hele din portefølje på samme måde for at opnå mindre usikkerhed om de fremtidige afkast. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /><b>Hold løbende øje med risikoen</b> <br /><br />Gå papirerne i din portefølje igennem. Overvej at sænke risikoen for de papirer, der har givet et stort afkast over den seneste periode. Rigtig mange investorer bliver rådet til at spille videre med gevinsten – men det vil ofte være ufornuftigt. <br /><br />Risikoen i de finansielle markeder er betydelig, så du bør gennemgå risikoen i dine investeringer mindst en gang om året – og ofte flere gange om året. </span></span></span> ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-79099821459917937562013-10-25T10:19:00.000+02:002013-10-25T10:19:00.722+02:00Et par problemstillinger omkring registrering af forsøg i offentlige databaser<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-xAdNeISS91I/UmopUtGX21I/AAAAAAAABUY/_5BGeaRvtI0/s1600/JacobRosenberg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-xAdNeISS91I/UmopUtGX21I/AAAAAAAABUY/_5BGeaRvtI0/s1600/JacobRosenberg.jpg" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Vancouver-gruppen har tidligere anbefalet, at alle kliniske studier skal registreres i offentlige tilgængelige elektroniske databaser før inklusion af den første patient, som et krav for at publicere artiklerne i Vancouvergruppens tidsskrifter.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Dette har siden spredt sig til langt de fleste tidsskrifter i verden og er nu en slags standard på området.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">ICMJE definerer ikke specifikt tiden for første patientinklusion, men praksis er landet på, at studiet skal registreres, før den første patient underskriver patientinformationen, d.v.s. før accept om deltagelse i projektet. <br /><br /> Definitionen af et klinisk studie (”clinical trial”) er ethvert forskningsprojekt, som prospektivt allokerer patienter til en intervention med eller uden en kontrolgruppe for at undersøge sammenhængen mellem interventionen og en effektparameter.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Imidlertid er det efterhånden blevet meget almindeligt også at registrere observationelle studier, og vi har i ICMJE besluttet også at anbefale registrering af observationelle studier men kræver det ikke som et kriterium for publikation.</span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-49824943595161105512013-10-24T11:03:00.001+02:002013-10-24T11:05:57.174+02:00Læger, kvalitet og patientsikkerhed<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-OSWfQ4H9_PQ/UmjiWoDGF8I/AAAAAAAABT8/Pa4qT4TBiYo/s1600/Ulrik-Gerdes.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-OSWfQ4H9_PQ/UmjiWoDGF8I/AAAAAAAABT8/Pa4qT4TBiYo/s1600/Ulrik-Gerdes.jpg" /></a></span></span></span></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Når man bevæger sig rundt til møder, seminarer, workshops, fora, kongresser etc. om kvalitet i sundhedsvæsenet og patientsikkerhed — og dem holdes der mange af (tro mig) — er det påfaldende, så relativt få læger, der findes blandt deltagerne og i de bagvedliggende miljøer. Typisk under 10% <br /> </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">De fleste agerende er sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale med mellemlange uddannelser, heraf mange med en akademisk overbygning i form af en masteruddannelse af en eller anden art, og også flere med en ph.d. i baggagen.<br /> </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Der optræder også en del mennesker uden sundhedsfaglig baggrund, som enten har deres daglige virke i forskellige politiske og administrative strata og enklaver i sundhedsvæsenet, eller som arbejder sammen med sundhedsfaglige i ”the busy quality and safety industry” — en betegnelse Michael Buist og Sarah Middleton anvendte i et nyligt <a href="http://www.bmj.com/content/347/bmj.f5800"><span style="color: #cc0000;">essay</span></a> i British Medical Journal (BMJ) i en lidt syrlig karakteristik af den aktivitet, som i de seneste årtier er blomstret op i og omkring sundhedsvæsenet.<br /> </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Men tilbage til de få læger, hvoraf en stor del i øvrigt ikke er folk fra den kliniske frontlinje i sundhedsvæsenet, dvs. fra den skarpe ende øverst i systemet, men folk som jeg selv: Læger der arbejder i den omtalte industri og/eller har mange år på bagen forskellige andre steder nede i den stumpe ende af sundhedsvæsenet. </span></span></span><br />
<ul>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Hvorfor er der så relativt få læger i kvalitets- og patientsikkerhedsmiljøerne?</span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Hvilke konsekvenser kan det have for udviklingen i miljøerne?</span></span></span></li>
</ul>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"> Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil forsøge at give svar på i mine blogs. Dels inspireret af diskussioner, der jævnligt udfolder sig i kaffe- og frokostpauserne blandt de deltagende læger til møder etc. om kvalitet og sikkerhed (hvor vi som regel alle kan stå eller sidde samlet omkring et lille bord), og dels inspireret af flittig læsning af faglitteraturen inden for området.<br /> </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Et lille hint til det første spørgsmål: Havde Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen en vigtig pointe, da han i en <a href="http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2013/UFL_2013_23/UFL_2013_175_23_1611"><span style="color: #cc0000;">leder</span> </a>i Ugeskrift for Læger i juni 2013 skrev:<br /> </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">»De utallige og ofte ukoordinerede kvalitetsinitiativer, som præger sundhedsvæsenet i dag, efterlader et flimret billede på nethinden, og manglen på sammenhæng betyder desværre også, at alt for få læger er engageret i kvalitetsudvikling«.<br /> </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Måske…!</span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-10669292901028704132013-10-23T10:26:00.001+02:002013-10-23T10:43:00.430+02:00Yngre praktiserende læger risikerer at brænde ud<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-Rx7RKdE_9PY/UmeIKS1VAgI/AAAAAAAABTo/fBmfpReAbjE/s1600/Line_soot.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-Rx7RKdE_9PY/UmeIKS1VAgI/AAAAAAAABTo/fBmfpReAbjE/s1600/Line_soot.jpg" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">I den forgangne måned skrev en yngre, praktiserende læge et opslag på PLO-Initiativgruppen på Facebook og efterlyste hjælp til at finde en facilitator, der kunne hjælpe med en handleplan for at genvinde motivation og gejst i praksisarbejdet. <br /><br /> Yngre praktiserende læger er uddannet med ord som handleplaner, processer, visioner, videndeling, optimering, strategier, nøglefunktioner, ledelse mv. som naturlige ord. Yngre almen medicinere har således fået New Public Management (NPM) retorik ”ind med modermælken”. <br /><br /> En påstand i forlængelse af dette er, at yngre praktiserende læger er i overhængende fare for at brænde ud, netop fordi de har tilpasset både sig selv og deres lægeidentitet til det djøficerede sundhedsvæsens paradigme.<br /><br /> De efterspurgte parametre er effektivitet, systematiske kategoriseringer og hårde, målbare endpoints. Meningsløsheden ligger lige for, fordi den faglige integritet smuldrer sammen med fagets udtalte tilpasningsiver. <br /><br /> Praktiserende læger er som udgangspunkt pligtopfyldende og grundige mennesker, så hvis den almen medicinske ”sjæl” ikke er et nagelfast udgangspunkt for al anden virke, da er der overhængende fare for, at udefrakommende forventninger og krav vil tromle den praktiserende læge overende.<br /><br /> Så udslukkes ilden, efterladende en mat og udbrændt læge. Tidens krav til den praktiserende læge er støt voksende. Derfor er yngre praktiserende læger i så stor risiko for at støde på grund i forhold til motivation og gejst. <br /><br /> Men hvad er det da, som skal generere vores gejst og motivation i det daglige? <br /><br /> Det er ikke bare faget som helhed, der har brug for fokus på kerneværdierne. Det er også i høj grad individet, der har behov for bevidsthedsgørelse omkring kerneværdierne i vores virke.<br /><br /> Skal fremtidens praktiserende læger igen blive langtidsholdbare, må vi søge en større bevidsthed om essensen, eller kerneværdierne om man vil; sætte ord på fagets omdrejningspunkt og i samspil med hinanden få indkredset, hvad det hele drejer sig om.<br /><br /> Vi skal præcisere, hvad vi kan, som ingen andre i sundhedsvæsenet kan gøre lige så godt, nemlig at forstå og tage sig af individet. At se mennesket som et hele i lyset af dette menneskes individuelle kontekst.<br /><br /> Det er her vores fremmeste styrke og fineste opgave ligger. Her skal vi lægge vores energi, for således vil vi tifold få energi tilbage, der kan tjene som generator for daglig gejst og motivation.<br /><br /> Når vi på denne måde skal arbejde med kerneværdierne i almen medicin, er det ligeledes vigtigt, at vi ikke blindt overtager sprogbrugen fra NPM, men at vi løbende udvikler og fastholder vores eget sprogbrug. Ved sprogtilpasning til NPM-terminologien mistes væsentligt indhold i forhold til egne afgørende emner, som NPM-terminologien ganske enkelt ikke rummer ord for. Der er således tale om risiko for et fattigere ordforråd, som virker reducerende på vores fag. <br /><br /> Hvis vi accepterer embedsmændenes og politikernes terminologi og lader vort fag beskrive alene på denne måde, da har vi selv blåstemplet vores fags endeligt. Da vil vores arbejdsopgaver blive reduceret til noget, som mange andre faggrupper lige så vel kan udføre. Da har vi tabt slaget om vores fag. <br /><br /> Vi skal derimod fokusere på vores fags integritet; ”sjælen” i almen medicin. Vores viden om det hele menneske og vores forståelse for individets samlede sociale, genetiske og helbredsmæssige kontekst. Vi skal styrke fagets egen terminologi, også selvom det involverer ”bløde værdier” og svært definerbare parametre. <br /><br /> Med det hele menneske som fortegn, vil vi kunne fastholde energien og arbejdsglæden. Med det hele menneske som fortegn, vil vi overleve skiftende politiske vinde og forbipasserende ignorante regionsrådspolitikere, der med love og bekendtgørelser ønsker at forme almen praksis efter højestrangerende politiske hip-faktor. </span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-27344349108479431742013-10-21T18:36:00.004+02:002013-10-21T18:44:53.515+02:00Mozart effekten er sød musik – eller er den?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/--fmoCg1KW60/UmVYbDwClbI/AAAAAAAABTY/O_erUFZo08A/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/--fmoCg1KW60/UmVYbDwClbI/AAAAAAAABTY/O_erUFZo08A/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" /></a></div>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">I kampen om den globale fakta scene er der kommet en ny i flokken, The new kid on the block: Sandheden. Sandheden udgøres af de blogindlæg der får flest ”likes” eller re-tweets.<br /><br /> Tidligere tiders fakta smagsdommere på videnskabelige tidsskrifter og de store internationale medier har fået alvorlige og svære konkurrenter: De almindelige læsere og forbrugere af fakta lytter ikke længere kun til guruerne i medierne, men laver deres egne faktaregnestykker ved at inddrage, hvad de ellers har læst (<a href="http://bigthink.com/in-their-own-words/truth-is-what-gets-the-most-likes-and-retweets"><span style="color: #cc0000;">Truth is what is liked</span></a>).<br /><br /> Og det vi læser i dag, er meget ofte noget, andre har læst og fundet interessant – og derfor ”liked” det eller sendt det videre som tweet. Det gør det jo ikke mere rigtigt, men man kunne sige, at det faktuelle øko-system er forstyrret, og det er blevet både lettere og sværere at få solgt sine fakta uden at kende sine kunder, faktaforbrugerne, meget bedre end før.<br /><br /> Tidligere skulle forskere ”kun” overbevise en redaktør for et videnskabeligt tidsskrift, en TV station eller en avis om, at der vitterligt var tale om både en nyhed OG fakta. Så let går det ikke længere, for det afgør du ikke længere som videnskabsproducent…..det er alene, hvor let dine fakta glider ned i halsen på læseren, der afgør, hvor forbrugervenligt dit budskab er. Og husk så også lige, at Facebook virker bedst lørdag kl. 12, mens Twitter virker bedst onsdag kl. 18…..så sandhedsværdien af dine fakta afhænger også af, hvornår du sender dine fakta i omløb (<a href="http://www.scribd.com/doc/86002424/Infographic-Dan-Zarrella-s-Science-of-Timing-Social-Networks"><span style="color: #cc0000;">The science of social timing</span></a>). <br /><br />Det er heller ikke ligegyldigt, hvornår i en nyhedskæde om et specifikt emne du sniger dig ud i medieuniverset med din nye viden. I studiet fra PLoS fra 2012 <a href="http://www.plosone.org/article/info:doi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0044275">“<span style="color: #cc0000;">Why Most Biomedical Findings Echoed by Newspapers Turn Out to be False: The Case of Attention Deficit Hyperactivity Disorder,”</span></a> ser forfatterne på videnskabelige artikler og de relaterede rapporter i medierne om ADHD viden. De sammenholdt det, de fandt, med om der blev foretaget et journalistisk follow-up på de første nyhedsrapporter om videnskabelige gennembrud.<br /><br /> De kunne dokumentere, at fordi aviser og andre medier primært fokuserer på de initiale rapporter om forskningsfund i prominente tidsskrifter, kommer de til at referere til usikre fund, der ofte tilbagevises eller ændres af efterfølgende studier, som imidlertid sjældent finder vej til samme medier. <br /><br /> Nuancerne, de ofte mange samtidige teorier og den konstante videnskabelig udfordring af fund har aldrig nyhedsværdi.<br /><br /> Forfatterne til artiklen udtrykker bekymring for, hvordan medieverdenens uvidenskabelige tilgang til videnskab medvirker til en forvrængning og skævvridning af hvad offentligheden får at vide (se også: <a href="http://journalistsresource.org/studies/society/medicine/misrepresentation-of-randomized-controlled-trials-in-press-releases-and-news-coverage"><span style="color: #cc0000;">Misinterpretation of randomized clinical trials</span></a>).<br /><br /> Videnskabelig evidens er let at misforstå. Og giver man det til ideologer, journalister, politikere og andre meningsdannere, så bruger de kun de data, der er relevante for deres egen vinkel eller opfattelse. Den situation er af nogle sammenlignet med at slippe dem løs i en <a href="http://www.motherjones.com/politics/2011/03/denial-science-chris-mooney?page=2"><span style="color: #cc0000;">motivated-reasoning candy store</span></a>. <br /><br /> Wellcome Trust har, som forskningsfond, også udtrykt bekymring over den lemfældige omgang med videnskab i medierne. Som et resultat af fondens bekymring over mediernes videnskabelige skrækhistorier, hypede fund, falske forhåbninger og opfindelse af ikke-eksisterende kontroverser, samt det faktum at de kendtes sygdomme, gennem mediernes fokus, har sundhedsøkonomiske konsekvenser, har de nu offentliggjort en guideline for journalister, der arbejder med at referere videnskabelige nyheder: <a href="http://www.wellcome.ac.uk/stellent/groups/corporatesite/@policy_communications/documents/web_document/wtvM054159.pdf"><span style="color: #cc0000;">Culture, practice and ethics of the press</span> </a>. <br /><br /> Et helt nyt studie viser, at menneskers evne til at gennemskue tal og sammenhænge afhænger af hvilken type problemstilling, der er tale om, ikke om selve tallene, eller den statistiske sikkerhed. Hvis der er klare elementer af politik og moral involveret, går det udover dømmekraften.<br /><br /> <a href="http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2319992"><span style="color: #cc0000;">Khan og hans kolleger </span></a>lavede et forsøg med 1100 deltagere. De samme tal, med den samme statistiske styrke, blev præsenteret i to meget forskellige scenarier, det ene handlede om en medicinsk behandling, det andet om faren ved at bære håndvåben. I sidste tilfælde blev tallene og sammenhængen fejlfortolket og misforstået signifikant hyppigere end i første scenarie. Deres numeracy (matematisk forståelse) var altså ringere, når der var politiske elementer i forskningsspørgsmålet, end når det var et mere ufarligt forskningsemne.<br /><br /> Teksten på internethjemmesider og Googles søgealgoritmer ændrer også på, hvad vi mener om videnskabelige undersøgelser og fakta, dels gennem kommentarer til videnskabelige artikler (farves) eller ved, at man træner Googlesøgende til at tro, at de højest rankede links og de "relaterede" links, er de rigtige eller mest sandfærdige.<br /><br /> De passer måske godt til din måde at søge på, men det gør dem ikke bedre. <a href="http://www.scidev.net/en/science-communication/news/internet-is-valuable-science-resource-but-can-bias-discourse-.html?utm_source=link&utm_medium=rss&utm_campaign=en_news&utm_medium=referral&utm_source=pulsenews"><span style="color: #cc0000;">Brossard</span> </a>har påvist, at menneskers holdning til risikoen ved nye teknologier kan påvirkes af internetsiders kommentarsektioner. Ved at ændre tonen i kommentarerne til en ellers enkelt og tydelig nyhedshistorie om nanoteknologi – f.eks. bare ved at tilføje ordet ”idiot” i én af kommentarerne uden at ændre resten af kommentaren – ændrede læsernes opfattelse af risikoen ved nanoteknologi. <br /><br /> Samme forskergruppe kunne også påvise, at f.eks. Google påvirker offentlighedens diskurs, fordi de fleste klikker på de links, der kommer op først, i stedet for at anvende tilpassede søgemuligheder.<br /><br /> De kan påvise, at pga. Google søgemaskinens automatisering, så skiftede top 10 søgeord omkring nanoteknologi fra økonomiske sammenhænge til medicinske/helbredsmæssige sammenhænge mellem 2008 og 2009.<br /><br /> I det hele taget er der skiftende moder i, hvad vi vælger at opfatte som fakta og videnskab. Dét dokumenteres meget overbevisende i et omfattende review af den såkaldte Mozart Effect, der er en populær ide om, at man bliver mere intelligent af at lytte til klassisk musik.<br /><br /> Særligt spædbørn skulle have gavn af effekten, og demente ældre får deres hukommelse tilbage. Titlen på reviewet "Mozart Effect, Schmozart Effect," giver et lille hint: der er intet videnskabeligt grundlag for en sådan effekt, og den er udtryk for en, prisværdig men naiv, folkelig ønsketænkning.<br /><br /> Men selv om vi så lyttede til Beethoven, ville ingen af os blive klogere. Historien om, hvordan Mozart effekten gik hen og blev fashionabel videnskab uden skyggen af evidens er god at blive klog på. Den er en historie om forsigtige forskningsresultater, mindre forsigtig journalistik og, selvfølgelig, dødstrusler. Hør historien, dén bliver man til gengæld garanteret klogere af, på NPR radio stationen: <a href="http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=128104580"><span style="color: #cc0000;">The Mozart effect: just what we wanted to hear</span>.</a></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-40512765747010388042013-10-18T11:01:00.001+02:002013-10-18T11:05:59.805+02:00Trivsel letter vejledning og fremmer læring<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-K15r1CTda_M/UmD41Q-kbWI/AAAAAAAABTI/p7G7neW0ZWQ/s1600/Nynne-L-Christensen.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-K15r1CTda_M/UmD41Q-kbWI/AAAAAAAABTI/p7G7neW0ZWQ/s1600/Nynne-L-Christensen.jpg" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">I min daglige praksis støder jeg ofte på læger, hvor vejledning giver udfordringer. Det gælder både de uddannelsessøgende læger og de læger, der vejleder. Det er der sandsynligvis mange årsager til, men her kommer et bud. <br /><br /> Lægers karriereforløb er om noget præget af det, der populært kaldes ’uddannelse fra vugge til krukke’. På godt og ondt. Det er positivt, fordi det både er udfordrende og motiverende hele tiden at blive dygtigere. Men det er mindre positivt ud fra den betragtning, at den konstante evaluering af opnåede kompetencer kan betyde, at det kan være svært at ventilere manglende viden, netop fordi vejlederne både skal lære fra sig og samtidig godkende de initierede læringsmål. Det behøver i sig selv ikke være kontroversielt, men det opfattes ofte modsætningsfyldt af de uddannelsessøgende læger. De bliver mere tilbageholdende og fremstår mindre initiativrige i forhold til at tage ansvar for egen læring. <br /><br /> Set udefra er den lægelige videreuddannelse misundelsesværdigt velstruktureret, men den kan opleves hård grundet de mange vurderinger, der foretages af mere seniore læger på flere på hinanden følgende afdelinger. I nogle specialer er der endvidere er tale om et stærkt kompetitivt miljø, hvor faglig positionering i værste fald sker på bekostning af kollegaen. Samtidig opleves feedbackkulturen af mange unge læger på den måde, at der kun gives feedback, når noget er gået mindre godt, mens gode præstationer sjældent kommunikeres. I disse tilfælde befordrer læringsmiljøet ikke optimal læring og kompetenceøgning. <br /><br /> Trivsel og et anerkendende miljø faciliterer læring, fordi vi tror mere på os selv og tør mere, når vi føler os accepterede og betragtes som kompetente på det niveau, vi aktuelt forventes at beherske. Optimal læring finder sted, når udfordringerne ligger lidt over det aktuelle kompetenceniveau. Udfordringerne skal være lidt over niveau, for at der kan ske en kompetenceøgning, dog må udfordringerne ikke udgøre en overudfordring, for så holder vi os tilbage og tør ikke gå i gang med opgaven. Omvendt skal udfordringen være så tilpas stor, at vi efter veludført arbejde har tilegnet os nye kompetencer, som vi kan bygge videre på. </span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Der er således tale om en delikat balancegang mellem overudfordring og underudfordring for at læringskurven bliver støt stigende. Flere af de yngre læger føler sig enten overudfordrede eller underudfordrede. I begge tilfælde kan det få den konsekvens, at den yngre læge bliver mindre motivet og mere tilbageholdende med at opsøge nye udfordringer og tage initiativ til ny læring. De trækker sig tilbage fra læringszonen og ind i komfortzonen, hvor det føles trygt. I yderste konsekvens knækker læringskurven grundet for få udfordringer.<br /><br /> Hvor meget vi hver især mestrer afhænger af, hvad vi tror på, vi kan klare. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, afhængigt af konteksten og afhængigt af selvtilliden, men vi er alle mere villige til at komme ud af komfortzonen, når vi færdes i et positivt kollegialt miljø. Oplevet mestring afføder modet til at give sig i kast med nye opgaver og hæve egen overligger – simpelthen for at vise, at man er i stand til at præstere på lige fod med, eller bedre end kollegerne. Og så er der tale om, at den uddannelsessøgende læge indgår aktivt i læringsmiljøet og tager ansvar for egen læring, hvilket vejlederne ofte efterspørger. <br /><br /> Et anerkendende læringsmiljø med en vejledningskultur, der vægter at øge deltagernes tro på egne muligheder, vil automatisk generere større motivation for læring og for aktivt at påvirke og tage ansvar for egen videreuddannelse til speciallæge. Her er det vigtigt igen at pointere, at vi er forskellige. Nogle bider hurtigt til bolle og kaster sig over opgaverne – andre skal have lidt flere konstruktive og kærlige spark, før de tør tro på, at de magter en ny opgave. Jo mere vejlederne mestrer differentieret feedback, jo hurtigere vil de vejledningssøgende vokse med opgaven og blive handlingsorienterede. <br /><br /> Et er trivsel og et positivt kollegialt miljø – et andet er feedbackkulturen. Feedback skal så vidt muligt altid være konkret, hvad enten der er tale om positiv eller negativ feedback. I begge tilfælde skal varen leveres, men det skal gøres konkret. ”Det gik jo meget godt” er ikke meget bevendt. For hvad var det konkret, der gjorde, at det gik godt? Feedback er konstruktiv og handlingsanvisende, når modtageren konkret får at vide, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. På den måde er det til at finde ud af, hvad der en anden gang skal gøres mere – eller mindre - af. <br /><br /> At vejlede er med andre ord ikke en let opgave, lige som det heller ikke er let at modtage vejledning. Og i et travlt miljø med fokus på produktivitet, effektivitet og kvalitet er der basis for mange misforståelser og mistolkede intentioner. Vejlederne har deres del af ansvaret for, at vejledingen gives i den rette ånd, men de vejledningssøgende har ansvaret for at tage vejledningen til sig, så de til stadighed dygtiggør sig og stiller sig til rådighed i arbejdssituationer, hvor de kan tage ny læring til sig og blive kompetente på et stadigt højere niveau. Derfor er det en god idé at de to parter taler om, hvem der er ansvarlig for hvad, og hvordan vejledningen skal gribes an, for at der skabes mest mulig læring – i sidste instans til gavn for patienterne.</span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-86974096872254508882013-10-16T11:40:00.001+02:002013-10-16T11:40:28.728+02:00”Hvor blev patienten af? Hallo?”<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-ubNfx7gqAiM/Ul5e8_c_16I/AAAAAAAABS4/Qz8zUcQWkYw/s1600/Ayhan-al-kole.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-ubNfx7gqAiM/Ul5e8_c_16I/AAAAAAAABS4/Qz8zUcQWkYw/s1600/Ayhan-al-kole.jpg" /></a></div>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Solen står højt på himlen, skyerne er rullet til side. Yderst behageligt vejr til den unge lægestuderendes cykeltur mod sygehuset. Med glæde finder jeg frem til afdelingen, hvor morgenkonferencen lige straks finder sted. Et i øvrigt dejligt syn, hvor (ældre) læger og unge lægestuderende er repræsenteret. Nu venter alle spændt på præsentationen af dagens program. <br /><br /><b>Når rammerne brydes </b><br /> </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg må advare! Indenfor kort tid overtræder jeg de alment gældende juridiske samt etiske love. Dette udelukkende for at sikre en fælles forståelse, hvorfor jeg føler mig nødsaget til at navngive patienterne; jeg undskylder på forhånd. Allright, ingen efternavne, så slipper jeg vist med en billigere bøde. <br /> </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Nedenstående er næppe en fremmed situation for jer… I har alle mødt disse ”typer”, muligvis op til flere gange i ugens løb. De fleste forsøger at undgå dem. De er ikke velkomne på nogen afdelinger: De er tidkrævende, de forstår ikke meget, de bliver sjældent bedre, de kræver efterhånden mere og mere omsorg. Og tænk sig, vi står ansigt til dem, ikke bare én men op til flere gange dagligt.</span></span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Lad mig sige det som det er: ingen ønsker deres eksistens på sygehusene! Det er hårde ord, jeg ved det. Men denne patientkategori er problematisk, næsten ustyrlig og vil på ingen måde lytte. I bund og grund ved kun de færreste, hvad og hvem de gavner, men behandles skal de jo? Det bliver vi i al fald bedt om, eller rettere sagt bliver det krævet af os.</span></span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg ved bare ikke fra hvem. Om jeg så vidste det, ville mit næste spørgsmål være: til gavn for hvem sker denne behandling? De nominerede er: Opus, Citrix, CSC Clinical Suite, IPJ, Mirsk, you name it, ej at forglemme uniformautomaten (tjah, automat eller mangel på samme?). <br /><b><br /> Når patienten overses </b><br /> </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Glæden, spændingen og lysten er ikke drevet bort fra den unge studerende men er til gengæld tildækket af skyerne fra et ubrugeligt, tungt system, der hverken kommer patienten eller mig til gavn. Hvor bliver patienten af i dette puslespil? Hallo – hvor er patienten?</span></span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Det er tydeligt at mærke, se og høre, at jeg ikke er den eneste frustrerede blandt skaren. Blikkene flakker rundt, hovederne hænger, skuldrene trækkes af tyngdekraften, med andre ord: alle har givet op overfor dette håbløse system. Skulle vi forsøge at registrere, hvor mange timer en læge bruger på administration? Jeg tror, at tallene ville skræmme alle, inklusive patienten. <br /><br /><b>Når målet synes fjernt </b><br /> </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg er ærgerlig over udsigten til øget og samtidig nytteløs dataregistrering. Som studerende glæder vi os til hverdagen på sygehusene, stedet hvorfra vi opbygger og optimerer vores læring. Når dagen i klinikken er omme, valfarter mange af os videre til næste projekt i form af forskning; nogle på deltid, andre på fuldtid. Vi gør det af hjertet, af interesse. Vi gør det for at udvide vore fremtidige muligheder med henblik på en hoveduddannelsesstilling i vores ønskede specialer.</span></span><br />
<br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Men hør engang, kære kollegaer, jeg er af mange blevet stillet spørgsmålet: ”Hvilken retning vil du gå med lægegerningen?”. Mit fremtidige svar må være: I modsat retning af bureaukratiet. Jeg skal ikke være speciallæge i håndtering af bureaukrati… langt fra. <br /><b><br />Når fremtiden paradoksalt determineres </b><br /> </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg og størstedelen af mine medstuderende har valgt denne vej i livet, fordi vi ønsker at bruge tiden på patienterne og ikke på registrering. Fred være med det, ikke al registrering er skidt, men det har taget overhånd. <br /> </span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg er bange for, at jeg i fremtiden får mere kontakt med den digitale verden, end berøring med patienten. Vi er ikke sundhedsteknologer, men kommende læger. Lad os gøre det, vi er bedst til: lad os være patienternes advokat. Lad os tage del i patientens forløb! </span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-72239798494209807102013-10-14T13:13:00.002+02:002013-10-14T13:18:35.803+02:00Den videnskabelige kolonihavebestyrelse på havevandring<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-rHubxOpFJGQ/UlvR21umFZI/AAAAAAAABSo/Jv-_sYcFLJI/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-rHubxOpFJGQ/UlvR21umFZI/AAAAAAAABSo/Jv-_sYcFLJI/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Samfundsengagement er ikke længere en spidskompetence for akademikere. </span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Specialiseringen indenfor alle fag trækker forskeres fokus væk fra samfundsperspektiverne på deres forskningsområde – deres videnskabelige radar fokuseres på ét felt, mens deres tværfaglige båndbredde indsnævres.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Når der opstilles hypoteser og modeller, er det begrænset, hvor mange faktorer, der inddrages fra andre fagområder. Den efterhånden totale afhængighed af eksterne forskningsmidler forstærker den kognitive og videnskabelige forsimpling.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Der skal arbejdes og tænkes i højt specialiserede miljøer, i store forskningsenheder og gennem omfattende forskningsnetværk, hvor det primære mål glider væk fra de gode forskningsspørgsmål til, hvem der er bedst til at udfærdige en protokol, der indeholder flest buzzwords. Så snart bevillingen er i hus, starter forskningslederne den næste store ansøgningsproces, mens de 12 nyansatte ph.d studerende arbejder med hver deres lille område uden at ane konturerne af den større sammenhæng. <br /><br />De store forskningsfonde er mere interesserede i deres egne særinteresser, som på samme måde kan være klinisk rensede for almene samfundsmæssige behov og mere grundlæggende samfundsanalyser.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det kaldes strategisk forskning, men hvad strategien bygger på, og hvor den opstår, er ikke transparent.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Forskningsspørgsmål skal opfylde visse videnskabsetiske krav. Men mærkeligt nok er der ingen krav om, at forskningsfondes strategi skal have enten almen samfundsmæssig interesse, bygge på relevante hypoteser eller f.eks., forbedre lighed i sundhed.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Etik er den enkeltes ret, men hvad med samfundets ret? Hvem forsvarer den? Og hvem forsvarer den globale ret? Situationen er, at de, der i realiteten sidder for bordenden og tager forskningsstrategiske beslutninger, ikke nødvendigvis tjener almene samfundsmæssige interesser, eller promoverer lighedsprincipper.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Forskere lever af to ting, som vi gerne vil tro kommer i en bestemt rækkefølge: 1) Den gode idé og 2) Finansiering af den gode idé. Problemet er at som forskningsfinansieringen er skruet sammen i dag, så tænker forskeren omvendt: 1) Hvilken slags god ide vil de have, dem der kan finansiere en evt. god ide? 2) OK, så er dét min gode idé. </span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br />Der er ikke nogen grund til at tro, at forskningsrådenes medlemmer har overblik over bredere samfundsmæssige sammenhænge og konsekvenser på et givet forskningsfelt. Der er derfor heller ikke grund til, at tro, at de spørgsmål, fondene ønsker besvaret, og de kriterier de opstiller for besvarelsen, har en videnskabelig gyldighed eller nødvendighed.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Der er specielt ikke grund til at antage, at forskningsfondenes krav til en forskningsansøgning inddrager alle relevante (samfundsmæssige) faktorer – tværtimod er tendensen, at med den stigende faglige specialisering, så udelades den beskidte virkelighed til fordel for en klinisk laboratorievirkelighed, hvor der kan stilles præcise spørgsmål, hvor metoden er ligetil, og det er nemt for forskningsfonden at forudse og bedømme resultatet. </span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Uanset at forskeren måtte have en bredere forståelse af sit forskningsspørgsmål, så er vedkommende nødt til at tilpasse sig den sterile tankegang for at blive tildelt forskningsmidler.</span></span></span><br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></span>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Forskningsfondene lukker sig hermetisk omkring forskningsmiljøerne og afskærer dem fra at tænke videnskabeligt: dvs. sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende hypoteser, vende teorier på hovedet og udfordre alt det, vi tror på.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Forskningsfonde opfører sig ligesom en nidkær bestyrelse i en haveforening, der sørger for, at alle haver er ens, hækkene er lige høje, der er ingen ukrudt, mærkelige planter er forbudt og enhver der udfordrer bestyrelsen fryses ud af fællesskabet og må forlade haven. <br /><br />Forskning er kommet til at handle om at gætte dagens kodeord og beskæftiger sig kun med spørgsmål, der kan besvares entydigt. Samfundsrelevante problemstillinger er komplekse, ømtålelige og plaget af donorernes berøringsangst. De samfundsmæssige forskningsspørgsmål mister deres videnskabelige uskyld, når de udsættes for forskningsrådsmedlemmers ugennemsigtige beslutningsprocesser, hvor videnskab blandes med moral, politisk korrekthed og en selvbestaltet konservativ holdning til nye eller komplekse hypoteser. <br /><br />Natur- og sundhedsvidenskabelige forskere har forladt de intellektuelles rækker. Enten skubbet ud eller som frivilligt eksil.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Som superekspert på et højt specialiseret område kan man ikke have en mening om ikke-biologiske mellem menneskelige forhold. Som ekspert opdrages man til kun at udtale sig om sit eget lille felt og ellers blande sig udenom. Forskere er bange for at komme til at blande faktorer ind i deres forskning, som de ikke har nok viden om eller erfaring med, og helt galt går det, når grænsen skal drages mellem politik, videnskab og faglighed. Så er det bedst at blive ved sin læst og ikke få brændt de videnskabelige naller på en sag, man alligevel taber ansigt på. <br /><br />Politikere har den anden afgørende rolle i denne uheldige og meget lidt innovative proces. Politikere er ikke sene til at slå forskere over fingrene, når de forsøger sig med en mening om samfundsmæssige konsekvenser af deres forskning.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Nogle politikere er trætte af eksperter i medierne og vil have lov at bestemme, hvornår en ekspert er ekspert: Mange af de eksperter, der jævnligt optræder i medierne, bruger deres ekspertkasket til at fremme bestemte politiske holdninger. Og ofte har <a href="http://www.etik.dk/artikel/472603:Medieetik--DF-vil-lovgive-om-eksperter-i-medierne"><span style="color: #cc0000;">eksperterne</span></a> slet ikke forsket i det, som medierne lader dem udtale sig om, mener de, og så kan de ikke udtale sig, er holdningen i politiske kredse. <br /><br /> Ved årtusindskiftet skrev to førende videnskabspolitiske forskere i tidsskriftet Science en artikel med titlen <a href="http://www.nature.com/nature/journal/v403/n6768/full/403357a0.html"><span style="color: #cc0000;">Science moves to center stage</span></a><span style="color: #cc0000;">.</span> De argumenterede, at der er behov for at finde interaktive metoder, så beslutningstagere kan deltage aktivt i videnskabelige sammenhænge. De påpegede et behov for en debat om, i hvilket omfang regeringer og parlamenter skulle opsøge og inddrage viden i politiske beslutninger. Det er 13 år siden, og intet er sket.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Den ældste komite i det britiske parlament er faktisk en komite (<a href="http://www.vmine.net/scienceinparliament/"><span style="color: #cc0000;">Parlamentary & Scientific Committee</span></a>), der har som formål at engagere parlamentarikere i videnskabelig debat, men komiteen har ingen bekymringer over sin manglende succes. Der er nu planer om at give de britiske <a href="http://www.theguardian.com/science/2012/jun/15/spending-cuts-remedial-science-lessons-mps"><span style="color: #cc0000;">parlamentarikere et kursus</span></a> i videnskabsteori og forståelse. <br /><br />Der er brug for, at dansk forskningsetik hæver sig over det individuelle og det specielle til et mere tværfagligt og samfundsnyttigt perspektiv.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Den aktuelle forskningspolitik er selvopfyldende og tvinger forskere til at føre beviser i lukkede rum uden indtryk fra andre fagområder eller fra samfundet. Det kræver, at politikerne blander sig mere kompetent i den forskningsmæssige dagsorden, og at der aktivt investeres i forskningsmiljøer, der tager fat på de samfundsmæssige udfordringer med et tværfagligt sigte eller de forskergrupper, der direkte udfordrer de gængse hypoteser.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det kræver også, at en del forskningsmidler øremærkes til forskning, der ud over en videnskabsetisk vurdering også kan stå for en samfundsmæssig etisk vurdering. Kun derigennem får vi et samfundsengageret og samfundsnyttigt forskermiljø, der er transparent, pengene værd og bringer os videre.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Kolonihaveforeningens bestyrelse må så lære at leve med ukrudt, eksotiske planter og at hækken ikke nødvendigvis behøves at være 1 m og 63 cm inden Skt. Hans.</span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-81502266256762714532013-10-09T11:17:00.000+02:002013-10-09T11:17:30.375+02:00Hvem behandler vi egentlig: regeringen eller patienten?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-0LUyXIJ5J98/UlUe90x0jAI/AAAAAAAABR0/4_GZ7p_yfhI/s1600/Ayhan-al-kole.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-0LUyXIJ5J98/UlUe90x0jAI/AAAAAAAABR0/4_GZ7p_yfhI/s1600/Ayhan-al-kole.jpg" /></a></div>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Det synes tragikomisk at blive sat uden for indflydelse – dette er universelt gældende. Det synes pinsomt at blive overhørt og forbigået. Det synes glædesløst at få en kold skulder efterfulgt af – i denne sammenhæng – en aldeles malplaceret sætning: ”større produktivitet og mere kvalitet”.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Det synes ikke at være den enkeltes habitus, der diskuteres, ikke desto mindre er det tilfældet. Ak, du grusomme og forjættede verden, som var det akkordarbejde og mælkekartoner vi skulle producere… effektivitet og kvalitet.. flest mulige stykker gennem produktionen på kortest tid.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Skidt og pyt være med de fejlproducerede, statistikken vil ikke afsløre dem grundet den store mængde. <br /><b><br />Snart taber vi pusten </b><br /><br />Hvor mange af os skal tømme lungerne, til vi bliver blå i hovedet for at blive hørt, kære Astrid Krag? Hvor mange unge lægestuderende, hvor mange unge læger og hvor mange overlæger skal der til for at blive hørt? Hvad er politikernes og regionernes formål? <br /><br />Det er af regeringen samt af Danske Regioner (efter 2007) utallige gange fremhævet, at man vil have mindre bureaukrati og mere arbejde med kerneproblemenerne: patienternes tilstand. Tilbage står jeg ganske uforstående med spørgsmålet: ”… og hvilke tiltag har politikerne taget for at sikre patienterne mere tid?”. <br /><b><br />Tid er ikke relativ </b><br /><br />Tid er en vigtig faktor. Dette gør sig særligt gældende i sygehusregi. Her kan tiden direkte oversættes til død og elendighed (mortalitet og morbiditet). Dét, der er passeret, kommer ikke tilbage.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Der bliver ikke mere af tiden, og det synes at lamslå nogen. Jeg undrer mig over fænomenet negligering; politikerne tror, at de ved at ignorere problemet kan tie det ihjel. Til dels benægter de problemets eksistens, til dels ønsker formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astmann, at nedsætte arbejdsgrupper for at løse problemet.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Tilbage står jeg med spørgsmålet:”… har vi et problem eller ej? Og i så fald: hvilke mulige løsninger har vi?” <br /><br /><b>Ikke se, ikke høre, ikke tale </b><br /><br />Det er et tiltagende problem af flere årsager, når lægerne (og angiveligt overlægerne) bruger mere tid på bureaukrati end vurdering af patienterne. Hele essensen af lægevidenskaben går tabt.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Kernens centrum ekspanderes i en sådan grad, at det centrale i vore kredse bliver fjernt for os. For mange administrative opgaver bliver så vigtige, at vi glemmer patienten. Data først, mere dataregistrering og endelig patienten – i nævnte rækkefølge. Politikerne stirrer blindt på de eksisterende og spirende problemer: </span></span></span><br />
<ol>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">En del patienter føler sig mis- eller fejlinformeret </span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">De yngre læger får mindre supervision </span></span></span></li>
<li><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Vi får en ny generation af læger, der er bedre til at se på en skærm end at vurdere patienter.</span></span></span></li>
</ol>
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;">Det er mit håb, at politikerne en dag vil tage del i mine tanker og ikke blot tænke i døgnflue-løsninger. Åbn øjnene, lad os høre og lytte til hverandre , lad os diskutere de reelle problemstillinger. <br /><br /> <b>Fokus på den levende patient </b><br /><br />Måske mangler vi en ny funktion på sygehusene, en helt ny uddannelse. Nogle, der uddannes til at tilfredsstille regeringen og de danske regioner. Nogle der bestrider evnen til flux at udfylde skemaerne, så vi kan komme til vores arbejde. <br /><br />Lad os, som er i den hvide kittel, komme til sagens kerne og gøre, hvad vi er bedst til. Vi skal behandle den rigtige patient, ikke den virtuelle patient. Vi skal behandle patientens problem, ikke regeringens skemaer. Lad os have et samarbejde, der gavner patienten.</span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-57665487329312052722013-10-08T10:12:00.001+02:002013-10-08T10:18:58.770+02:00Gruppeforfatterskab<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-fGUaTumaOjE/UlO-YKJz-rI/AAAAAAAABRk/krE2ryeBkXg/s1600/JacobRosenberg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-fGUaTumaOjE/UlO-YKJz-rI/AAAAAAAABRk/krE2ryeBkXg/s1600/JacobRosenberg.jpg" /></a></span></span></span></div>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">Brug af gruppeforfatterskab bliver mere udbredt, i takt med at studierne bliver mere komplicerede og derved inkluderer flere personer i forskningsprocessen.</span></span></span><br />
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">Der er imidlertid en række forskellige versioner af, hvordan man opgiver denne type forfatterskab, i spil i de forskellige tidsskrifter. </span></span></span><br />
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">For eksempel kan man se denne model: Author 1, Author 2, Author 2 <i>and </i>the XX-group. </span></span></span><br />
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">Alternativt: Author 1, Author 2, Author 3 <i>on behalf of</i> the XX group. </span></span></span><br />
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">Eller: Author 1, Author 2, Author 3 <i>for</i> the XX-group.</span></span></span><br />
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">Vi har været i tæt dialog med National Library of Medicine (PubMed), og det er i den nye vejledning fra ICMJE (International Committee of Medical Journal Editors) tydeliggjort, at uanset hvordan tingene skrives i forfatterlinjen på artiklen, vil National Library of Medicine kun indeksere navne på de individuelle personer som forfattere eller bidragydere, afhængig af hvad der specifikt anføres i ”Acknowledgements-afsnittet” eller andre sektioner i artiklen.</span></span></span><br />
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">Det vil sige, at det skal specificeres i detaljer, hvilke personer som opfylder forfatterskabskriterierne og derved tager både kredit og ansvar for arbejdet som forfattere, og hvem der ikke opfylder disse kriterier, d.v.s. skal indekseres som bidragsydere (contributors). </span></span></span><br />
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></span>
<span style="font-family: "Helvetica Neue",Arial,Helvetica,sans-serif;"><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;">Når man anvender gruppeforfatterskab, er det derfor væsentligt at tilføje en fodnote, som meget tydeligt redegør for, hvilke navne der skal indekseres som forfattere, og hvilke navne der skal indekseres som bidragsydere. Herved bliver det ikke så afgørende, hvad der står i selve forfatterlinjen på artiklen, men det bliver fodnoten, der afgør sagen.</span></span></span>ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-3957735702723482012013-10-03T10:06:00.000+02:002013-10-04T10:04:50.094+02:00Hvad er DOI?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-j7bBzI00uv4/Uk52mgrU1kI/AAAAAAAABRU/XmnRre-0dMQ/s1600/JacobRosenberg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-j7bBzI00uv4/Uk52mgrU1kI/AAAAAAAABRU/XmnRre-0dMQ/s1600/JacobRosenberg.jpg" /></a></div>
DOI står for ”Digital Object Identifier” og er et unikt nummer, som hører til hver enkelt videnskabelige artikel.<br />
Nummeret linker til den konkrete artikel, uanset hvor artiklen befinder sig på internettet. Dvs. hvis tidsskriftet f.eks. skifter web-adresse eller bliver opkøbt af et nyt forlag, så følger DOI linket med.<br />
<br />
Man anvender DOI linket ved simpelthen at skrive DOI-koden i browserens adressefelt og trykke på enter. Herefter hopper man direkte ind på den pågældende artikel. <br />
<br />
DOI numrene administreres af forskellige private firmaer, f.eks. CrossRef (<a href="http://www.crossref.org/">www.crossref.org</a>). Tidsskrifterne betaler et gebyr til et af disse firmaer for at administrere artiklernes DOI numre, og der er forskel på priserne mellem de forskellige firmaer.<br />
<br />
DOI-koden er opbygget af forskellige elementer og kunne f.eks. se ud således: 10.1111/j.1748-1716.2006.01618.x. <br />
<br />
10.1111 er i dette tilfælde koden for Blackwell's som er det firma, der ejer tidsskriftet.<br />
<br />
j indikerer, at der er tale om en tidsskriftsartikel. <br />
<br />
1748-1716 er e-ISSN nummeret for det pågældende tidsskrift. <br />
<br />
2006 er det år hvor artiklen blev accepteret til publikation.<br />
<br />
01618 er artiklens unikke nummer. <br />
<br />
Årstallet tildeles, når artiklen accepteres, og ikke når den publiceres, og der kan derfor være forskel på året i DOI-nummeret, og det år hvor artiklen ender med at blive publiceret. Man kan læse mere om systemet på <a href="http://www.doi.org/">www.doi.org</a>.ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-13988128496392735122013-10-01T09:56:00.000+02:002013-10-01T10:12:41.432+02:00Vi skal blive bedre til at sælge vores bedste vare<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]-->
<br />
<div class="normal">
<a href="http://www.blogger.com/null" name="_GoBack"></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-dW1k_D6lNKQ/Ukp-xHrO6NI/AAAAAAAABQo/SNmCK84uUV8/s1600/Line_soot.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-dW1k_D6lNKQ/Ukp-xHrO6NI/AAAAAAAABQo/SNmCK84uUV8/s1600/Line_soot.jpg" /></a></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">På
<a href="http://www.dsam.dk/flx/aarsmoede/" target="_blank">DSAM´s årsmøde</a> havde man mulighed for at høre Lotte Hvas fortælle om emnet
”Narrativ Medicin”. </span></span></div>
<div class="normal">
<br /></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">Er man
flasket op i faget med diagnosekodning og instrukser på rygraden, kan emnet
umiddelbart lyde lidt langhåret. Men lokalet var fyldt til bristepunktet, og
deltagerne var lydhøre og interesserede, for indholdet var vedkommende. Der
blev stillet skarpt på det, som er tilbage, når man skræller faget til det
inderste. </span></span></div>
<div class="normal">
<br /></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">Lotte
Hvas fremførte, at almen medicinere kan noget, som ingen i det øvrige
sundhedsvæsen kan gøre os efter. Vi kender patienten og den kontekst,
patienten lever sit liv i. Vi forstår at lytte til patienten og ved, at den
viden, vi får, er afgørende for, hvorledes patienten opfatter sig selv og sin eventuelle
sygdom. Vores kendskab til patienten spænder fra det raske liv over
eksistentielle problemer og videre ind i sygdommens verden. Vi ser det samlede
billede, patientens historie. Det giver en basal tryghed for patienten. Derfor
er begrebet ”egen læge” en værdifuld handelsvare.</span></span></div>
<div class="normal">
<br /></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">Alligevel
står debatten om overenskomst og fremtid for faget almen medicin et helt andet
sted, nemlig omkring de organisatoriske komponenter af vores praksisliv. Om
alle de elementer, der let kan rubriceres og kvantificeres. Det er nemlig til
at forstå for sundhedsministeren, embedsmændene og regionspolitikerne.</span></span></div>
<div class="normal">
<br /></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">Den
eneste måde, vi i øjeblikket kan argumentere for vores fags berettigelse og for
afregningen af vores ydelser på, er gennem diagnoseregistrering og beskrivelse af
parametre, der basalt set er ”udenomskompetencer”. Vi kan henvise til
pakkeforløb, sigte efter behandlingsmål og screene raske mennesker for diverse
sygdomme.. Vi kan kopiere vores syghuskollegers sygdomsterminologi og få vores
vejledninger til at bugne med massiv udredning og behandling. </span></span></div>
<div class="normal">
<br /></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">Men vi
er ikke gode til at tale om det, som er vores allermest dyrebare vare, nemlig
den personlige relation til det hele menneske. Det må vi kunne blive bedre til.
Vi må kunne argumentere for, hvorfor almen medicin er mere end en tilfældig
lægetid. Vi skal kunne dokumentere, hvorfor kontekstforståelse og tid til at
lytte er gavnligt for patientens samlede helbredstilstand og dermed for rigets
økonomi.</span></span></div>
<div class="normal">
<br /></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">Min
vision for almen praksis 2025 er derfor: At fokusere mere på analysen af de
almene kernekompetencer, nemlig det frie møde mellem patient og læge samt
kontekstforståelsen. At blive bedre til at sælge dette som en reel og værdifuld
ydelse, der resulterer i bedre folkesundhed. </span></span></div>
<div class="normal">
<br /></div>
<div class="normal">
<span class="normalchar"><span style="font-family: Arial;">Vi skal
blive bedre til at beskrive og forske i dette område, så det ikke længere er
langhåret. Vi skal som fag søge at belyse og dyrke den forskning, der
beskæftiger sig med det mest uhåndgribelige og dog vigtigste i vores fag: Det
hele menneske. </span></span><span style="font-family: Arial;"><br />
<span class="normalchar"> </span><br />
<span class="normalchar">Denne vision er af afgørende betydning for vores selvforståelse
som praktiserende læger. Desuden skal vi kunne forhandle overenskomster hjem,
der ikke bare handler om at varetage ydelser, som i virkeligheden kan udføres
af mange andre sundhedspersoner. Vi skal kunne retfærdiggøre, hvorfor der skal
følge økonomi med, når vi tager vare på det hele menneske.</span></span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-61971394464599578552013-09-30T12:59:00.005+02:002013-09-30T13:02:07.872+02:00Evidens 4: En global epidemi<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]-->
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-l0mkJIv6aAc/UklY6EokBZI/AAAAAAAABQY/wazNgwpXEog/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-l0mkJIv6aAc/UklY6EokBZI/AAAAAAAABQY/wazNgwpXEog/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Fakta er blevet hver mands eje og er ikke længere forbeholdt
de få. Fakta er det drivmiddel, vi bruger, når vi skal sælge alt fra parfume til
politik, fra sæbe til sundhed. Men der er tiltagende bekymring blandt de, der
producerer fakta, og de, der kontrollerer fakta, for fakta forekommer oftere og
oftere i en discountkvalitet, som ikke ser ud til at bekymre den almindelige
faktaforbruger.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Er der en epidemi af faktuelle løgne, og er vi blevet immune
overfor den? At der i nogle globale sammenhænge har været tale om epidemier af
bevidst falske ”fakta”, er der dokumentation for f.eks. i <a href="http://www.publicintegrity.org/2008/01/23/5641/false-pretenses"><span style="color: #cc0000;">Iraq: the
war card</span></a>, og de fleste større TV medier har løbende opgørelser med faktacheck af informationer i de offentlige medier, som f.eks. <a href="http://www.politifact.com.au/truth-o-meter/rulings/"><span style="color: #cc0000;">Truth-O-Meter</span></a>,
der den 23. august kunne komme med følgende opgørelse af 143 gennemcheckede
”fakta”, der var blevet præsenteret for offentligheden</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0" class="MsoNormalTable" style="border-collapse: collapse; border: none; mso-border-alt: solid #F9B074 1.0pt; mso-border-insideh: 1.0pt solid #F9B074; mso-padding-alt: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-yfti-tbllook: 160;">
<tbody>
<tr style="height: 40.5pt; mso-yfti-firstrow: yes; mso-yfti-irow: 0;">
<td style="background: #F79646; border-right: none; border: solid #F9B074 1.0pt; height: 40.5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 196.8pt;" valign="top" width="262"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: white; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 11.0pt; mso-bidi-font-weight: bold;">Resultat af fakta check</span></div>
</td>
<td style="background: #F79646; border-left: none; border: solid #F9B074 1.0pt; height: 40.5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 196.8pt;" valign="top" width="262"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: white; font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 11.0pt; mso-bidi-font-weight: bold;">Antal (%)</span></div>
</td>
</tr>
<tr style="height: 40.5pt; mso-yfti-irow: 1;">
<td style="background: #FDE4D0; border-bottom: solid #F9B074 1.0pt; border-left: solid #F9B074 1.0pt; border-right: none; border-top: none; height: 40.5pt; mso-border-top-alt: solid #F9B074 1.0pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 196.8pt;" valign="top" width="262"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<b>Sande udsagn: </b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<b>Overvejende sande udsagn: </b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<b>Halve sandheder: </b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<b>Overvejende usande udsagn: </b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<b>Usande udsagn: </b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<b>Decideret falsk udsagn: </b><b><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"></span></b></div>
</td>
<td style="background: #FDE4D0; border-bottom: solid #F9B074 1.0pt; border-left: none; border-right: solid #F9B074 1.0pt; border-top: none; height: 40.5pt; mso-border-top-alt: solid #F9B074 1.0pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 196.8pt;" valign="top" width="262"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
20 (13.98%)</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
32 (22.38%)</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
31 (21.68%)</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
32 (22.38%)</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
23 (16.08%)</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
5 (3.5%)</div>
</td>
</tr>
<tr style="height: 20.4pt; mso-yfti-irow: 2; mso-yfti-lastrow: yes;">
<td style="border-bottom: solid #F9B074 1.0pt; border-left: solid #F9B074 1.0pt; border-right: none; border-top: none; height: 20.4pt; mso-border-top-alt: solid #F9B074 1.0pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 196.8pt;" valign="top" width="262"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<b><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">TOTAL: </span></b></div>
</td>
<td style="border-bottom: solid #F9B074 1.0pt; border-left: none; border-right: solid #F9B074 1.0pt; border-top: none; height: 20.4pt; mso-border-top-alt: solid #F9B074 1.0pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 196.8pt;" valign="top" width="262"><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">143 (100%)</span></div>
</td>
</tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
Kilde: <a href="http://www.politifact.com.au/truth-o-meter/rulings/"><span style="color: #cc0000;">Politifact august
2013</span></a> </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er stadig ikke nogen, der har turdet starte en faktachecker på sundhedsområdet eller indenfor lægevidenskab, men at dømme efter
hvor mange falske fakta, der er i omløb inden for stort set alle <b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">andre</i></b>
fagområder, så kunne det måske være sundhedsfremmende at gøre det.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ifølge Natures editor Henry Gee (læs: <a href="http://www.goodreads.com/book/show/17673909-the-accidental-species"><span style="color: #cc0000;">The Accidental Species: Misunderstandings of Human Evolution</span></a>), så fanges
(læge)videnskab oftere i faktuelt baghold i en kløft og må skyde sig fri end
Billy The Kid, foretager flere hasarderede U-vendinger end en
gennemsnitsregering og får generelt altid fat i de forkerte svar.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er, siger
han, bare <i style="mso-bidi-font-style: normal;">business as usual</i>: alle
videnskabelige resultater er provisoriske og kan ikke være andet. <a href="http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Konrad_Lorenz"><span style="color: #cc0000;">Konrad Lorenz</span> </a>,
Nobelprismodtager, østrigsk filosof og psykolog, sagde om fakta i videnskab: ”<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Sandheden i videnskab kan defineres som den
arbejdshypotese, der er bedst egnet til at åbne vejen til den <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">næste</b> sandhed</i>”.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I morgen kommer der
en anden forsker med nye metoder, nye teorier og mere nuancerede måder at se
gamle problemer på, og som konkluderer, at det vi troede var fakta, nu er
forsimplet, tilhugget eller ligefrem skrupforkert viden. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Problemet for den almindelige faktaforbruger er, at
forskere bilder os ind, at videnskab er en ensrettet gade med en
fremadskridende proces, hvor fakta hobes op, og en tiltagende klarhed breder sig,
mens uvidenheden langsomt forsvinder som morgenduggen.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I realiteten, siger
Henry Gee, så sker der det stik modsatte: jo mere vi finder ud af, jo mere
tydelig bliver vores uvidenhed, og jo mere vækkes en grundlæggende angst i os.
Aldrig i menneskehedens historie har så mange vidst så lidt om så meget, siger
han, og det i en tid hvor fakta er noget, man slår hinanden med.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Løsningen er
ikke flere dobbeltblindede, randomiserede trials eller Cochrane reviews, men
derimod en erkendelse af, at der er meget, vi ikke ved, at vi ikke ved, og at enhver
teori er til diskussion, også de teorier vi - eller nogle af os - tror klippefast på.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Videnskabelige undersøgelser ender ikke med en hellig gral af
fakta men derimod en noget mere (politisk) uhåndterlig størrelse: et estimat
af en sandsynlighed. Vi kan ikke med videnskaben svare ”ja” eller ”nej” men
derimod sige, hvad chancen er for, at det vi har fundet, er et ”decideret falsk
fund”. Det betyder jo ikke, at vi har fundet det rigtige svar.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Videnskab kan
rådgive om, hvad der er muligt, og om det er sandsynligt, men fortolkningen af
muligheden og sandsynligheden er fuldstændig op til den, der læser og bruger den
videnskabelige viden: journalisten, politikeren, pensionisten eller
skoleeleven. Medier og politikere vil have ”ja” eller ”nej” videnskab, og når de
nu ikke kan få det, så vælger de selv at tolke videnskab i sort/hvidt lys. </div>
<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="MsoNormal">
Forventningen om, at videnskabsfolk skal komme med definitive
sandheder, stammer måske fra efterkrigstidens mange definitive og ”guddommelige”
samtidige mirakler: penicillin, radaren, plastik, jetmotoren, teflon, vacciner,
transistorer og DNA strukturen.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Videnskabsfolkene knækkede de store gåder og atomets
hemmeligheder. De var de rigtige raketvidenskabsfolk,
heksekunstnere og guddommelige, og de blev aldrig udfordret eller draget i
tvivl. Vi blev forført af dem!</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ikke længe efter så vi bagsiden af videnskaben,
da dens røgslør havde lagt sig: forurening, miljøgifte, fødselsskader, global
opvarmning og antibiotikaresistens. Måske var videnskabsfolk ikke så
guddommelige, som vi troede – det var ikke alle deres ideer, der var lige
gennemtænkte og entydige.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det blev klart, at videnskabsfolk slet ikke er enige
om kvaliteten af videnskaben og slet ikke om anvendelsen af den, eller om de grundlæggende
teorier nu var så entydige. Og hvis de ikke kan blive enige med sig selv,
hvorfor skulle almindelige faktaforbrugere så tillægge dem troværdighed?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og nu hvor videnskabsfolk er blevet frataget deres eneret på
fakta, så er vejen åben for enhver faktafreak, der har sin egen fortolkning.
Bare fordi videnskabsfolk ikke var ærlige nok til at sige, at videnskab ikke
handler om sandheden, men om tvivl og teorier, om argumenter og debatter og om
fejlslagne forsøg.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der udkommer aldrig en DVD med fraklip eller kommenterede
bag-scenen optagelser af uenigheder, usikkerheder og krig mellem
forskergrupper. Der mangler nogle videnskabelige journalister, der formår at gå
i kødet på forskerne på samme måde, som politiske journalister går i kødet på
politikere – en <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hard Talk</i>
gennemprygling for åben skærm.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men det kommer nok ikke til at ske – i hvert
fald ikke så længe forskere får lov til at bevare en aura af guddommelig
autoritet på fakta området.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
For forskere er der ikke tale om kritik, når
deres fund bliver draget i tvivl – nej, så er der tale om blasfemi.Videnskab
er en religion, der ikke kan gøres til genstand for debat. Og så længe
lægevidenskaben er bannerfører for faktuel urørlighed, lige så længe kan
politikere og journalister med sindsro opfinde deres egne fakta. Og
befolkningen er også ramt af epidemien: vi er kommet til at elske halve og
kvarte sandheder, mere end hele sandheden. </div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-68766286515395924132013-09-27T01:30:00.000+02:002013-09-27T01:30:00.271+02:00Evidens 3: Sæt evidensen på stand-by<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-Z9s47EPTfLg/UkQ4V2j_gGI/AAAAAAAABQI/QDQAg0NLVCY/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-Z9s47EPTfLg/UkQ4V2j_gGI/AAAAAAAABQI/QDQAg0NLVCY/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" /></a></div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]-->Forskere får ofte at vide af politikere, at hvis de ønsker
at diskutere politik – så bliv politiker.<br />
<br />
Så forståelsen af den proces, hvor
nogen evidens anvendes i beslutningsprocessen, mens anden evidens ikke gør, kan
måske hjælpe os med at kommunikere med beslutningstagerne. Som forskere må vi
nok indse, at politikerne aldrig vil komme og møde os på forskningens
præmisser.<br />
<br />
Hvis vi ønsker at møde dem og interagere med dem, vil det være på
deres præmisser, på deres banehalvdel og på deres sprog. Det kan ikke nytte,
at vi er tøsefornærmede over, at politikere ikke forstår, at der er et højt
evidensniveau for, at et forbud mod motorcykelkørsel fredag til mandag vil øge
middellevetiden.<br />
<br />
På den anden side bør vi heller ikke lade politikerne bestemme
alle præmisserne for samtalen.<br />
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Desværre er det, hvad vi gør nu: Når globale politikere og
Gates Foundation siger poliovaccine – så siger vi også poliovaccine. Når
politikere siger brugerbetaling – så vi siger brugerbetaling, og når de siger
mere evidens, siger vi mere evidens.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvordan kan det være, at sundhedsproblemer
som diarré, prostatakræft og trafikulykker ikke har X-faktor, at sundhedstiltag
som håndvask og styrthjelm er kedelige og ”lavpolitiske”, mens HIV og
poliovaccine får al den globale, ”storpolitiske” opmærksomhed?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Som forskere er vi blevet en minoritet i diskussioner om
sundhed og sygdom. Sommetider vil beslutningstagere bare ikke have vores
forskning: vore resultater er ikke entydige, de støjer, de er svære at
håndtere politisk, og de er pakket ind i et af antagelser og forholdsregler, som
trætter politikerne.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og selv politikerne er gået hen og er blevet en minoritet i
forhold til de globale beslutninger om sundhed: de ikke-statslige aktører som
Bill og Melinda Gates og Verdensbanken har overtaget scenen og sætter nu
dagsordenen for, hvad politikerne skal beslutte. Den der har grisen, har prisen.
Det ved forskerne og nu også politikerne.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi glippede den perfekte mulighed for at producere den slags
evidens, verden skriger på, ved ikke at bede om en systematisk dataindsamling
til overvågning af alle de stærkt politisk styrede indgreb, der kom i
forbindelse med Millenium Development Goals (MDG).</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Børnedødeligheden er faldet
drastisk, siden millennium udviklingsmålene blev lanceret. Børnedødeligheden
falder nu selv i lande, som vi havde givet op overfor, men fordi vi ikke havde
gennemslagskraft og sov i timen, er vi forskere ude af stand til at forklare,
hvorfor dødeligheden falder.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Politikerne, beslutningstagerne og donorerne er
bedøvende ligeglade med årsagerne, så længe der bare er lande, der bevæger sig
mod målene. Vi glemte at gøre vores forskningshjemmearbejde. Vi glemte at
overvåge, hvad der foregik, fordi vi var for langt væk fra beslutningsprocessen,
og da vi endelig kom tættere på, var festen forbi, og 2015 står for døren.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er os forskere, der skal komme med svaret på, hvad der skete, det er nemlig
forskning. Det kan vi bare ikke, fordi vi ikke sad med ved bordet, hvor
beslutningerne om prioriteringer blev taget i år 2000.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Global sundhed er dybest set en retrospektiv kunstart og kan
sjældent producere realtime data. Malariaforekomsten er faldet drastisk i
tropiske lande, og nu står alle fra WHO til The Gates Foundation og
medicinalindustrien i kø for at tage æren.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Fordi forskerne glemte at være
forskere har vi nu overladt evidenskamppladsen til de aktører, der har behov
for at fortælle succeshistorier om deres egen indsats. Det er ikke evidens, de
leverer, men de gentager deres historier så mange gange og med så stor
gennemslagskraft, at de får det til at se ud som og lugte som evidens.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men
nogle undersøgelser har vist, at faldet i malariaforekomst og dødelighed i høj
grad kunne forklares af den hurtige og massive urbanisering, der er sket de
sidste 15-20 år, sjovt nok samtidig med investeringerne i MDG.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Måske har vi
skabt et globalt sundhedsproblem af ukontrolleret urbanisering, mens vi
samtidig, helt uplanlagt, er sluppet af med malaria. Vi vil aldrig være i stand
til at fortælle sandheden eller lære af den. I stedet har vi givet
beslutningstagere lov til fri leg på evidenslegepladsen.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Forskere skal stoppe med at hyle over ikke at blive hørt og
i stedet opføre sig som voksne forskere: gå tilbage til jeres laboratorier,
stop hvad I plejer at gøre i 6 måneder, og vær i stedet ægte videnskabsfolk:
analysér de forløb, der førte til, at jeres viden blev brugt og tænk over hvilke
store spørgsmål, der stadig er ubesvarede indenfor jeres felt.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ligesom Tanzania
erklærede en 6 måneders pause fra udenlandske hjælpeorganisationers missioner,
burde forskere erklære en 6 måneders pause i produktionen af tidkrævende
rutineevidens og i stedet engagere sig i et konstruktivt samarbejde på tværs
af forsker- og faggrupper.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi burde diskutere, hvorfor det tog 10 år at
overtale WHO til at vedtage imprægnerede myggenet, hvorfor håndvask stadig er så
kedeligt, og hvorfor vandpumper er sværere at vedligeholde end en bil på Mars.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nogle sundhedsmæssige problemer og et par sundhedsmæssige interventioner har
en meget høj politisk X -factor, men de fleste kommer aldrig forbi første
audition og dør som anonyme døgnfluer.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Som Atul Gawande, en folkesundhedsforsker bemærker i The New
Yorker Annals of Medicine i artiklen <a href="http://www.newyorker.com/reporting/2013/07/29/130729fa_fact_gawande?currentPage=all"><span style="color: #cc0000;">Slow ideas</span></a> fra 2013: "Vi jagter gnidningsfri og teknologiske løsninger. Men
mennesker, der taler med mennesker, er stadig den måde, normer og standarder
forandres på".</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er, hvad global sundhed handler om: mennesker løser
problemer – ikke evidens. Som Einstein måtte konstatere: man kan ikke løse et
problem med det samme tankesæt, der skabte problemet. </div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-18497456767744588872013-09-24T14:52:00.001+02:002013-09-24T14:52:43.192+02:00Registering af observationelle studier<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]-->
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><b><span style="line-height: 115%;"></span></b></span></span></span></div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-nH5Vdt3xJc8/UkGK8qUsubI/AAAAAAAABP4/Uo8BuXOG6Qc/s1600/JacobRosenberg.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-nH5Vdt3xJc8/UkGK8qUsubI/AAAAAAAABP4/Uo8BuXOG6Qc/s1600/JacobRosenberg.png" /></a></div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det oprindelige krav fra International Committee of Medical
Journal Editors (ICMJE) om registrering af studier omhandler kun humane
studier, som indebærer en intervention.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">En opgørelse fra maj 2011 viste dog, at
ud af de registrerede 108.052 forsøg i clinicaltrials.gov var de 19.093 (18%)
faktisk observationelle studier, og kun 88.610 (82%) var interventionsstudier.</span></span></span><br />
<br />
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Der er således en klar tendens til, at antallet af observationelle studier
stiger i bl.a. clinicaltrials.gov. </span></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Både The Lancet og BMJ har publiceret ledere, som opfordrer til
registrering af også observationelle studier i et af de offentlige registre, og
selvom det ikke er et formelt krav fra ICMJE, så synes det at være en sund
tendens, som sikrer transparens og information om igangværende observationelle
studier rundt i verden. </span></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">For små hypotesegenererende observationelle studier på måske
ganske få patienter kan det <a href="http://www.blogger.com/null" name="_GoBack"></a>måske synes lidt
arbejdstungt, at de også skal registreres i et offentligt register.</span></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Mange
observationelle studier er imidlertid store og relativt komplicerede og har
taget år at planlægge og opnå funding til, og for disse vil det være
fuldstændig relevant at registrere dem i f.eks. clinicaltrials.gov. Det tager
kun ca. en halv time at gennemføre en sådan registrering, og det koster
ingenting.</span></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="color: #444444;"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">I Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal følger vi
Vancouver-gruppens anbefalinger og kræver således ikke registrering af
observationelle studier, men vi ser positivt på registrering af studierne og
publicerer selvfølgelig det tilhørende registreringsnummer, såfremt det er
tilgængeligt.</span></span></span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-70899357959087229712013-09-23T14:00:00.000+02:002013-09-23T16:18:52.318+02:00Evidens 2 - Den tredje kultur<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-2Qp1D7JYRQo/UkALKdMaLuI/AAAAAAAABPo/uh-_KDbse64/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-2Qp1D7JYRQo/UkALKdMaLuI/AAAAAAAABPo/uh-_KDbse64/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" /></a></span></span></div>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Et af de mest brændende spørgsmål i global sundhed er,
hvordan vi får overbevist politikere om, at videnskab er et godt grundlag for
holdbare beslutninger om sundhed. </span></span></span><br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Hvilke faktorer, der er vigtige for at fremskynde denne
proces, er beskrevet i en ny</span><span style="color: #444444;"><a href="http://www.npcnow.org/publication/when-evidence-sufficient-decision-making" target="_blank"><span style="color: #cc0000;"> artikel</span></a> af Dubois og kolleger <span style="color: black;">(When is evidence sufficient for decision-making?</span>)</span><span style="color: #444444;">, som blev offentliggjort tidligere i år,
og hvor de gennemgår flere cases.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Formålet var at identificere hvornår evidens er
tilstrækkeligt til, at beslutningstagere tør bruge den, og de prøver at opstille
en ramme for forståelsen af det - ofte meget forskellige - tempo, hvormed ny viden bliver
til en konkret politisk beslutning. Forfatterne fandt fem afgørende faktorer:</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<ol>
<li><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">ikke-forskeres
opfattelse af det videnskabelige grundlags gyldighed og pålidelighed samt hvor
”modent” det fremtræder</span></span></span></li>
<li><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">formidling
af videnskaben</span></span></span></li>
<li><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">økonomiske drivkræfter</span></span></span></li>
<li><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">patienters og lægers evne til
at anvende publicerede videnskabelige resultater til specifikke kliniske behov</span></span></span></li>
<li><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">inkorporering i praksis og retningslinjer.</span></span></span></li>
</ol>
</div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Desværre blev denne forskning
baseret på temmelig ligefremme biomedicinske interventioner som statiner,
knoglemarvsbehandling af brystkræft og hjertestents, der trods alt
repræsenterer færre potentielle moralske, religiøse eller sarte politiske
undertoner (som f.eks. prævention, hiv behandling eller DDT bekæmpelse af
malariamyg).</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Problemet i global sundhed er, at det er meningen, det skal handle
om globale løsninger, men mange interventioner på globalt plan bremses eller
forhindres ofte af landespecifikke og regionale beslutninger, der følger meget
forskellige, usynlige og uforudsigelige stier.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">For at forstå, hvordan vi kan
sikre, at flere politiske beslutninger baseres på viden, skal vi fokusere en del
af forskningen netop på de mangeartede globale politiske og sociale faktorer,
der bremser beslutninger baseret på aktuel viden.</span></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Selvom verden kræver evidens, så er det i virkeligheden ofte
kravet om evidens, der stopper innovation og forsinker indførelsen af nye
teorier. Evidens kan nok hjælpe os med at forstå fortiden, men kommer i vejen
når vi gerne vil forsøge nye sundhedsinterventioner eller teste det vi
allerede, måske ved fejl, har indført som rutinebehandling.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">At vi <b><i>forstår</i></b>
vigtig evidens, betyder ikke automatisk, at vi ved, hvordan man <b><i>løser</i></b>
vigtige sundhedsproblemer.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Evidens er lige som round-up i haven: det virker kun
3-4 uger, så kommer den beskidte virkelighed tilbage og kræver ny forskning.
Selvom der er 117 randomiserede dobbeltblinde studier med klare resultater,
betyder det ikke, at beslutningstagerne er enige, at de forstår betydningen
eller at de er motiverede til at bære evidensen ind i det rum, hvor politikere
beslutter sig for eller imod et nyt sundhedstiltag.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Videnskab er en ting,
evidens er noget helt andet, og beslutningstagerne hører til et tredje miljø
med en fremmed tankegang. Beslutningstagere er ikke særligt ambitiøse eller
godt informeret. Politikere gør, hvad de er bedst til: De kan lide idéer, der
er nemme at forstå og sælge til offentligheden, og de kan lide idéer, der
kan placere dem og definere dem tydeligt i det politiske miljø.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">De tager gerne
bekvemme småbidder fra forskningen uden hensyn til forbehold og præmisser for
resultaterne. Hvis man vil dét til livs, kan et kort videnskabeligt forskningsresumé
placeret i de rette hænder i det rette forum på det rigtige tidspunkt få langt
mere effektiv gennemslagskraft end en artikel i <i>Nature</i>.</span></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Vi har brug for forskere, der begynder at opføre sig som
forskere ved at analysere deres egen gennemslagskraft i forhold til
beslutningstagere, lidt bedre.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Vi, forskerne, sidder fast i et videnskabeligt
ekkokammer, hvor forskerne let kan blive enige om, at der foreligger den
nødvendige videnskabelige dokumentation, og vi er enige om, at vi føler os
lammede og ignorerede af beslutningstagerne.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Men i virkeligheden er vi ikke så
enige om, hvad der er evidens for, og vi selv er uenige om forudsætninger, ja
nogle gange endda uenige om de grundlæggende teorier: "Det er ikke
forskning ", " Det er ikke er biologisk plausibelt ", " Det
var ikke en planlagt undersøgelse " er hyppige kommentarer fra reviewere
på videnskabelige tidsskrifter og forskningsfonde.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;"><span style="color: #444444;">Der er ingen ankeinstans for
disse afgørelser, som, hvis man skal være lidt fræk, selv savner ethvert
evidensgrundlag. Vi er nødt til at tage det fulde ansvar for vores evidens -
det betyder enighed om teori, resultater, fortolkninger, og det betyder at
bringe evidensen, og manglen på samme, ind i de rum, hvor beslutningerne
træffes – også i forskningsfonde og på videnskabelige tidsskrifter.</span></span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;"><br /></span></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">I 1996 offentliggjorde John Brockman sin bog <a href="http://www.edge.org/3rd_culture/index.html"><span style="color: #cc0000;">The Third Culture</span></a>, et
begreb, der beskriver det manglende led mellem naturvidenskab og humaniora.
Brockman genoplivede i virkeligheden et begreb, som C.P. Snow beskrev det
allerede i 1959 (<span style="background: none repeat scroll 0% 0% white; line-height: 115%;">C. P. Snow,<span class="apple-converted-space"> </span><i><span style="border: 1pt none windowtext; padding: 0cm;"><a href="http://www.newstatesman.com/cultural-capital/2013/01/c-p-snow-two-cultures" target="_blank"><span style="color: #cc0000;">The Two Cultures and the Scientific Revolution</span></a> </span></i>(Cambridge
Univ. Press, New York, 1959</span><span style="background: none repeat scroll 0% 0% white; line-height: 115%;">)</span><span style="background: none repeat scroll 0% 0% white; line-height: 115%;">.</span> </span></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Den tredje kultur er dannet omkring den gruppe af
forskere, der også er forfattere og formidlere, som kan tale til alle, og
dermed omsætte viden til ord og argumenter. Den tredje kultur henvender sig til
et bredere publikum. Forskere nødt til at tilegne sig den tredje kultur, hvis
vi vil tages alvorligt i den offentlige debat.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Traditionelt har der været en
slags kamp mellem naturvidenskab og humaniora. Af uransagelige årsager er de
gensidigt udelukkende argumenter. Når vi vælger den ene side, ofrer vi
automatisk den anden. Der er også tale om visse stereotyper, hvor
naturvidenskabelige forskere er ude af stand til at tale på et sprog for
almindelige mennesker (undertiden bliver de kaldt asociale og tilhørende en
helt anden verden), mens humanister skriver bøger, romaner, til den normale
verden, historier, der typisk er skrevet for, at hele verden skal forstå dem.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Kort sagt, er den generelle stereotype, at en naturvidenskabsmand kun kan
kommunikere med succes med andre forskere, mens en humanist har alle i den
"normale" verden som mål for sin pen.</span></span></span><br />
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span>
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="color: #444444;">Lægevidenskabelige forskere
burde også have hele verden som mål, ellers kan vi lige så godt gå hjem og
grave et hul i haven, tage en stol, og sætte os og kigge ned i hullet, før vi
fylder det op igen. </span></span></span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-38960765561304897692013-09-18T14:05:00.000+02:002013-09-18T14:05:04.237+02:00Er lægestudiet psykopat-sikret?<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]-->
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-icQU6oxKBWM/UjmWqDwPafI/AAAAAAAABPY/hcCpgP-xqf0/s1600/Mads_vildbrad.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-icQU6oxKBWM/UjmWqDwPafI/AAAAAAAABPY/hcCpgP-xqf0/s1600/Mads_vildbrad.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Nye kommende læger er netop optaget på medicinuddannelsen med tårnhøje
karakterkrav fra gymnasiet – karakterer som afspejler primært flittighed,
delvist intelligens og slet intet om empati og medmenneskelighed. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;"> </span>
</div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Herefter skal man ’bare’ læse nogle bøger og bestå eksamener. KBU er stort
set umuligt at dumpe (er det sket endnu?). Så er man læge.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">I betragtning af hvor mange læger der er i Danmark, er der heldigvis
utroligt langt mellem psykopaterne, som forgriber sig på patienterne,
overtræder etiske regler på det groveste eller lignende af så alvorlig
karakter, at ikke kun den kulørte presse gider omtale det.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Kunne man undgå disse i det danske sundhedsvæsen? Skulle vi stille andre
krav end at kunne lære Kompendiet udenad til de danske læger? Der er 7
lægeroller; Kompendiet gør os højest til ’medicinsk ekspert’. De andre roller
kan man øve sig i med tiden og deraf blive en bedre læge, men jeg vil påstå, at
man skal være født med en grundforståelse og nogle basale kundskaber.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Jeg tænker ikke på de drengestregs-studerende, som indbyrdes laver sjov med
hinanden; laver historier alle har hørt. Øl-via-sonde til fredagsbar er vist en
klassiker, vi alle kender.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Jeg tænker heller ikke på de unge læger (som jeg selv gerne skulle blive en
dag), som indledningsvist er generte og usikre og lige skal lære at samarbejde
med personalet og kommunikere hensigtsmæssigt med patienterne. Det er et
faktum, at størstedelen af patientklager beror på et kommunikationsbrist og
ofte omhandler en relativt ung læge.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Nej, jeg tænker på de fulminante psykopater, når jeg stiller spørgsmålstegn
ved, hvordan vi slipper gennem læge-nåleøjet.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Et tankeeksperiment: lad os forestille<a href="http://www.blogger.com/null" name="_GoBack"></a> os en
medicinstuderende, som i klinisk ophold eller i lægevikariat enten udviser
fuldstændig uanstændig og uprofessionel opførsel; eller som forgriber sig på
patienterne; eller afslører personfølsomme data på internettet; er totalt
blottet for samarbejds- og kommunikationsevner; eller er ude af stand til at
tage ved lære og stå til ansvar for sine handlinger for at dygtiggøre sig; som
ikke kender grænserne for egne evner og ansvarsområder af hensyn til
patientsikkerheden; eller hvad jeg nu lige kan komme på.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">…Hvad hvis vi fører tanken fuldt ud, og forestiller os en studerende, som
opfylder det hele? </span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Jeg underviser selv de nystartede lægestuderende i anatomi først på studiet
og understreger overfor mine yngre medstuderende, som er vant til udelukkende
10 og 12 i gymnasiet, at ”2-tallet på lægestudiet er nok til at blive en
anstændig læge”. Vi lægger barren for at bestå de teoretisk fag højt, så alle
er medicinske eksperter, når de aflægger lægeløftet. Skulle man overveje, om
andre barrer også skulle løftes – eller blot overhovedet eksistere?</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Jeg tror, at vi gør os selv som (kommende) læger, vores kolleger i plejefaggruppen
og ikke mindst vores patienter en profylaktisk kæmpetjeneste ved allerede i
studietiden at opdage de - heldigvis utroligt få - men fulminante psykopater,
før de får ret til selvstændigt virke.</span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-43281806419348714572013-09-16T01:00:00.000+02:002013-09-16T14:54:51.202+02:00Evidens 1: Evidens løser ikke problemer – det gør mennesker<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]--><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-YB-pUwlyB3E/UjL8wHwzNVI/AAAAAAAABPI/zbojoo_9JdM/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-YB-pUwlyB3E/UjL8wHwzNVI/AAAAAAAABPI/zbojoo_9JdM/s1600/morten_sodemann_v2.jpg" /></a></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Evidens er blot et redskab til at overbevise andre
mennesker, om at du som forsker har ret . Det har intet at gøre med
innovation, originalitet eller videnskabelige milepæle.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Et nyt computersoftware
er for øjeblikket ved at blive udviklet, som kan producere Cochrane reviews
automatisk – så meget for evidens: det er kun en måde at organisere og
præsentere resultater på. Softwaren kan gøre det på under 10 sekunder, mens det
tager en forskergruppe 1,5 år at lave et review.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det er et grundlæggende problem, at vi ikke har gjort os
klart, at der er to lag i forskning: et beskidt, uforudsigeligt lag hvor ideerne
kommer fra, og så et pænt og ordentligt evidenslag, der forsøger at skille skidt
fra snot i de mange ideer, der kommer fra det beskidte lag.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Mange vil slet ikke
kendes ved det beskidte lag, især ikke forskningsfonde og videnskabelige
tidsskriftredaktører.Men det er en stor fejl og medfører ofte, at de store
kvantespring i erkendelse, der ryster og flytter vore grundlæggende hypoteser,
forsinkes eller aldrig får gennemslagskraft. </span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Problemet er, at den forskning, vi
hylder og finansierer i praksis, ikke bringer os ret meget videre. Den måde,
evidens produceres på i dag, kan en robot gøre både bedre, mere sikkert og hurtigere: det handler om rutiner, stramme metoder, Randomiserede Kontrollerede Trials
(RCT) og om retningslinjer for god
klinisk praksis (GCP ).</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Vi har glemt, at den reelle forskning; den, der leverer
brændstof til evidensmotoren, skabes uden for laboratoriet, langt væk fra stram
forskningsmetodologi, RCT, GCP etc. Forskning, der skaber nye veje, nye
hypoteser og nye modsætninger er uforudsigelig og u-planlagt. Den opstår, når vi snubler over
”forkerte” resultater, uventede observationer, når vi observerer mærkelige
mønstre, og når vi stiller de rigtige spørgsmål: når nu mit resultat er mærkeligt,
hvad betyder det så for min teori?</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Så måske skulle vi aktivt beskytte og nære
de forskningsmiljøer, der producerer de resultater, som evidensforskningen
lever af. Uden nysgerrighed, intet grundlag for evidens.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Et andet grundlæggende problem i diskussionen af evidens er,
at der er en grundlæggende misforståelse af, hvad der skaber god videnskab, og
hvordan det bliver til evidens.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Et hyppigt gengivet citat af uvis oprindelse,
er: "anekdoter i flertal er ikke evidens", men i virkeligheden viser
det sig, at det oprindelige citat faktisk var det stik modsatte: "anekdote
i flertal er fakta".</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Enhver videnskabelig opdagelse starter med en
anekdote og så endnu en anekdote, og pludselig aner en forsker et mærkeligt
mønster, mens han diskuterer anekdoterne på en café med den ven, der pudsigt nok
kommer i tanke om en tredje anekdote. Og så har forskeren ideen til sit
forskningsspørgsmål.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Desværre er det ikke en del af forskningsprocessen, der
tiltrækker Nobelpriser eller grundforskningsmidler.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">At det også handler om
personlighed og stædighed vidner f.eks. historien om DNA strukturen om: Den
første, der opdagede DNA dobbelt helix strukturen, fik aldrig æren for det, fordi
han var en isoleret og lidt usympatisk type, der nødigt delte sin viden med andre, og som havde svært
ved den megen modstand. De, der fik æren senere, var sympatiske og inkluderende
og lidt stædige trods modstand i starten. </span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">GCP og RCT studier synes at være ved at
vinde finansieringsslaget over anekdoter. Vi tillader videnskabelige
tidsskrifter og finansieringsorganer at vælge, hvad forskning er, og hvad
det ikke er: hvis du finder noget, du ikke har planlagt, er det ikke er
forskning.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Jamen hvorfor så lave forskning hvis det kun handler om at vise det,
vi i forvejen ved?</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Hvis du finder noget , der mangler en biologisk forklaring,
er det ikke forskning. Jamen, hvad nu hvis den biologi, vi kender er
mangelfuld…..eller helt forkert på nogle punkter. Er det så et legitimt argument,
at et fund ikke er biologisk plausibelt?</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Er det ikke en destruktiv
videnskabelig holdning at insistere på, at det trods alt stadig begrænsede,
indblik vi har i biologien, udgør det plausible, og alle fund, der modsiger eller
ryster ved det, er utroværdige?</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Hvem er det egentlig, man gør en tjeneste ved at
fastholde, at der er en absolut sandhed om biologien, og at nye fund kun kan
vurderes på denne skala? Tænk, hvis man på et konservativt biologisk grundlag
afviser forskning, der f.eks. viser tegn på et hidtil ukendt immunologisk
system, der måske kunne danne basis for nye måder at styrke immunsystemet på, eller
som kan forklare og behandle de sygdomme, der formentlig har en inflammatorisk
årsag eller komponent (senest nævnt i forbindelse med f.eks. Alzheimers sygdom). </span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Forskere har en tendens til at tænke, at deres
job er afsluttet, når de har offentliggjort deres evidens i et papir. Evidens
er den letteste del af forskning - at sælge din evidens er din rigtige opgave -
forskerne er nødt til at indse det.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Forskere producerer for meget medievenlig rutineevidens og
for lidt uventet viden.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">I et systematisk review med titlen <a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23193004" target="_blank"><span style="color: #cc0000;">"<i>Is everything we eat associated with cancer?</i>"</span></a> har
man set på alle undersøgelser vedrørende fødevareingrediensers association med
kræftrisiko. Reviewet kunne konstatere, at over 75% af ingredienserne havde
været relateret til enten øget eller nedsat risiko for kræft. Størstedelen af
undersøgelserne var faktisk metodologisk svage og ufyldestgørende og dermed
ubrugelige.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Vi har trængt os selv op i en krog med stadig mere snæversynede
forskningsspørgsmål, og man kan spørge sig selv, om forskere ikke er i et ekkorum,
hvor vi gentager hinandens mantraer og laver den forskning, vi kan få
finansieret, i stedet for at stille de nødvendige forskningsspørgsmål.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">En af de ting, vi har lært om de globale epidemier i de
seneste tre årtier, er, at det er helt afgørende, at man kender sin epidemi –
det betyder: hvilke kræfter styrer epidemien?
Det lærte vi på den hårde måde gennem HIV, fugleinfluenza og SARS.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Vi
står nu i øjeblikket over for en helt ny og mærkelig epidemi – en epidemi af
fravær - nemlig fraværet af stærk ny viden og evidens fra den offentlige debat
og især fra politiske beslutninger.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Det er emnet for det kommende blog indlæg: <b>Evidens 2: Den tredje
kultur.</b></span></span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-18264539795201913992013-09-13T01:00:00.000+02:002013-09-13T01:00:02.840+02:00 Akkreditering: Guds gave til almen praksis eller noget, Fanden har skabt?<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if !mso]><img src="//img2.blogblog.com/img/video_object.png" style="background-color: #b2b2b2; " class="BLOGGER-object-element tr_noresize tr_placeholder" id="ieooui" data-original-id="ieooui" />
<style>
st1\:*{behavior:url(#ieooui) }
</style>
<![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]-->
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-yu--M256G-k/UjHAYKWCd9I/AAAAAAAABO4/Ho-xc8BtAZI/s1600/Line_soot.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-yu--M256G-k/UjHAYKWCd9I/AAAAAAAABO4/Ho-xc8BtAZI/s1600/Line_soot.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">På DSAMs blog i januar 2012
skriver Tue Flindt Müller, Gregers Hansen-Nord og Ynse de Boer om
akkreditering: ”<span style="background: white; color: black;">vi skal være
positive og se på systemets muligheder for kvalitetsudvikling, frem for at lade
os hæmme af en frygt for meningsløs dokumentation og konrol"</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;"><span style="background: white; color: black;"> </span></span>
</div>
<div class="MsoNormal">
<span style="background: white; color: black; font-family: Arial;">Akkreditering
i almen praksis tager udgangspunkt i et sæt af fælles standarder, hvor man
tilstræber at tilrettelægge arbejdet i almen praksis i retning af mere ensartethed.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="background: white; color: black; font-family: Arial;">Formålet
med akkrediteringen lyder forjættende: At fremme kvaliteten af ydelserne i
almen praksis, at fremme patientsikkerheden og arbejdet på tværs af sektorerne
samt at dokumentere kvaliteten og fremme opfølgning og læring. Ikke et øje er
tørt. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="background: white; color: black; font-family: Arial;">Standarderne
er udarbejdet i et samarbejde mellem Danske Regioner, DSAM og PLO. Bag
modellen, som skal bruges i alle hjørner af det danske sundhedsvæsen, står
endvidere centrale aktører som Sundhedsministeriet, Sundh<a href="http://www.blogger.com/null" name="_GoBack"></a>edsstyrelsen,
Kommunernes Landsforening og Danmarks Apotekerforening. Man har valgt at kalde
udgangspunktet for Den Danske Kvalitets Model (DDKM).</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="background: white; color: black; font-family: Arial;">I
arbejdet med DDKM anvender man allerede eksisterende sundhedsdata fra blandt
andet datafangst.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Det er vel ingen hemmelighed,
at Danske Regioner gerne vil have fuldt indblik i og kontrol over almen
praksis, der altid har været lidt uregerlig i sundhedssammenhænge. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Ordet akkreditering var
tilsyneladende vejen ind til PLOs hjerte (formentlig hjulpet godt på vej af
DSAM). Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev Danske Regioner og PLO enige
om at pilotteste Den Danske Kvalitets Model i almen praksis.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="background: white; color: black; font-family: Arial;">Man
igangsatte derfor et pilotforsøg med 25 praksis, der har skullet afprøve et
akkrediterings-indikatorsæt. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Det er planlagt, at
resultaterne af pilotforsøget skal vurderes ved de kommende
overenskomstforhandlinger, dvs de forhandlinger, som Bruno Melgaard Jensen
i øjeblikket har kørende med Danske Regioner. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Vi må derfor påregne, at
Danske Regioner vil insistere på, at deres kvalitetsmodel nu skal foldes ud i
stor stil i forbindelse med den nye overenskomst. Hvis forhandlingsudvalget
accepterer en udfoldet akkrediteringsplan, har vi blåstemplet Danske regioners
ublu kontrolkrav.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Ønsker PLOs medlemmer, at
Den Danske Kvalitets Model bliver fast implementeret i almen praksis? </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Er patientsikkerhed og
kvalitet i ydelserne noget, som Sundhedsministeriet og Danske Regioner har
patent på? </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Arial;">Kan man være en god læge,
der ønsker at fremme patientsikkerheden, selvom man ikke vil akkrediteres?<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6741284999595834417.post-84666752807387852292013-09-10T12:00:00.000+02:002013-09-10T12:00:02.039+02:00Mine bedste apps er ikke medicinske 3<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
</w:Compatibility>
<w:BrowserLevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="156">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
</style>
<![endif]--><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-7QTGx57RSZE/Ui7PZ1AMd2I/AAAAAAAABOo/WnzqysBHghY/s1600/PederKlementJensen_NY.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-7QTGx57RSZE/Ui7PZ1AMd2I/AAAAAAAABOo/WnzqysBHghY/s1600/PederKlementJensen_NY.jpg" /></a></div>
<div style="background: none repeat scroll 0% 0% white; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span></span>Her er min tredje - og indtil videre sidste - blog i serien om mine bedste apps. </span></span></span></div>
<div style="background: none repeat scroll 0% 0% white; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<br /></div>
<div style="background: none repeat scroll 0% 0% white; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;">Den handler om C<span style="border: 1pt none windowtext; padding: 0cm;">utePDF, som egentlig ikke er en app - men den er god at have sammen med en
Smartphone eller Tablet, så den kommer med her i oversigten.</span></span></span></span>
</div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<br /></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span style="border: 1pt none windowtext; padding: 0cm;">CutePDF</span><span> er en såkaldt "pseudo
printer". Det vil sige, at alt, hvad der kan skrives ud, kan laves om til en PDF
fil, og det er her, at Smartphones eller Tablets kommer ind. Da det så er muligt
at gemme og bruge dokumenterne her.</span></span></span></span></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<br /></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span>Når Cute PDF er
installeret på computeren, "optræder" den på printerlisten, når der
udskrives. PDF filen skal bare have en navn, inden den gemmes.</span></span></span></span></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<br /></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span>Link til CutePDF:</span></span></span></span></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span><a href="http://www.cutepdf.com/" title="blocked::http://www.cutepdf.com/"><span style="border: 1pt none windowtext; padding: 0cm; text-decoration: none;"><span style="color: #cc0000;">http://www.cutepdf.com/</span></span></a></span></span></span></span></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<br /></div>
<div style="line-height: 15pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span>Jeg håber, du finder listen over de bedste apps nyttig. Giv gerne tips videre eller kommenter. Jeg har også oprettet en gruppe i Lægedebatten, hvor du er
meget velkommen til at skrive anmeldelser og kommentere:</span></span></span></span><span style="font-size: small;"><span style="color: #444444;"><span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif;"><span><a href="http://laegedebatten.dk/apps/" title="blocked::http://laegedebatten.dk/apps/"> <span style="color: #cc0000;">http://laegedebatten.dk/apps/</span></a>. </span></span></span></span>
</div>
ugeskriftethttp://www.blogger.com/profile/10994509442323093058noreply@blogger.com1