En for alle eller alle for en?

Det er ikke ulighed i sundhed, at man er mere syg, når man er firs år, end når man er fyrre år. Men det er ulighed i sundhed, hvis man lever et kortere liv, fordi man har gået i skole mindre end 8 år i Danmark. 

Det er ikke udtryk for ulighed, at kvinder lettere får urinvejsinfektion end mænd. Men det er udtryk for ulighed, at patienter fra de laveste sociale klasser har en højere dødelighed af kræft og hjertesygdomme, selvom de har modtaget behandling i Danmark. 

Det er ikke ulighed i sundhed, at der er længere mellem de praktiserende læger i Vestjylland, end der er på Nørrebro. Men det er ulighed i sundhed, at halvdelen af landets privatpraktiserende speciallæger befinder sig i Nordsjælland, mens der er 15.000 borgere i Vollsmose i Odense, der ikke har lige og let adgang til en praktiserende læge – der er simpelthen ingen i området.

Blandt indvandrere er der ulighed i adgang til internettet: kun 35 % af somaliske og tyrkiske indvandrere har adgang til nettet mod 74 % af etniske danske (Indvandreres adgang til internettet). 

Under H1N1 epidemien blev det f.eks. klart, at mange indvandrere forgæves søger efter information i danske medier, men giver op og derefter søger information via mindre pålidelige udenlandske medier (Indvandrere ved for lidt om H1N1). 

Men selv med adgang til nettet, så er der en snigende ulighed i adgang til og brug af webbaseret sundhedsinformation (Etniske minoriteters sundhed og Etniske minoriteters brug af medier). 

I forlængelse af denne tendens opstår der helt nye uligheder, der rammer hårdt blandt dem, der hverken i virkeligheden eller virtuelt har et passende, moderne socialt netværk, der kan hjælpe én på rette vej(Facebook netværks diagnoser). 

Alt imens vi euforisk kaster nye teknologier ind i sundhedsfremme og bedre behandling, så forstærkes den vidensmæssige isolation yderligere af de 15 % af den danske befolkning, der enten er fattige, lavt uddannede, bor i et belastet område (Aalborg Øst) eller bare ikke har et socialt netværk (Ensomme indvandrere og Den Danske Sundhedsprofil).

Ulighed i sundhed er ikke naturgivent eller en bivirkning ved livet – det er udtryk for, at forskelle i viden om og adgang til forebyggelse, behandling, egenomsorg og efterbehandling holdes i live gennem lovgivning, manglende rettidig omhu og folkevid, hvis det da ikke er en direkte bevidst politisk tilstræbt ulighed (Folketinget: drøftelse af tolkeloven).