Etik er noget helt særligt - men hvad?

Etik står for mange mennesker i direkte forbindelse med vores følelser. Af samme grund kan etik både vække arrige reaktioner og starte lange diskussioner. Ædruelighed er derfor ikke af vejen. Og det vil jeg så forsøge at være, for emnet for denne blog er netop filosofiske og etiske problemstillinger, som de kommer til udtryk i medicinske sammenhænge.

For at sikre en frugtbar debat, vil jeg så vidt det er muligt lægge baggrunden for mine synspunkter frem så klart, som pladsen nu tillader det. Det kan I jo så hænge mig op på senere …

Men nu til sagen.

Som jeg indledte med, taler etiske prioriteringer ofte til folks følelser. Mange mennesker mener af samme grund, at etik er subjektivt. Et spørgsmål om personlig samvittighed eller smag, kunne man sige. Den holdning vil jeg gerne udfordre.

Giver man folk tid til at tænke efter, kan de fleste blive enige om, at etik handler om ansvar. Prikker man lidt mere, vil mange også sige, at det handler om retfærdighed. Men er jeg retfærdiggjort i at gøre noget, fordi jeg mener, at det er rigtigt at gøre? Fordi JEG mener det? Ved første øjekast virker det faktisk sådan.

Etik er noget særligt
Vi tager dagligt stilling til en masse spørgsmål. Nogle er etiske, andre er ikke. Forskellen kommer jeg tilbage til. Det er os selv, der tager stilling til, om vi vil gøre det ene eller det andet, så i en vis forstand kan man sige, at etik er noget, der op til en selv.

At forholde sig til etiske problemstillinger er dog ikke gjort med det. Slet ikke. For etik handler om at tage ansvar. Vi har forventninger til hinanden om, hvordan vi bør opføre os i forskellige situationer. Hvordan vi bør handle for at opføre os etisk. Ansvar, med andre ord.

Alle domme er selvfølgelig ikke etiske. Min beslutning om at drikke kaffe i stedet for te, rummer ikke i sig selv en etisk dom. Hvis andre foretrækker te, kan begge beslutninger være sande samtidigt uden at modsige hinanden. Vi kan formentlig endda være i stue sammen. Der ligger ikke nogle etiske forventninger til os.

Der er andre spillerregler forbundet med etik end med præferencer for te eller kaffe. Etik handler nemlig om at forsvare bestemte måder at leve på. Det handler om vores villighed til at retfærdiggøre nogle handlinger frem for andre.

Min præference for kaffe er ikke noget, som lever op til dette krav. Jeg behøver jo ikke at ligefrem at retfærdiggøre det. Jeg kan endda have præferencer for en bestemt smag uden vide noget, hvad jeg lige har drukket.

Sådan forholder det sig ikke med etiske problemstillinger. 

Holdninger skal retfærdiggøres 

Alle måder at begrunde en holdning på er ikke lige gode. Vi har forskellige præferencer og interesser, og det skaber nogle gange uenighed. Hvis jeg for eksempel mener, at jeg som den eneste ikke skal betale skat, synes vi formentlig, at der er noget galt med den etiske begrundelse. 

Etik er nemlig ikke blot et forsvar for en bestemt måde at leve på (en trækprocent på nul ville da være dejligt), men det er samtidig en aktivitet i samspil med andre mennesker. Etik er noget, der vejleder vores handlinger i forhold til andre.

Det drejer sig med andre ord ikke kun om MIG og mine præferencer, interesser og intuitioner. Etiske begrundelser skal gælde for alle. Etik er simpelthen noget universelt, hvor jeg ikke uden videre kan tage parti for en bestemt person.

Forskellige perspektiver på etik 

Der har traditionelt været anlagt fire perspektiver på diskussionen af etiske spørgsmål. 

Det første har udgangspunkt i buddet om næstekærlighed, og at du bør behandle andre, som du ønsker, andre mennesker skal være mod dig. Denne tilgang kendes også som Den Gyldne Regel. Mange fortalere for dette etiske perspektiv udvikler på denne baggrund et syn på menneskets integritet og ukrænkelighed. 

En anden vinkel, som lægger sig en anelse op ad den første er, hvad det vil sige at være et godt menneske. Eller det aspekt der er særligt interessant i en medicinsk sammenhæng, hvad det vil sige at være en god læge eller sygeplejerske. 

Det tredje væsentlige perspektiv er en nytteetisk overvejelse om, at formålet med vores handlinger bør være at bibringe flest mulige mennesker den størst mulige lykke eller tilfredsstille de flestes interesser. 

Et fjerde perspektiv er vores samfundsmoral om, hvad der er ret og rimeligt, herunder den gældende lovgivning på området. Man kan ikke afgøre, hvorvidt en handling er etisk rimelig eller urimelig ved at se på, om den er lovlig. Men selvom etik er uafhængig af lovgivningen, kan love godt diskuteres etisk. 

Disse forskellige syn på moralske problemstillinger kolliderer ofte. For eksempel er tanken om, at man ikke må slå ihjel, ikke forenelig med utilitarismens forestilling om, at man kan prioritere menneskelig lidelse, og afveje hvad der bedst kan betale sig. Alle fire tilgange har ikke desto mindre noget rigtigt over sig.

Sundhedsområdet er netop et af de steder, hvor de fire tilgange praktisk udfolder sig, og hvor sundhedspersonalet konstant må afveje forskellige alternativer. Det er eksempler herfra, jeg vil se nærmere på i denne blog.