mandag den 25. marts 2013

Med “Åh-nej”-patienten på dagens “to-do” liste

Nogle patienter føler man sympati for. Andre. Ja. Der får man den der ”Åh nej” fornemmelse. ”Heartsink patients”, kaldte en ældre læge dem forleden under en såkaldt ”Schwartz Center Round” på vores lokale hospital: DUKE Medical Center. (Klik her, hvis du vil vide mere om Schwartz Center Rounds)

Titlen på månedens møde var: ””I like him – I like him not” When patient behavior intersect with treatment decisions”. Og auditoriet var stuvende fuldt. For problemet er velkendt, og selvom de ikke er mange i antal, så fylder ”Åh nej”-patienterne følelsesmæssigt hos personalet.

Mødet var baseret på to cases fra det virkelige liv: 45-årige Cynthia og 72-årige Robert og hans eks-kone. Begge patienter døjer med smerter, og begge cases var præget af problemer med at håndtere morfica. For Cynthia indgik det som et sidemisbrug, mens Robert – eller nærmere hans eks-kone – videresolgte til tredje part. Det var også hende, der udløste ”Åh-nej”-reaktionen hos personalet. Eks-konen var altid med til konsultationerne.

At hun var ”eks” fandt de først ud af et godt stykke henne i forløbet – hvilket er en sigende detalje. Men det kommer jeg tilbage til.

Like – like not
Paneldeltagerne, der alle havde haft kontakt til én eller begge patienter, fortalte åbent, hvordan relationen til Cynthia var præget af sympati og dermed en trang til at hjælpe. Også selvom hun brød aftaler og var depressiv. Cynthia var simpelthen ”likable”.

De fortalte lige så åbent, hvordan relationen til Robert og især hans eks-kone sled på dem. ”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg ikke forsøger at undgå at se patienten. Men det gør jeg”, fortalte én. Mens en anden malende beskrev, hvordan det føles som at blive hakket til døde af en and, når man bliver mødt af mistillid, skældt ud og eksempelvis får at vide, at man aldrig burde være blevet optaget på lægestudiet.

”Selvom jeg nu er gammel i faget, går der hver gang et lille stykke af mig, når jeg bliver skældt ud på den måde”, lød det fra en af paneldeltagerne.

Flyverskjul
Men for at vende tilbage til detaljen med eks-konen. Nu er det jo ikke mit arbejdsliv at skulle håndtere en masse forskellige patienter. Men fra min undervisning i patientkommunikation og mødet med nydanske patienter tegner der sig et mønster: Når kursisterne fortæller om en ”problempatient”, er det ofte, som om deres professionelle nysgerrighed bliver stillet på nul. Billedligt talt holder de vejret og venter bare på, at det går over. Bagefter taler de så måske med kollegerne, hvilket nemt blot bekræfter og cementerer billedet af en besværlig patient.

Når der kan gå måneder – hvis ikke år – før personalet opdager relationen mellem en regelmæssig patient og hans nærmeste pårørende, så tyder det på manglende nysgerrighed og interesse. Og min påstand er, at personalet også her har holdt vejret og er gået i flyverskjul. Selvfølgelig fordi det er drønhårdt at håndtere.

Træk vejret og læg en plan
Men hvad skulle det så hjælpe at lære patienten bedre at kende?, kunne man spørge. Og svaret er, at de mennesker man kender, dem er det meget sværere at være irriterede på eller bange for. Og samværet med dem bliver ofte mere berigende.

Men måske siges det mest klart af en britisk, praktiserende læge, der tilbage i 1980 gav sig til at undersøge sin egen kliniks ”heartsink” patienter:

”In this study getting more information about the patient and family seemed to make them less heartsink. With a greater understanding of the patient, it is likely that the doctor was relieved of any clinical insecurity and became more positive about the patient”.

Sundhedspersonalet på DUKE har taget første skridt ved at åbne op for at tale om deres egne følelser i mødet med patienterne. Dermed tager de problemet væk fra patienten og placerer det hos sig selv, hvor de rent faktisk kan gøre noget ved det. Og de anerkender deres følelser og deler dem med andre, så de bliver lettere at bære og forholde sig til.

Næste skridt bliver at stoppe op, når de opdager, at de har en ”Åh-nej”patient. Sætte sig sammen, tale problemstillingen igennem og lægge en plan – ikke for at isolere patienten. Men for at flytte ham/hende fra ”Åh-nej” og tættere på ”Åh-ja”.

NB: Navnene i casen er ikke patienternes rigtige navne.

Fakta

§ Læs min tidligere blog om Schwartz Center Rounds

§ Læs BMJ-artikel om ”heartsink” patienter: "Five years of heartsink patients in general practice” af T. C. O’Dowd

§ Læs ”directors cut” af indlæget på Mette Breinholdts blog: W(h)iteworld

§ Følg Mette Breinholdt på Twitter @mettebreinholdt .



Ingen kommentarer:

Send en kommentar