Krig er sundhedsskadeligt, livsfarligt og kan medføre fysiske og psykiske handicap.
Krig kan medføre kroniske helbredsproblemer dels metabolisk syndrom som følge af neuroendokrine forandringer - (PTSD patienter har 2,2 gang højere risiko for hjerte infarkt eller en risiko svarende til at 30 pakkeår) - og dels som følge af det netop opdagede bomb blast syndrome (Nature), der medfører kroniske hjerneskader som følge af tryk og lydbølger fra f.eks. granater.
De fleste vil nok mene, at det at være soldat må være et af verdens farligste jobs, alene fordi risikoen for at dø i krig er høj.
Men der er noget, der kan tyde på, at et hyppigt, men mindre sensationspræget og meget lidt iøjnefaldende job kan være langt farligere. Faktisk er det et job, som halvdelen af jordens befolkning bestrider: at være kvinde og mor.
Allerede i de første leveår har piger i lavindkomstlande en særlig risiko, fordi effekten af børnevacciner og vitaminer kan have særligt alvorlige konsekvenser for piger i forhold til drenge. De må også kæmpe mod risikoen for at blive meget unge mødre, f.eks. fordi de går i skole om aftenen, da de skal hjælpe moderen med husarbejde om dagen.
Senere i livet må de kæmpe med den overdødelighed, der alene skyldes, at de ikke har gået så meget i skole som drengene: piger stopper dobbelt så hyppigt efter 6.klasse sammenlignet med drengene.
På verdensplan er graviditet den hyppigste dødsårsag for piger mellem 15 og 19 år. 90 % af teenage graviditeter sker i lavindkomstlande, hvor ¾ af pigerne ikke har adgang til svangerskabsforbyggende midler. Gravide teenagere under 15 år har en fem gange højere risiko for at dø under fødslen, og unge mødre har en dobbelt så stor risiko for at dø under fødslen sammenlignet med ældre kvinder UNFPA rapport.
Over halvdelen af mødredødeligheden i Vestafrika ligger i aldersgruppen 15-19 årige. Mødre mellem 15 og 19 år har en 75 % højere risiko for at få hiv-infektion end deres jævnaldrene ikke-gravide teenagere. Faktisk ville fri adgang til svangerskabsforebyggelse kunne reducere mødredødeligheden med knap 40 %. Resten af deres fertile alder må de slås med en fortsat astronomisk mødredødelighed trods et fokus på problemet i over 11 år gennem Millenium Development Goals.
I de fleste lavindkomstlande er abort ikke en mulighed enten af religiøse eller juridiske grunde, og hvis det udføres, er det ofte med varige skader på de reproduktive organer, enten fordi behandlingskvaliteten er lav, eller fordi det udføres af ikke-sundhedsuddannede. I realiteten så er graviditet og fødsel i udviklingslande en kronisk sygdom med høj dødelighed set over den reproduktive levetid på grund af blødninger med kronisk anæmi, uterusruptur, kroniske underlivsinfektioner, fistler, urininkontinens, dårligt udførte rekonstruktioner og sectio (a condition of shame)udført af uerfarne kirurger under mangelfulde forhold.
En fuldstændigt overset og godt skjult risiko for gravide kvinder i lavindkomstlande er, at graviditetsrelaterede dødsfald meget hyppigt sker som følge af vold (drab og selvmord) under graviditeten – og risikoen rangerer på højde med død som følge af graviditetshypertension (The hidden face of maternal mortality).
Lever man i et krigsområde, er det nye målrettede våben massevoldtægter (weapons of war: rape) ofte med graviditet og varige underlivsskader til følge og dermed risiko for en vanskelig fødsel og død. Kvinder i krigsområder er hyppigere enker med svage sociale netværk og dermed højere risiko for ikke at få støtte ved eventuel sygdom. De første til at forlade krigsområder er derudover mænd i 25-40 års alderen efterladende kvinderne i en udsat og skrøbelig situation med ansvar for børnene uden økonomisk eller socialt netværk (The women left behind).
I forbindelse med de rapidt stigende fødevarepriser har man i en række afrikanske lande set en stigende prevalens af hiv-infektion blandt enlige mødre, fordi der samtidig er blevet indført skolegebyrer (Food insecurity is a risk factor for hiv). Hvis man er alene om 5-6 børn uden uddannelse i et afrikansk land er der ofte kun en vare tilbage at sælge, hvis der skal være råd til skolepenge, tøj og samtidig mad. Afrikanske kvinder med hiv er ofte længere om at søge hjælp, bl.a. fordi det er mere stigmatiserende for kvinder at have hiv-infektion, samtidig med at de meget ofte udstødes af familien.
Med den udsigt er kvindens risikovurdering, at det er bedst at vente, til det ikke kan skjules, men dermed er det også et stadie af hiv-infektionen, hvor dødeligheden er 14 gange højere end tidligere stadier. I flere syd- og østafrikanske lande anses sex med en jomfru for at beskytte mod hiv, men ender med at blive en hiv-risiko for pigen.
Kvindelig omskæring (No good only harm) er også med til at øge risikoen for mødredødsfald. I andre lande er mutilering gennem f.eks. udtørring af de kvindelige kønsorganer en praksis, der anvendes for øget mandlig stimulans, men denne praksis øger risikoen for hiv infektion og andre seksuelt overførte sygdomme (Herbs and hiv).
De seneste år har vold mellem partnere med døden til følge (gender based sexual violence) fået mere og mere fokus på grund af sit omfang, og ikke overraskende er det også her kvinder, der må bære dødeligheden, som nok altid har været der men skjult i statistikkerne og ignoreret af politikerne. Og overlever kvinderne voldtægten, kan honour killings i stedet være konsekvensen (Care Canada rapport).
Seneste skud på stammen er, hvad der med en helt fantastisk dobbelttydighed, kaldes correctional rape (Africas latest horror), hvor lesbiske kvinder i lavindkomstlande massevoldtages med en høj dødelighed til følge i en art kollektiv selvjustits, der sanktioneres åbenlyst af såvel politi som lovgivende instanser, idet ingen officielt er blevet retsforfulgt og dømt for sådanne forbrydelser endnu.
Så ja, for hovedparten af verdens kvinder, èr det farligere bare at være sig selv end at være soldat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar