Sult, hungersnød, tørke, ekstreme vejrsituationer, oversvømmelser - og krig?

Klimaforandringer er over os, og ifølge en kommissionsrapport fra University College London og det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet fra 2009, vil klimaforandringer derudover påvirke vores sundhed både direkte og indirekte. 

Ændrede sygdomsmønstre for en række infektions- og vektorbårne sygdomme, mangel på vand og fødevarer, naturkatastrofer, populationsvækst og  ikke mindst migration for blot at nævne nogle få, vil få konsekvenser for global sundhed.

Sult, hungersnød, tørke, ekstreme vejrsituationer, oversvømmelser bliver i dagens verden relativt ofte belyst i medierne, men har du overvejet, hvordan disse potentielt kan medføre konflikter – ikke kun lokalt, men også globalt?

Den 17. Oktober var 300 delegerede fra hele verden samlet i British Medical Associations hus på Tavistock Square i London for at debattere klimaforandringer fra en noget anderledes vinkel. Nemlig, hvordan klima vil påvirke sikkerheden globalt.

Dagen stod på præsentationer og paneldebatter, og repræsentationen i debatten var imponerende. Førende professorer inden for global sundhed præsenterede klimaforandringers sundhedskonsekvenser og de økonomiske fordele for sundhed ved at skære ned på CO2-forbruget; WHO præsenterede sin klimastrategi og den assisterende forsvarsminister fra United Kingdom præsenterede sikkerheds implikationerne af klimaforandringer. Og hvad er så disse?

Flere lavtliggende østater er allerede truet, og fremtiden tyder på, at befolkningerne der vil være nødsaget til at forlade deres land. Eksempler herpå er Bangladesh, Maldiverne og Tuvalu, der allerede nu er påvirket i høj grad.

I 2008 begyndte Maldivernes præsident Mohammed Nasheed at ”shoppe” efter land til sine indbyggere på både Sri Lanka, og i Australien og Indien. 

En indbyggerstørrelse på lidt under 400.000 spredt over Maldivernes 1200 øer er til at overkomme at flytte på, men hvad med de knap 160 millioner, der lever i Bangladesh? Hvor skal de hen, hvis landet bliver ubeboeligt? Og vil lande, der selv kæmper med andre konsekvenser af klimaforandringer tage imod dem med åbne arme?

Den 11. Juli erklærede FN for første gang i næsten 30 år hungersnød på Afrikas Horn. Tusinder er omkommet; flere hundrede tusinder er fordrevet fra deres hjem og bor nu i refugee camps dybt afhængige af den internationale nødhjælp.

Sult og tørst udløser desperation i et menneske, og moral kan gradbøjes, når det gælder om at give dine børn og nærmeste bare en smule vådt eller tørt, og der har været adskillige eksempler på konflikter i området siden Juli måned.

Alle var enige om, at emnet bør adresseres med en lynende hast, og et statement blev underskrevet: http://climatechange.bmj.com/statement, der opfordrer til at tage affære i den nærmeste fremtid. 

Statementet er på nuværende tidspunkt underskrevet af en række universiteter, medicinske tidsskrifter og NGO’er heriblandt af Editor in Chief fra British Medical Journal, Editor in Chief fra the Lancet, Chairman af the British Medical Association, Præsidenten fra International Federation of Medical Students Associations mfl.

Editor in Chief af British Medical Journal – Dr. Fiona Goodlee er utrolig glad for unge studerende, og som hun siger ”vores naivitet og manglende kynisme gør os interessante, og giver os en mulighed for at skabe forandring”.

Jeg havde en lang diskussion med hende efterfølgende om implementeringen, og det er stadig ikke fuldt ud klart, hvad fremtiden skal bringe. Jeg har selv tænkt utrolig meget over det, og hvordan alle lande ligeledes bør overveje denne konsekvens af klimaforandringer, men har stadig ingen fuldstændig løsning.

(Læs også artikler om klima og sundhed på ugeskriftet.dk: Klimaet udfordrer folkesundheden (kræver log-in) og Klima og sundhed).