Hvad får vi studerende ud af det? Spørgsmålet går på, om det har været en investering eller en direkte udgift.
Private gevinster af motiverende karakter skal ikke negligeres. Året har været anderledes udfordrende end studiet og en øjenåbner for forskningsverdenen. Plus til forskningsår.
Jeg har forlænget min studietid med et år – til politikeres irritation. Måske det også vil irritere mig, når et øget optag på lægeuddannelsen øger konkurrencen om stillingerne de kommende år. Minus til forskningsår.
Forhåbentligt ender min forskning ud i en publikation, hvilket pynter meget på et medicinsk CV. Publikationen er beviset på, at man kan forske af tilstrækkeligt høj kvalitet og kan være adgangsgivende for en senere ph.d.-uddannelse – det nærmest direkte krav til en lægestilling i en af landets større byer. Plus til forskningsår.
Men det hiver karriereovervejelserne helt ned på studiet – før man er færdig basislæge (med streg under basis). Er det gavnligt uhyre tidligt at skulle stræbe efter en bestemt speciallægeuddannelse, før man overhovedet kender dens indhold?
Lægger det ikke et unødvendigt pres på de studerende, hvor nogle vælger, at ”det forskningsår og den ph.d. bare skal overstås, for jeg kan få mit drømmespeciale”? Trods forskningsinteresse er et relevant krav at stille til lægerne på et universitetshospital, kommer der et minus til forskningsår.
Et særdeles relevant spørgsmål – for forskningsår såvel som ph.d.-uddannelsen – er, hvorvidt man bliver en bedre læge af at forske. Forskning ligger vel i lægeløftets ” jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede” og er ikke irrelevant i de syv lægeroller, fx ’medicinsk ekspert’, ’akademiker’ og afhængigt af forskningsprojektet også ’sundhedsfremmer’.
Ligeledes er forskningstræning beskrevet i specialernes målbeskrivelse. Plus til forskningsår.
Men ville jeg ikke blive en bedre læge (kliniker?) af tre år i forvagt frem for at nørde i 3 år om et lille hjørne af et stort speciale – blot for at opnå en ph.d.-grad? Minus til forskning.
Der er uddelt plusser og minusser bevidst uden størrelsesangivelse. Det er tydeligt for mig, at plusserne er størst. I et moderne velfærdssamfund med råd til topbehandlinger må vi selv være fremme med nyeste forskning. Det krav kan man godt stille til lægevidenskaben.
Forskning er godt for læger, patienter, og på mange måder, samfundet.
SvarSletDu opstiller nogle rigtig gode pointer med plus/minus.
Men jeg synes ikke rigtig du svarer på det essentielle spørgsmål:
Er det værd at tage et år fri for at forske?
Hvis du tager et år fri, så håber jeg da så sandelig at du får MINDST én publikation ud af det?? Selvfølgelig har man (forhåbentlig) lært en forskningsmetodik man kan benytte senere.
Man kan godt publicere under studiet uden at have forskningsår..
Nu ved jeg ikke, hvilket speciale du stiler efter (eller hvor mange gange du når at vælge om), men kravet om ph.d. for at få en stilling i en storby er nok lidt overdrevet (selvom det kan hjælpe i mange specialer).
Held og lykke med artiklen ;-)
Det er da noget pjat med den artikel. Du kan aldrig være garanteret en artikel lige meget hvor dygtig du er og hvor hårdt du arbejder.
SvarSletDer er altså også andre faktorer der spiller ind, såsom økonomi, projekt form, resultater (du forsker vel fordi du ikke kender svaret), vejleder ja fortsæt selv.
Mht til forskningsår og tidligere valg på studiet så er det da fuldstændigt underordnet hvor du har lavet og i hvilket speciale du har lavet forskningsår. Det er altså det at lære at forske der er kernen i det år. Du skal nok blive specialist og få lov til at vente med at vælge til du skal lave PhD.
Tak for jeres kommentarer!
SvarSletAnders: ja, det har bestemt været et år værd - i høj grad pga. den motiverende faktor. Men jeg vil give den anonyme ret i, at det jævnligt sker, at et forskningsår ikke ender i publikation. Alligevel er året ikke spildt men investeringen har været mindre gavnlig.
Jeg giver den anonyme skribent ret i, at forskningsåret i sig selv er underordnet for specialet. Men det er et år i det rette miljø; hvor du præsenteres for de rette mennesker; hvor du tages med til relevante kongresser; hvor dine øjne åbnes for ét speciale. Og på den måde kan forskningsår - og naturligvis især ph.d. - være betydende for specialet.
Mvh Mads