tirsdag den 18. oktober 2011

Hvad mener I?

”Læge fjerner bryster på 15-årig pige”. Historien om 15-årige Caspian, der føler sig som en mand født i en kvindekrop og derfor har fået bortopereret sine bryster på et privathospital, er en rigtig god historie og fyldte derfor også alle medierne i weekenden.
 
Især var det en god historie, fordi Caspian selv stod frem og fortalte om sine følelser – og også blev fotograferet i den helt rigtige forside- og magasinstil. 

Og bedre blev historien af, at så mange mente, at det var helt forkert af lægen på privathospitalet at fjerne Caspians bryster. Sundhedspolitiske ordførere, et medlem af Etisk Råd og formanden for privathospitalerne brugte ord som ’rystende’, ’dybt uetisk’ og ’uansvarligt’ om, at lægen havde fulgt Caspians ønske og fjernet brysterne. 

Det offentlige system havde selv skudt beslutningen til hjørne ved at henvise til, at man skal være minimum 18 år, inden man kan opstarte en behandling til evt. ændring af sit køn.

Lægen selv var citeret for at sige: ”Jeg kan godt forstå kritikken, for man kan ikke umiddelbart lave indgrebet om. Jeg har også været bevidst om, at det var et minefelt, jeg bevægede mig ind på, men jeg følte mig overbevist af forældrene og patienten om, at det var rigtigt. Det var derfor, jeg foretog indgrebet. Jeg er sikker på, at patienten er blevet mere lykkelig efter operationen.” 

Læser kræver privathospital lukket 

Flere end 1.500 danskere har skrevet deres holdning til sagen på www.politiken.dk, hvor man med et enkelt klik kan vise, om man bifalder eller kritiserer fjernelsen af Caspians bryster eller ikke ved, hvad man synes om det. Og sindene er så sandelig kommet i kog. En læser mener, at privathospitalet skal lukkes, mens en anden mener, at Caspian havde lidt længe nok og at det derfor var godt lægen valgte at hjælpe.

Men hvad mener I læger? Kollegerne? Det slog mig, at når denne type sager kommer op, så er der rigtig mange til at kommentere på dem – men det er ikke kollegerne, der står først.

Ja, jeg ved godt, at formanden for privathospitalerne og overlægen på Rigshospitalet er kolleger – men de er jo også parter i denne sag. Den ene skal tænke på en hel branches renommé og den anden står for det offentliges linje. Men hvorfor er der ikke andre almindelige kolleger, der har noget på hjerte, som de synes skal frem? Ikke en eneste kommentar fra læger, er der under artiklerne endnu. 

Og det samme gælder jo i andre sager, som vækker debat i offentligheden f.eks. den om lægen, der brugte sit kontor og sin arbejdstid på et offentligt sygehus til at behandle patienter i sin private praksis eller den om lægen på Humlegaarden, som tilbyder alternativ behandling af kræft, hvorefter patienterne bliver samlet op af det offentlige system.

Hvorfor er der ikke nogen kommentarer fra jer læger under disse artikler eller nogen læserbreve eller blogs fra læger om disse sager? Og hvorfor er I ikke citerede i flere artikler?

Synes I ikke, at I kan kontakte journalisterne selv med jeres holdninger? Det kan I sagtens – det gør politikerne hele tiden, fordi de ved, at der bliver fulgt op på de store historier med artikler med diskussioner mellem forskellige parter.
Eller er der en uskreven regel blandt jer læger om, at man ikke diskuterer disse sager offentligt eller hvad? For I er jo gode til at kæmpe patienternes sag i medierne med både kommentarer og læserbreve for både barnløse og kræftpatienter, når der er lovændringer eller budgetforhandlinger på vej. 

Men hvad mener I om de andre sager? I har vel ligeså mange meninger som os andre? Og faktisk vil jeres mening – fordi I er fagfolk og kolleger – gøre os andre lidt klogere.

2 kommentarer:

  1. Jeg har masser af meninger, men har også en holdning til at udtale mig om dem offentligt. Læs mit svar på min blog:

    http://www.laegerudenfilter.dk/?p=696

    SvarSlet
  2. Tak for opfordringen til at blande sig i debatten.

    Hvad er erfaringerne med, i hvilken alder patienter, der er fanget i den forkerte krop, normalt begynder at ønske kønskifteoperationer, og hvor stor en procentdel fortryder indgrebet? Er aldersgrænsen på 18 år rimelig? Foreligger der evidens for, at man er mere rationel og sikker i sin beslutning som 18-årig end som 15-årig?

    Jeg har ikke svaret, men inspireret af hvad jeg har set af dokumentarprogrammer om kønskifteoperationer, ser det ud til, at de berørte lider i lang tid af identitetsproblemer før man giver dem den operation, de har behov for. Og som regel bliver de glade og lykkelige, hvilket ser ud til også at være tilfældet i denne case, uden at vide, hvordan Caspian ville have det senere.

    Jeg har dog tillid til, at den pågældende læge har talt grundigt med pigen/drengen og forældrene før han tog en beslutning om at indfrie Caspians ønske.

    Det er uden tvivl en svær problemstilling. Men det gør det ikke nemmere, at vi kun forholder os juridisk og sensationelt til emnet. Det er vigtigt at inddrage andre aspekter, som patientens eget ønske, indsigt i egen situation, grad af modenhed og hvad der ligger af evidens på området.

    Hvad siger eksperterne/psykiaterne?

    SvarSlet