fredag den 19. august 2011

Vores troværdighed er på spil – hvor billigt vil vi sælge den?

Sommeren har budt på en mediedebat om lægers forbindelser med lægemiddelindustrien. 

Meget er sagt og skrevet i debatten – og emnet har jo også været debatteret tidligere. Jeg kan ikke bidrage med nye argumenter – men har en opfordring til mine kolleger.
 
Vi kan som læger – og som patienter – ikke undvære lægemiddelindustrien. De udvikler og producerer lægemidler – og har et legitimt ønske om at sælge disse.

Forskning og udvikling kan naturligvis ikke foregå uden medvirken af dygtige læger – fair nok må alle mene – disse læger må så naturligvis deklarere helt åbent og præcist deres engagementer med forskellige lægemiddelselskaber. Evt. oplysninger og anbefalinger fra sådanne læge-eksperter kan såvel andre læger som den brede offentlighed så vurdere på oplyst vis. Der er efter min opfattelse intet odiøst i dette.

Men – lad os så se på os andre læger – det vil sige ”almindelige” praktiserende læger, ”almindelige” yngre læger og ”almindelige” speciallæger.

Forskning og udvikling lider nok ikke specielt ved, at vi ikke har tæt kontakt med dette eller hint lægemiddelselskab! 

Indrømmet: hvis vi har tæt kontakt, behøver der absolut intet odiøst at være i det – absolut intet! Men som udviklingen i samfundet har været og er, mener jeg, at vi nu har behov for helt ”rene hænder”.

Vi risikerer at sætte vores troværdighed over styr – noget af det allermest dyrebare vi har. Dette gælder både i relation til vores patienter og i relation til offentlighed og beslutningstagere.
 

Så opfordringen skal lyde:
  • vi praktiserende læger skal sige pænt ”Nej tak” til besøg af lægemiddelkonsulenter i vores klinik.
  • vi læger skal sige pænt ”Nej tak” til lægemiddelindustri sponsorerede efteruddannelse i form af møder, kurser og kongresser.
Disse ”Nej tak’er” skal kommunikeres helt klart til vores patienter, så vi klart genvinder/bevarer vores troværdighed og uafhængighed – set med patienternes øjne. Rent praktisk bør det fx indgå i en lægekliniks selvdeklaration.

Vi skal derimod gøre vores offentlige bevillingsgivere klart, at lægers efteruddannelse koster – og at det må være en samfundsopgave at medvirke til at sikre lægerne en uafhængig efteruddannelse.

Andre har udtrykt det kort og klart: There ain't no such thing as a free lunch”.


1 kommentar:

  1. Peter Berg, stud.med.19. august 2011 kl. 10.11

    Godt indlæg! Så sandt og så vigtigt - også for læger uden for praksis! For når det regner på præsten......
    "noget af det allermest dyrebare vi har" - ja!

    SvarSlet