tirsdag den 9. august 2011

Nyt fra Vancouver-gruppen

Så er det årlige møde i Vancouver-gruppen overstået, og det var som vanligt meget produktivt og udbytterigt.

Vancouver-gruppen var for nogle år siden initiativtager til registrering af kliniske forsøg i offentlige tilgængelige databaser. Den største af disse, www.clinicaltrials.gov, er desværre ikke den eneste database, som opfylder kriterierne, så der har været brug for et sted, som kunne samle registreringer fra samtlige databaser i verden.

Dette job har været fint varetaget af WHO, men på grund af nedskæringer ser det ud til, at WHO ikke længere kan være den samlende kraft. Vi har derfor besluttet i Vancouver-gruppen, at det skal være et krav til alle databaserne, at de gratis vil udveksle data til hinanden, og i hvert fald www.clinicaltrials.gov har lovet fremover at samle information fra hele verden til en central søgefunktion.

Tanken med registrering af kliniske forsøg var ikke at gøre situationen mere vanskelig for hverken forskere eller patienter. Men at der nu ser ud til at være over 20 registre rundt omkring i verden, hvor man kan registrere sine forsøg, synes ikke umiddelbart at være en fordel.

Vancouver-gruppens ”uniform requirements for manuscripts”, som ligger på www.icmje.org, anvendes af forskere i hele verden, men dokumentet trænger efterhånden til en grundig gennemskrivning.

Som med alle sådanne dokumenter (ligesom Ugeskriftets manuskriptvejledning…) sker der årlige små revisioner og tilføjelser, og det bliver næsten en proces med knopskydning. Det er derfor vigtigt engang imellem at tage det hele op til grundig revision, og der vil i det næste år, indtil næste møde i Vancouver-gruppen, blive arbejdet grundigt med dette.

Vancouver-gruppen indførte også en generel formular til angivelse at potentielle interessekonflikter, og denne er hurtigt blevet adopteret af mange tidsskrifter kloden rundt.

Der har imidlertid været et vigtigt problem, når forfatternes angivelser skulle omsættes til et stykke prosa, som kunne publiceres i slutningen af de videnskabelige artikler. Der er mange muligheder for fortolkninger af, hvad der er vigtigt, hvad der er ikke vigtigt o.s.v.

Vi har derfor besluttet at udarbejde en ændret registreringsformular, hvor forfatterne enten selv skulle forfatte prosaafsnittet, som direkte herefter kan kopieres over til artiklen, eller hvor prosaafsnittet automatisk genereres fra angivelserne i de forskellige felter i formularen. 

Det er ikke afgjort i skrivende stund, hvad resultatet bliver, men der arbejdes i hvert fald intenst på sagen, og vi vil indenfor det næste år have udviklet en korrigeret formular som forhåbentlig fungerer bedre.

Specielt de store tidsskrifter, som får de industrisponsorerede kliniske forsøg, har et stort ønske om, at studieprotokollerne skal sendes med til redaktionen sammen med den videnskabelige artikel.

Dette er for at verificere, at studiedesignet er overholdt, og den statistiske analyseplan har været planlagt fra starten. Eneste undtagelse fra at skulle medsende protokollen til tidsskriftet vil være, hvis man har publiceret en såkaldt ”protokolartikel” i et tidsskrift omkring forsøgets start. I så fald skal denne artikel medsendes i stedet.

Der var ikke helt enighed i gruppen, om vi skulle kræve adgang til rådata for alle studier. Dette punkt er derfor endt med, at nogle af medlemstidsskrifterne vil afprøve det i en periode til senere evaluering.
 
PubMed meldte ud, at de vil muliggøre angivelse af delt førsteforfatterskab og delt sidsteforfatterskab i databasen. Det bliver formentlig implementeret i løbet af et halvt års tid. 

Kineserne ytrede ønske om også at give mulighed for delt plads til den korresponderende forfatter. I Kina er det åbenbart ligegyldigt at være først eller sidst, og det er kun fint at være korresponderende forfatter.

I det hele taget er det noget underligt noget det med at dele førsteplads og sidsteplads. Hvis man går så meget op i sådan noget, skriver man nok for få artikler.

Jeg kan dog godt se, at det kan have relevans med en delt førsteplads, hvis en artikel f.eks. skal anvendes i to forskellige afhandlinger.

Næste møde i Vancouver-gruppen bliver i september 2012, hvor der følges op på de ovennævnte punkter. Der plejer yderligere at rejse sig en lang række løbende sager i løbet af året, så næste møde bliver spændende som vanligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar