Akkreditering: Guds gave til almen praksis eller noget, Fanden har skabt?

På DSAMs blog i januar 2012 skriver Tue Flindt Müller, Gregers Hansen-Nord og Ynse de Boer om akkreditering: ”vi skal være positive og se på systemets muligheder for kvalitetsudvikling, frem for at lade os hæmme af en frygt for meningsløs dokumentation og konrol"

 

Akkreditering i almen praksis tager udgangspunkt i et sæt af fælles standarder, hvor man tilstræber at tilrettelægge arbejdet i almen praksis i retning af mere ensartethed.

Formålet med akkrediteringen lyder forjættende: At fremme kvaliteten af ydelserne i almen praksis, at fremme patientsikkerheden og arbejdet på tværs af sektorerne samt at dokumentere kvaliteten og fremme opfølgning og læring. Ikke et øje er tørt. 

Standarderne er udarbejdet i et samarbejde mellem Danske Regioner, DSAM og PLO. Bag modellen, som skal bruges i alle hjørner af det danske sundhedsvæsen, står endvidere centrale aktører som Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danmarks Apotekerforening. Man har valgt at kalde udgangspunktet for Den Danske Kvalitets Model (DDKM).

I arbejdet med DDKM anvender man allerede eksisterende sundhedsdata fra blandt andet datafangst.

Det er vel ingen hemmelighed, at Danske Regioner gerne vil have fuldt indblik i og kontrol over almen praksis, der altid har været lidt uregerlig i sundhedssammenhænge. 

Ordet akkreditering var tilsyneladende vejen ind til PLOs hjerte (formentlig hjulpet godt på vej af DSAM). Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev Danske Regioner og PLO enige om at pilotteste Den Danske Kvalitets Model i almen praksis.

Man igangsatte derfor et pilotforsøg med 25 praksis, der har skullet afprøve et akkrediterings-indikatorsæt. 

Det er planlagt, at resultaterne af pilotforsøget skal vurderes ved de kommende overenskomstforhandlinger, dvs de forhandlinger, som Bruno Melgaard Jensen i øjeblikket har kørende med Danske Regioner. 

Vi må derfor påregne, at Danske Regioner vil insistere på, at deres kvalitetsmodel nu skal foldes ud i stor stil i forbindelse med den nye overenskomst. Hvis forhandlingsudvalget accepterer en udfoldet akkrediteringsplan, har vi blåstemplet Danske regioners ublu kontrolkrav.    

Ønsker PLOs medlemmer, at Den Danske Kvalitets Model bliver fast implementeret i almen praksis? 

Er patientsikkerhed og kvalitet i ydelserne noget, som Sundhedsministeriet og Danske Regioner har patent på? 

Kan man være en god læge, der ønsker at fremme patientsikkerheden, selvom man ikke vil akkrediteres?