Hvad kan et tidsskrift gøre ved videnskabelige falsknerier?

Der er 3 konkrete redskaber, som et tidsskrift kan anvende, hvis der opdages fejl i artikler, som allerede er publiceret.  Det drejer sig om publikation af et erratum, et expression of concern, eller at artiklen regelret trækkes tilbage.

Et erratum anvendes, hvis der ikke er tale om snyd, men hvis der opdages en simpel fejl i en allerede udgivet artikel. Det kan f.eks. dreje sig om forkerte p-værdier, eller data som er forkerte. Tidsskriftet publicerer et erratum, og dette erratum indexeres i PubMed med henvisning til den originale artikel.

Hvis man i tidsskriftet bliver opmærksom på forhold i en allerede publiceret artikel, som giver mistanke om snyd, kan man udstede et såkaldt ”expression of concern”. Dette foregår konkret ved, at man publicerer et stykke tekst i tidsskriftet med overskriften expression of concern, og dette indexeres efterfølgende i PubMed med henvisning til den originale artikel, som det vedrører. Man vil typisk publicere et expression of concern, så snart mistanken om snyd rejses, men først efter en initial undersøgelse og korrespondance med forfatteren og evt. dennes institution. Hvis denne initiale korrespondance ikke afklarer problemstillingen, publicerer man et expression of concern, mens forholdene afdækkes i detaljer. Et expression of concern er derfor ikke et klart bevis for, at der er tale om snyd, men blot at mistanken er rejst. De efterfølgende undersøgelser omkring forskningen kan tage årevis, og et expression of concern kan for så vidt blive hængende og aldrig blive trukket tilbage, såfremt problemstillingen ikke kan afklares. Ansvaret for at afklare forholdene omkring en artikel, hvor der er rejst mistanke om snyd, ligger hos den institution, hvor arbejdet udgår fra.

Hvis der med sikkerhed påvises snyd omkring et forskningsarbejde, vil tidsskriftet vælge at trække artiklen tilbage. Artiklen har været publiceret og figurerer i PubMed, men den vil blive mærket med ordene ”retracted article”, og med en forklaring på hvorfor artiklen trækkes tilbage. Det skal dog understreges, at artikler trækkes tilbage af mange årsager, hvor snyd kun er en del af grundene. Støder man på en rectracted article, er det derfor ikke sikkert, at det drejer sig om snyd i forskningsprocessen, og man må ind bagved teksten, og læse hvorfor artiklen er trukket tilbage.