
Her er den anden af mine i alt tre app-blogs:
Dropbox er en "mappe" eller et netværks drev, som ligger ude i cyberspace. Hvis man henter programmet til egen computer (uanset mærke), fungerer den som en almindelig mappe på computeren, hvor det er muligt at oprette undermapper, på samme måde som på computeren.
Den største fordel ligger i, at
der oprettes en kopi af alt, hvad der er i mappen i cyberspace. Så man skal
naturligvis ikke have patientrelateret materiale liggende i mappen.
Det er også muligt at dele
mapper, hvilket kan være særdeles praktisk, hvis man har et fælles projekt med
andre. Det kræver naturligvis, at de også har Dropbox. Desværre går den brugte
plads, man bruger, fra hos begge brugere.
Der er også en speciel mappe,
hvor man kan dele med alle via et link. Hvilket kan være en fordel frem for at
sende store filer rundt med mail - se nedenstående eksempel:
Alle mapper kan tilgås fra en
vilkårlig Browser via dens hjemmeside. Men der findes også Apper til iPad,
iPhone, Android og faktisk også til de nye Windows telefoner.
Derfor er det stort set ikke
nødvendigt at bruge USB stik mere. Hvis jeg skal undervise, bliver Power Point
præsentation lagt i Dropbox, så jeg kan hente den fra en vilkårlig computer.
Det samme gør naturligvis artikler fra PubMed, som bliver synkroniseret med
GoodReader - se min blog om den app her.
Af andre faciliteter kan nævnes
automatisk synkronisering af billeder taget med smartphones, så man er fri for
manuelt at skulle videresende eller overføre billederne.
Personligt har jeg
også en "ferie" mappe, hvor alle vores reservationer til hoteller,
udlejningsbiler, rejsebeskrivelser (fra fx http//bookboon.com/dk) ligger.
Mulighederne er legio.
Man får kun 2 GB gratis. Man
kan naturligvis købe sig til mere, og det er også muligt at få op til 20 GB ved at
invitere venner til Dropbox.
Link: Dropbox
SugarSync er bedre, men også lidt mere
"nørdet". Her får man gratis 5 GB og kan også invitere og derved få
gratis plads op til 32 GB.
Det smarte ved SugarSync
er, at den har en "Magic Briefcase", som har sin egen e-mail adresse.
Det betyder, at hvis man modtager en mail med et dokument, som man gerne vil have
let adgang til, kan man videre sende den til "Uploaded by Email" i
Magic Briefcase. Så vil der være adgang til dokumentet på samme måde som
ovenfor ved Drobox. Mail adressen oprettes under indstillinger.
Der, hvor den er lidt nørdet, er, at
hvis man sletter en fil, skal den også slettes i cyberspace, da den ellers
bevarer en kopi. Hvis man ikke er opmærksom på det, kan man opbruge al pladsen
med slettede filer.
Link: SugarSync
Ingen kommentarer:
Send en kommentar