mandag den 21. oktober 2013

Mozart effekten er sød musik – eller er den?

I kampen om den globale fakta scene er der kommet en ny i flokken, The new kid on the block: Sandheden. Sandheden udgøres af de blogindlæg der får flest ”likes” eller re-tweets.

Tidligere tiders fakta smagsdommere på videnskabelige tidsskrifter og de store internationale medier har fået alvorlige og svære konkurrenter: De almindelige læsere og forbrugere af fakta lytter ikke længere kun til guruerne i medierne, men laver deres egne faktaregnestykker ved at inddrage, hvad de ellers har læst (Truth is what is liked).

Og det vi læser i dag, er meget ofte noget, andre har læst og fundet interessant – og derfor ”liked” det eller sendt det videre som tweet. Det gør det jo ikke mere rigtigt, men man kunne sige, at det faktuelle øko-system er forstyrret, og det er blevet både lettere og sværere at få solgt sine fakta uden at kende sine kunder, faktaforbrugerne, meget bedre end før.

Tidligere skulle forskere ”kun” overbevise en redaktør for et videnskabeligt tidsskrift, en TV station eller en avis om, at der vitterligt var tale om både en nyhed OG fakta. Så let går det ikke længere, for det afgør du ikke længere som videnskabsproducent…..det er alene, hvor let dine fakta glider ned i halsen på læseren, der afgør, hvor forbrugervenligt dit budskab er. Og husk så også lige, at Facebook virker bedst lørdag kl. 12, mens Twitter virker bedst onsdag kl. 18…..så sandhedsværdien af dine fakta afhænger også af, hvornår du sender dine fakta i omløb (The science of social timing).

Det er heller ikke ligegyldigt, hvornår i en nyhedskæde om et specifikt emne du sniger dig ud i medieuniverset med din nye viden. I studiet fra PLoS fra 2012 Why Most Biomedical Findings Echoed by Newspapers Turn Out to be False: The Case of Attention Deficit Hyperactivity Disorder,” ser forfatterne på videnskabelige artikler og de relaterede rapporter i medierne om ADHD viden. De sammenholdt det, de fandt, med om der blev foretaget et journalistisk follow-up på de første nyhedsrapporter om videnskabelige gennembrud.

De kunne dokumentere, at fordi aviser og andre medier primært fokuserer på de initiale rapporter om forskningsfund i prominente tidsskrifter, kommer de til at referere til usikre fund, der ofte tilbagevises eller ændres af efterfølgende studier, som imidlertid sjældent finder vej til samme medier.

Nuancerne, de ofte mange samtidige teorier og den konstante videnskabelig udfordring af fund har aldrig nyhedsværdi.

Forfatterne til artiklen udtrykker bekymring for, hvordan medieverdenens uvidenskabelige tilgang til videnskab medvirker til en forvrængning og skævvridning af hvad offentligheden får at vide (se også: Misinterpretation of randomized clinical trials).

Videnskabelig evidens er let at misforstå. Og giver man det til ideologer, journalister, politikere og andre meningsdannere, så bruger de kun de data, der er relevante for deres egen vinkel eller opfattelse. Den situation er af nogle sammenlignet med at slippe dem løs i en motivated-reasoning candy store.

Wellcome Trust har, som forskningsfond, også udtrykt bekymring over den lemfældige omgang med videnskab i medierne. Som et resultat af fondens bekymring over mediernes videnskabelige skrækhistorier, hypede fund, falske forhåbninger og opfindelse af ikke-eksisterende kontroverser, samt det faktum at de kendtes sygdomme, gennem mediernes fokus, har sundhedsøkonomiske konsekvenser, har de nu offentliggjort en guideline for journalister, der arbejder med at referere videnskabelige nyheder: Culture, practice and ethics of the press .

Et helt nyt studie viser, at menneskers evne til at gennemskue tal og sammenhænge afhænger af hvilken type problemstilling, der er tale om, ikke om selve tallene, eller den statistiske sikkerhed. Hvis der er klare elementer af politik og moral involveret, går det udover dømmekraften.

Khan og hans kolleger lavede et forsøg med 1100 deltagere. De samme tal, med den samme statistiske styrke, blev præsenteret i to meget forskellige scenarier, det ene handlede om en medicinsk behandling, det andet om faren ved at bære håndvåben. I sidste tilfælde blev tallene og sammenhængen fejlfortolket og misforstået signifikant hyppigere end i første scenarie. Deres numeracy (matematisk forståelse) var altså ringere, når der var politiske elementer i forskningsspørgsmålet, end når det var et mere ufarligt forskningsemne.

Teksten på internethjemmesider og Googles søgealgoritmer ændrer også på, hvad vi mener om videnskabelige undersøgelser og fakta, dels gennem kommentarer til videnskabelige artikler (farves) eller ved, at man træner Googlesøgende til at tro, at de højest rankede links og de "relaterede" links, er de rigtige eller mest sandfærdige.

De passer måske godt til din måde at søge på, men det gør dem ikke bedre. Brossard har påvist, at menneskers holdning til risikoen ved nye teknologier kan påvirkes af internetsiders kommentarsektioner. Ved at ændre tonen i kommentarerne til en ellers enkelt og tydelig nyhedshistorie om nanoteknologi – f.eks. bare ved at tilføje ordet ”idiot” i én af kommentarerne uden at ændre resten af kommentaren – ændrede læsernes opfattelse af risikoen ved nanoteknologi.

Samme forskergruppe kunne også påvise, at f.eks. Google påvirker offentlighedens diskurs, fordi de fleste klikker på de links, der kommer op først, i stedet for at anvende tilpassede søgemuligheder.

De kan påvise, at pga. Google søgemaskinens automatisering, så skiftede top 10 søgeord omkring nanoteknologi fra økonomiske sammenhænge til medicinske/helbredsmæssige sammenhænge mellem 2008 og 2009.

I det hele taget er der skiftende moder i, hvad vi vælger at opfatte som fakta og videnskab. Dét dokumenteres meget overbevisende i et omfattende review af den såkaldte Mozart Effect, der er en populær ide om, at man bliver mere intelligent af at lytte til klassisk musik.

Særligt spædbørn skulle have gavn af effekten, og demente ældre får deres hukommelse tilbage. Titlen på reviewet "Mozart Effect, Schmozart Effect," giver et lille hint: der er intet videnskabeligt grundlag for en sådan effekt, og den er udtryk for en, prisværdig men naiv, folkelig ønsketænkning.

Men selv om vi så lyttede til Beethoven, ville ingen af os blive klogere. Historien om, hvordan Mozart effekten gik hen og blev fashionabel videnskab uden skyggen af evidens er god at blive klog på. Den er en historie om forsigtige forskningsresultater, mindre forsigtig journalistik og, selvfølgelig, dødstrusler. Hør historien, dén bliver man til gengæld garanteret klogere af, på NPR radio stationen: The Mozart effect: just what we wanted to hear.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar