"Ja, og det er jo ikke så sjovt ...for patienten."
Salen flækker i et brøl.
Lokalt latterstimulerende, elskede og ikke sjældent vanvittige udtalelser som denne formidles af forelæsere på ethvert medicinstudie. De er oaser af humor, vid, selvironi og forbløffende nok også eftertanke. De lever i bedste velgående.
"Da jeg gik i folkeskole var der kun én der havde atopisk dermatitis. Han hed Sune. Og ham kan vi alle huske, for han var ulækker" - forelæser.
Hvad enten der fra den gråsprængte forelæsers side ligger et oprigtigt pædagogisk sigte, livsens træthed eller bare den berømte og berygtede lægekynisme til grund for disse guldkorn af blodig selvfedme, så skaber de altid en helt utroligt, velfungerende ventil. Når studietrætte medicinere i perioder har receptortyper, pathways og symptombilleder hængende langt ud af halsen.
”Man kan ikke komprimere en skål budding. Og hjernen den består jo af budding - så den kan man ikke komprimere" - forelæser om neoplasi
I min aktive deltagelse i indsamling og eksponering af forelæsernes citater er jeg stødt på alt fra den oprigtigt pædagogiserende – som ovenstående - og den dybfølte patientaversion og private selvperversion til forelæsernes blotte ligefremhed og visse ynkelige forsøg på at være 'ung med de unge'. Og så er der en særlig skøn kategori for de ufrivillige, verbale 'nip slips'.
"Udover en hudsygdom, får I også en kønssygdom til eksamen" - professor om eksamen i derma, KU.
De grove og sjove fortalelser og indforståede jokes har imidlertid nået nye publikummer online. Både publiceringen "Citater fra medicinstudiet" og udløberen "Stud.med.shit" på Facebook og mikrobloggen Twitter har fået masser af udenforstående såkaldte 'followers'.
Det presserende spørgsmål bliver, om det så er sundt for andre end sygehus-jargonindfedtede læger, sygeplejersker og portører med piratkynisme, at få dette til tider bizarre indblik i en side af lægefaget? En lille sort verden, hvor patienter kun er statister og hvor en bortkommen knæskal og en ”kønssygdom til eksamen” er til offer for stor morskab blandt alle andre end ejere af bortkomne knæskaller eller smittede af det lidet flatterende.
Den ironiske distance er selvfølgelig en overlevelsesmekanisme. Og det tror jeg sagtens, mennesker uden for lægefaget kan forstå. Foruden at jeg i min grundnaivitet tror på, at de fleste mennesker nok skal kunne skille ’skidt fra blod’, så giver de mere eller mindre grove, forløsende og ofte skrupmorsomme ordperler jo et unikt, sympatisk indblik i lægefagets grundvilkår. Herunder ikke mindst døden.
"Alle yngre læger har deres helt eget hjørne på kirkegården. Vi skal sørge for at jeres hjørne bliver så lille som muligt" - forelæser.
Den dominerende visdom, der er at hente mellem linjerne af blodliderlighed og sygdomslatterliggørelse, er selvfølgelig, at også læger er en slags mennesker. Mennesker der har monumentalt brug for at gøre sig morsomme på omgivelsernes frygteligheder og distancere sig fra sygdom og død for at kunne gøre sit fag lidt mere udholdeligt. Den forløsende latter er her som bekendt ganske anvendelig.
Og det ser ’almindelige mennesker’ altså også, hvis de bliver præsenteret for jokes om lægers hjørner på kirkegården og sygdom i udbrud. Og det glædes de over. Personligt kan jeg bekræfte, at min moder synes at have fået et mere afslappet forhold til min fremtidige profession, siden hun begyndte at grine med over grovhederne.
Patienter, pårørende og kommende af slagsen oplever en rar side af deres doktormand – at der gemmer sig et menneske bag den hvide kittel: En læge, der også har brug for at vise en anden side, end den evigt stoisk fattede i en regn af lårtykke blodstråler.
Eller en forelæser, der mere subtilt måske bare vil henvise til en personlig side…
"Jeg har ikke nogen profil på facebook. For så ville der jo bare ligge en masse pornografiske billeder, som I kunne downloade".
Læs flere citater på www.twitter.com/studmedshit og på Facebook-siden ”Stud.Med.Shit”.
Den ironiske distance er selvfølgelig en overlevelsesmekanisme. Og det tror jeg sagtens, mennesker uden for lægefaget kan forstå. Foruden at jeg i min grundnaivitet tror på, at de fleste mennesker nok skal kunne skille ’skidt fra blod’, så giver de mere eller mindre grove, forløsende og ofte skrupmorsomme ordperler jo et unikt, sympatisk indblik i lægefagets grundvilkår. Herunder ikke mindst døden.
"Alle yngre læger har deres helt eget hjørne på kirkegården. Vi skal sørge for at jeres hjørne bliver så lille som muligt" - forelæser.
Den dominerende visdom, der er at hente mellem linjerne af blodliderlighed og sygdomslatterliggørelse, er selvfølgelig, at også læger er en slags mennesker. Mennesker der har monumentalt brug for at gøre sig morsomme på omgivelsernes frygteligheder og distancere sig fra sygdom og død for at kunne gøre sit fag lidt mere udholdeligt. Den forløsende latter er her som bekendt ganske anvendelig.
Og det ser ’almindelige mennesker’ altså også, hvis de bliver præsenteret for jokes om lægers hjørner på kirkegården og sygdom i udbrud. Og det glædes de over. Personligt kan jeg bekræfte, at min moder synes at have fået et mere afslappet forhold til min fremtidige profession, siden hun begyndte at grine med over grovhederne.
Patienter, pårørende og kommende af slagsen oplever en rar side af deres doktormand – at der gemmer sig et menneske bag den hvide kittel: En læge, der også har brug for at vise en anden side, end den evigt stoisk fattede i en regn af lårtykke blodstråler.
Eller en forelæser, der mere subtilt måske bare vil henvise til en personlig side…
"Jeg har ikke nogen profil på facebook. For så ville der jo bare ligge en masse pornografiske billeder, som I kunne downloade".
Læs flere citater på www.twitter.com/studmedshit og på Facebook-siden ”Stud.Med.Shit”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar