Husker du at passe på dine investeringer?

Mange læger har investeret i værdipapirer, men er ikke klar over, at de skal justere deres portefølje for at få mest muligt ud af investeringen.

Denne artikel viser, at det er vigtigt at justere sin investering løbende i forhold til, hvor meget du tjener på den. 
 

Har du en aktieportefølje, bør du regelmæssigt tjekke, at det, du forventer at tjene efter skat, harmonerer med det, du faktisk har fået. Det hedder med et professionelt udtryk at 'rebalancere'.

Rebalancering for at nedsætte risiko foregår ved at f.eks. frasælge papirer med høj risiko og tilsvarende muligt højt afkast f.eks. aktier og købe papirer med lavt afkast og lav risiko, typisk obligationer. Omvendt kan man sælge obligationer og købe aktier, hvis man ønsker at øge muligheden for at tjene penge (så stiger risikoen selvfølgelig også for, at du kan tabe penge).

En god regel vedrørende rebalancering er, at det bør ske løbende. Det skyldes, at risikoen i din portefølje ikke er konstant. Stiger kursen på de aktier du ejer, så stiger andelen af aktier og dermed også risikoen i din portefølje.

Hvis du ønsker at bevare den samme risiko bør du derfor sælge nogle af aktierne, for atter at komme tilbage til på den oprindelige fordeling mellem aktier og obligationer. Omvendt hvis andelen af aktier falder, så kan du overveje at købe aktier for at hæve det forventede afkast og risiko.

Mange kommer dog i tvivl, om det overhovedet giver værdi at rebalancere, eller om det bare giver flere omkostninger. Er det ikke bedre at købe og beholde papirerne, for så at spare både omkostninger og tid på måske unødvendige omrokeringer?

Jeg mener det er vigtigt løbende at justere porteføljen. Som det fremgår af det følgende, kan hvordan man rebalancerer, få stor betydning for afkast og risiko for investeringen.

Effekten af rebalancering

Lad os prøve at se på, hvordan forskellige måder at rebalancere porteføljen påvirker afkastet i et tænkt eksempel. Forestil dig, at du sammensatte din portefølje den 1. januar 2004 med 50 procent obligationer og 50 procent aktier. Dit mål var 2,5 procent i afkast efter skat per halvår set over 10 år – svarende til ca. 64 procent i perioden med rentes rente. Du købte dengang en 10-årig dansk statsobligation og for resten af midlerne danske aktier svarende til vægten i OMXC20-indekset. Hvad ville der så være sket? 

Grafen nedenfor viser udviklingen i sammensætning og afkast med tre forskellige strategier for rebalancering. I den første strategi (model 1) rebalanceres der for at sænke risiko. Her sælges der løbende aktier fra, når kursen på aktier stiger. Den anden strategi (model 2) går ud på at fastholde risiko. Her købes aktier når kursen falder. I den tredje strategi (model 3) foretages ingen rebalancering.

Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S

Effekten ved at rebalancere ses tydeligt i grafen, hvor det akkumulerede afkast er større, når der sker en rebalancering, som vist i model 1 og 2. Dog er model 1, hvor risikoen sænkes, bedst. Her er afkastet hele 7,45 procentpoint større, end i model 3, hvor der ikke rebalanceres. 

Benytter man sig af i model 1, betyder det, at risikoen for, at der kommer tab i de sidste 2,5 år af investeringsperioden, er væsentlig mindre.

Kan du styre din grådighed?

Alle tre modeller giver et større afkast, end det du forventede fra start - sådan er det ikke altid. Men ved i model 1 løbende at skære ned på risikoen, opnår du større sikkerhed for at nå dit mål (og i dette tilfælde mere til). Det er her, at det kan være svært ikke at være grådig. 

For skal du minimere din risiko, betyder det, at du skal sælge aktier i hele den periode, hvor aktierne stiger. Her kan det jo være, at du sælger for tidligt i forhold til hvornår aktierne rammer toppen – men ikke i forhold til de mål du har sat for afkastet. 

Hvis aktierne stiger i værdi de sidste 2,5 år af din investeringsperiode kan det jo være at du ville have fået mere ud af model 3! Men så har du også taget en betydeligt større risiko.

Planlæg din aktieindkomst

En anden og rigtig god grund til at rebalancere er for at minimere aktieindkomstskatten i de enkelte år. Ved at købe og sælge aktier i din portefølje hvert eneste år inden udgangen af kalenderåret, kan du justere aktieindkomsten (de realiserede kursgevinster eller kurstab plus udbytte). Aktieindkomsten i hvert år bør ligge så tæt som muligt på, men ikke over, beløbsgrænsen for den høje aktieindkomstbeskatning på 48.300 kr. pr. person. På den måde flytter du grænsen for, hvornår du skal betale den høje aktieindkomstbetaling i kalenderår med store aktieafkast. 

Den største effekt af en løbende rebalancering får du ved både at arbejde med skatten og risikoen i porteføljen i forhold til dit afkastmål efter skat og omkostninger.