fredag den 17. juni 2011

Variation i klinisk praksis – det bør vi bruge til noget!

Læger i primærsektoren, læger i sekundærsektoren – vi kender det alle: når vi begynder at analysere på vores kliniske praksis findes der store variationer på rigtigt mange områder (de fleste?). Ofte er variationerne endog meget store – og variationerne lader sig ikke sådan lige umiddelbart forklare.
 
Lad mig blot nævne få eksempler, så alle ved hvad jeg tænker på:
  
  • et klassisk eksempel fra den internationale litteratur var frekvensen af tonsillectomi hos børn - fra dansk side har man tidligere fundet, at antallet af ilagte øredræn i børneører ikke klart korrelerer til antallet af børn i et givet område – men måske nærmere til antallet af ørelæger?
  • vi kender også alle tidligere tiders store variation i antallet af hysterctomier
  • og de mere nylige variationsopgørelser over sectio-frekvenser

Vi praktiserende læger skal bestemt heller ikke kaste med sten i denne sammenhæng: når man analyserer vores kliniske praksis ses variationer i diagnoser, i henvisninger og i medicinordinationer, som altså ikke sådan lige kan forklares ud fra forskelle i patientpopulation el. lign.

Jeg tror der vil komme tiltagende fokus på analyse af disse variationsopgørelser – det ser vi allerede i flere af de lande vi normalt sammenligner os med. For nylig beskrev British Medical Journal de initiativer, der er i gang i såvel USA, UK og Holland.

I England har den store fond ”The King’s Fund” for ganske nyligt offentliggjort en større rapport om almen praksis (”Improving the quality of care in general practice”, King’s Fund, 2011) og her er hovedtemaet den meget store variation i almen praksis.

Fokus er på variationerne i den målte kliniske kvalitet. Man kommer med et klart budskab til de praktiserende læger (i England forstås…): …højere kvalitet i almen praksis vil først opstå, når de praktiserende læger og deres teams formår at kigge ud over egne kliniklokalers mure og er med til at skabe de sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser… og man fortsætter: “If general practice is to focus on improving quality it must be able to demonstrate that it is doing things differently and better. It is no longer acceptable for professionals simply to claim there is no way of assessing what they do and that they should be trusted with the task.”

Som patient, må jeg undre mig over meget store variationer i lægers kliniske praksis (”har jeg nu valgt den rigtige læge?”). Administratorerne i vort sundhedsvæsen har bestemt fokus på området (”det kan vel ikke være lige rigtigt?” – en variation på faktor 5?). Politikerne, der bevilger pengene til væsenet, vil naturligt nok også afkræve os en forklaring nu og da…

Jeg kender godt argumenter som: ”det er jo ikke sikkert, at gennemsnittet er det rigtige” og ”variation er en kvalitet i sig selv” og mange flere.

Men jeg synes vi som professionelle skal tage variationerne op som en faglig udfordring i stedet for at gå i forsvars-mode:

  • vi (og vores kvalitetskolleger og forskerkolleger) skal analysere og offentliggøre disse variationer
  • variationerne bør ofte give anledning til ”faglig forundring” blandt os klinikere
  • der kan meget ofte tages læring ud af disse variationer
  • og ret ofte vil der givetvis også være anledning til at vi (i hvert fald nogle af os…) ændrer vores klinisk praksis

Som professionelle bør vi selv tage førerskabet i disse processer – ellers er jeg sikker på, at andre nok skal ”hjælpe” os!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar