I en kronik i går (20.2.2012) i Politiken (Hvordan har vi det i dag?) skriver 6 medlemmer af Etisk Råds arbejdsgruppe om etik og sprogbrug om politisk korrekt sprogbrug i det offentlige rum.
Fede patienter hører, ifølge gruppen, efter, hvis de bliver kaldt overvægtige, og nye familie former bør adresseres i pjecer om børn og sundhed med en ”mere mangfoldig og nuanceret beskrivelse af det sociale forældreskab”.
Jeg kunne ikke være mere enig, hvis det ikke var sådan, at den tilgang, som arbejdsgruppen (og Etisk Råd må man formode) har anlagt, vidner om et råd, der har god tid til at drøfte finurlige konstellationer af det sociale forældreskab og for Gud ved hvilken gang administrativt at definere sprogbrug.
Lad det være, at Etisk Råd tror. at de er sprogdannende, for det er de ikke og bliver det aldrig: Sprog og begreber opstår, udvikles, tilpasses og forfines nu en gang ikke blandt hofetikere i lukkede rum i hovedstaden, men ude i virkeligheden – på godt og ondt – og det burde Etisk Råds medlemmer vide. Så havde de måske i stedet brugt tiden på dét, som denne diskussion i virkeligheden handler om: sundhedsvæsenet har et alvorligt kommunikationsproblem, som ikke handler om, at de anvender det (for tiden) ukorrekte ord for at være fed. Problemet er, at selv etniske danskere, der har gået 9 år i skole, har svært ved at forstå, hvad der skrives og siges i forbindelse med sygehuskontakter.
I en engelsk undersøgelse af alle patienter indlagt på en medicinsk afdeling i London over en periode viste det sig, at 25 % ikke forstod de informationer, de fik af læger og sygeplejersker, og de havde store problemer med de svære ord i sygehusets skriftlige materiale. I Danmark er ca. 500.000 danskere funktionelle analfabeter (kan ikke læse over 6.klasse niveau), mens knap 50 % af unge med forældre af anden etnisk baggrund forlader folkeskolen med funktionel analfabetisme.
Man kan kun gisne om, hvad deres forældre magter at læse. I takt med den stigende specialisering i sundhedsvæsenet bliver en stadigt større del af patienterne til funktionelt ”ressourcesvage”, alene fordi de ikke forstår den måde, sundhedsvæsenet informerer på – de var ikke ressourcesvage for 15-20 år siden, men i dag er de – uden at de selv har opdaget det.
Det sprog, man kunne klare sig med for 30 år siden på det danske arbejdsmarked, kan ikke bruges i dag, og så er man pludseligt funktionel analfabet og dybest set et skrøbeligt sårbart menneske med massiv behov for støtte.
I en nylig dansk undersøgelse er det vist, at patienter indlagt med én af 5 forskellige diagnoser tager 3 gange så lang tid om at komme igennem rehabilitering, hvis de har grundskole uddannelse sammenlignet med patienter med en videregående uddannelse. Det kræver med andre ord en universitetsgrad at blive rask indenfor normal tid.
Diskussioner om etik og menneskerettigheder har det med at springe over de svære og tunge basale uligheder og gå direkte til de ufarlige emner med spredte uforpligtende hensigtserklæringer, om vi ikke godt vil være søde at lade være med at sige ”fed” eller ”indvandrer” - og tag lige og husk på, at der er forældre, som er af samme køn.
Ulighed i sundhed er ikke naturgivent, og det er et skråplan at lade etikere definere, hvad der er etisk sprogbrug, når 25 % af patienterne ikke har en chance. Etisk sprogbrug er en luksus, men det er en ordentlig grundskole uddannelse ikke.
Alligevel formår vi ikke at anvende etikkens og menneskerettighedernes grundlove til at sikre, at alle mennesker i Danmark har et minimumssprog, som sikrer, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet, komme på sygehus og forstå, hvad etisk sprogbrug er.
Etisk Råd flytter med sin kampagne fokus fra det centrale i lighed i sundhed til en akademisk diskussion i middelklassens kedelige og ufarlige politiske korrekthed.
Der er ikke behov for mangfoldighed og nuancering, men om at kalde en spade for en spade. Det centrale grimme spørgsmål, som Etisk Råd ikke tør stille, hvorved rådet bidrager til at forplumre problemet, er helt banalt: Hvordan kan vi være bekendt, at 25 % i Danmark ikke kan læse eller skrive og derfor er mere syge, får flere bivirkninger af behandlingen og er længere tid om at blive raske?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar