tirsdag den 20. marts 2012

Barn, fosteranlæg, graviditet, befrugtet æg eller embryon?

I et blogindlæg har jeg beskæftiget mig med, hvem der konkret og aktivt skal udføre handlingen, hvis aktiv dødshjælp indføres her i landet.

Jeg erkender, at det kan betragtes som en detalje i diskussionen om aktiv dødshjælp, men den forekommer mig dog ikke helt uvæsentlig, da jeg har forstået, at Lægeforeningen ikke finder, det er en lægelig opgave at udføre aktiv dødshjælp.

I mit indlæg tillod jeg mig at sammenligne en aflivende læges situation med en brandmands, der  pålægges brandstiftelse.

Personligt finder jeg, at billedet - som jeg må tilstå ikke selv at være ophavsmand til - kan have en vis relevans, da  lægens opgave er at redde og ikke at afbryde liv, ligesom det er brandmandens at slukke og ikke antænde ild.

Jeg kan konstatere, at billedbrugen virker provokerende på nogle. Men sådan forholder det sig jo til tider med vores brug af billeder og sprog, og sagen giver mig anledning til at omtale et projekt ”Etik og sprogbrug ” fra en arbejdsgruppe i Etisk Råd, der har set på sprogets rolle i sundhedsvæsnet.

Vi forfalder måske ind i mellem til at opfatte sproget som et neutralt medie, men meget ofte fragter det værdier og holdninger med sig, så valget af ord kan have konsekvens for den etik, man bringer videre.

Ord kan således have magt og skjult være med til at påvirke vores menneskesyn.

I sundhedsvæsnet spiller  kommunikation en virkelig central rolle, for her føres der rigtig mange samtaler. Nogle kan rumme afgørende meddelelser om alvorlig sygdom, mens  andre kan være af mere hverdagsagtig karakter.

Vi har valgt at fokusere på 5 eksempelområder hentet fra rejsen fra vugge til grav - områder hvor ordvalget i særlig grad kan signalere holdninger.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et debatoplæg om disse centrale emneområder. Det drejer sig om graviditet, psykisk sygdom, fedme, kronisk sygdom, aktiv dødshjælp, hvor forskellige muligheder for sprogbrug præsenteres.

Skal det tidlige foster lige efter befrugtningen kaldes barn, fosteranlæg, graviditet, befrugtet æg eller embryon?

Skal vi omtale voksne mennesker med BMI over gennemsnittet som fede, overvægtige, adipøse eller tykke?

Skal vi kalde det aktiv dødshjælp, eutanasi, barmhjertighedsdrab eller drab på begæring, når vi diskuterer, om aktiv dødshjælp bør lovliggøres?

Vi har også udarbejdet en applikation til smartphones, Etik og Sprog. Vi håber, at mange vil bidrage med forslag og overvejelser om sprogbrug og ordvalg.

Vi  har på ingen måde ønske at optræde som sprogpoliti men har alene til hensigt at skærpe den sproglige opmærksomhed, så vi håber mange vil være med.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar