torsdag den 29. marts 2012

Hvad er global sundhed egentlig?

Som medicinstuderende har det været en fornøjelse at læse Morten Sodemanns indlæg her på bloggen - og jeg håber naturligvis, disse fortsat vil tikke ind. Med dette indlæg håber jeg dog at kunne sætte gang i en debat om global sundhed. Hvad det er, hvorfor det er relevant for både læger og studerende, samt hvad der kan - og måske bør - gøres for at rette op på den globale (u)sundhed?

Men ingen debat uden en ramme. Så i et forsøg på at sikre en lødig og konstruktiv debat, vil jeg derfor dedikere dette indlæg til en hurtig introduktion til global sundhed samt give et eksempel på, hvordan man kan definere global sundhed. På den måde vil jeg prøve at etablere en præmis, som kan bruges, når der - forhåbentligt - efterfølgende kommer flere indlæg, der omhandler særlige temaer inden for global sundhed.

De fleste har et eller andet forhold til folkesundhedsbegrebet. Folkesundhed i sin moderne betydning begyndte at tage form i midten af det 19. århundrede som konsekvens af primært to ting; vores viden om biologi og medicin øgedes betragteligt, og der kom mere fokus på sociale reformer.(1) I 1920 fremlagde C.E.A. Winslow følgende definition på folkesundhed: “The science and art of preventing disease, prolonging life and promoting health through the organized efforts and informed choices of society, organizations, public and private, communities and individuals.”(2) Traditionelt beskæftiger folkesundhed sig altså med sundhedsrelaterede problemstillinger, som knytter sig til befolkningen i et givet land.(3) Læg i øvrigt mærke til, at folkesundhed ifølge Winslow ikke blot er en videnskab men også en kunst - helt parallelt til det vi kalder lægekunst.

Tilsvarende er begrebet “international sundhed” - groft sagt - folkesundhed på trans- eller internationalt plan. Det vil sige forebyggelse af sygdomme og sundhedsproblemer, som går på tværs af landegrænser. Aktører inden for international sundhed har typisk beskæftiget sig med andre lande end deres egne, og man har især haft fokus på mindre udviklede og mindre bemidlede lande i verden.(3) International sundhed synes således at være en naturlig udvidelse af folkesundhed til et bredere geografisk område - men hvor fokus på sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse fastholdes.

Selvom der ikke er endelig konsensus om en skarp opdeling, er der alligevel en voksende enighed om, at global sundhed adskiller sig fra international sundhed på to afgørende områder:(3, 4)
a.    Fokus ligger på problemstillinger, der både kan være direkte og indirekte forbundne med sundhed. Sådanne problemstillinger behøver ikke nødvendigvis være begrænset af eller defineret ved landegrænser.
b.    Der lægges vægt på en multidisciplinær tilgang med involvering af en række områder - båden inden og uden for den sundhedsvidenskabelige sektor.

Således opnår man et meget bredt indsatsområde for global sundhed, hvor en lang række politikområder påvirker sundhed enten positivt eller negativt. Disse områder inkluderer - men er ikke begrænset til - udenrigs-, uddannelses-, sikkerheds- og klimapolitik. Et klassisk eksempel på en sådan indirekte virkning på den globale sundhed ses i relation til klimaforandringer, hvor The Lancet og University College London i 2009 udgav en rapport, som slog fast, at “climate change is the biggest global health threat of the 21st century”.(5)

At koge alt dette ned til en definition er derfor en overordentligt svær opgave, som en gruppe eksperter fra the Consortium of Universities for Global Health dog alligevel har givet sig i kast med. Dette arbejde har resulteret i følgende forslag til en definition: “Global health is an area for study, research, and practice that places a priority on improving health and achieving equity in health for all people worldwide. Global health emphasises transnational health issues, determinants, and solutions; involves many disciplines within and beyond the health sciences and promotes interdisciplinary collaboration; and is a synthesis of population-based prevention with individual-level clinical care.”(3)

Så hvad er global sundhed egentlig? Global sundhed er en kompleks størrelse og udgøres af en lang række problemstillinger, som både direkte og indirekte påvirker sundheden hos borgere i verden. Jeg håber derfor, at andre vil engagere sig og hjælpe med at fortsætte denne føljeton ved at give deres bud på, hvad global sundhed også dækker over, og hvilke temaer, der er relevante at sætte fokus på - både som sundhedsvidenskabsstuderende og som læge.

1.   Porter R. The greatest benefit to manking: a medical hystory of humanity. New York: W W Norton & Company; 1997.
2.   Winslow C-EA. The untilled fields of public health. Science. 1920:23-33.
3.   Koplan JP, Bond TC, Merson MH, Reddy KS, Rodriguez MH, Sewankambo NK, et al. Towards a common definition of global health. The Lancet. 2008;373:1993-5.
4.   Ottersen OP, Frenk J, Horton R. The Lancet–University of Oslo Commission on Global Governance for Health, in collaboration with the Harvard Global Health Institute. The Lancet. 2011;375:1612-3.
5.   Costello A, Abbas M, Allen A, Ball S, Bell S, Bellamy R, et al. Managing the health effects of climate change2009.

1 kommentar:

  1. Steen Kåre Fagerberg29. marts 2012 kl. 17.54

    ”Global sundhed”. Begrebet lyder næsten for bredt til at kunne danne ramme for noget konkret. Som Benjamin præsenterer i sit indlæg, så er faktorerne mange, og tilgangene til global sundhed kan derfor også variere en del imellem fag og mellem sindelag.

    Min baggrund for at skrive denne kommentar, er at jeg er lægestuderende. Et fag som jeg sætter højt, men også et fag hvis pensum på ingen måde har en døjt at gøre med folkesundhed – slet ikke på den internationale spillebane. Utopien er dog dén, at en færdig læge ultimativt set dække ”de syv lægeroller”. Syv roller, som dækker alt fra den objektive ”kliniker”, den inspirerende ”formidler” samt den altomfavnende ”sundhedsfremmer”. Studiet lægger dog ikke op til meget andet en ideen om den gode kliniker, og tilbyder os et solidt og fast forankret verdensbillede.
    Fremme af den globale sundhed har dog alligevel i mange år været henlagt til lægerne; da de ofte har haft ideal og fagligt pondus nok, til at komme derop hvor brikker kunne flyttes rundt. Dog ofte uden at have baggrunden, for at flytte brikkerne mest hensigtsmæssigt. Dette er min helt klare holdning efter at have hørt om adskillige folkesundhedsfremmende initiativer, blive ført ud i livet, uden hensyntagen til hverken lokalsamfund eller initiativets overordnede kvalitet. Vi skal som uddannede sundhedsfremmere ikke altid tro at vi altid ved hvad der er bedst, for alle.

    Den ”globale sundhedsfremmer” (som vi i dagens anledning omdøber den til) er, ifølge de allerede beskrevne definitioner på folkesundhed, i ligeså høj grad, kloakarbejderen der anlægger kloakrør i et slumområde for at sikre sanitet, som det er den person der vælger at slukke bruseren to minutter før end sædvanen er, for på sin egen måde at bidrage til. Altså en meget bred skare af folk hvor et meningsfyldt samarbejde på tværs, kan blive overordentligt trægt. Men det bliver svært at skelne mellem folkesundhed og folkeusundhed uden at tilkende de forskellige hverv et farvetprædikat. Er politikeren som indfører en lov om sukkerafgift, en global sundhedsfremmer? På sin vis ja, da det måske initierer en ændring i kostvanerne hos folk, men på sin vis nej, fordi en ændret sukkerimport i høj grad vil påvirke økonomien, og dermed de penge der ville gå til sundhedssektoren i de sukkerproducerende lande.

    Alle kan, hvis de vil, finde en plads på folkesundhedens spillebane, men for at vi, inden for vores eget fag, ikke skal frygte at bolden sparkes ud over sidelinjen stiller det samtidig krav til at vi alle bliver anses som sundhedsfremmere af hinanden – enten på den ene eller anden måde. Sådan er det bare sjældent, og den politiske vej til indflydelse lægger ikke just op til ændring her og nu. Der skal en kulturændring til, og jeg tror at ét af de steder hvor det er vigtigst at starte er på uddannelsesinstitutionerne.
    Forestil jer, hvis alle fag havde et sundhedsorienteret parallelforløb som kontinuerligt satte fokus på hvordan ens fag kunne bruges i folkesundhedens tjeneste? Det kunne føre til et overflåd af innovative sundhedstiltag over hele kloden og det ville give folkesundhedstanken en hel naturlig plads i de ideer rigtigt mange gør sig verden over indenfor ingeniørkunst, undervisning, logistik og økonomi. Det udfordrer vores fagsnobberi, og stiller store krav til et globalt samarbejde, men måske, hvis det blev koordineret ordentligt, kunne det nå op på niveauer som ingen turde håbe på.

    Utopi? Ja måske. Men det er de syv lægeroller også.

    SvarSlet