Delt ansvar mellem patient og læge??

En nylig opgørelse viser, at der hvert år er en del kvinder, som får taget celleprøve fra livmoderhalsen hos deres læge, og som ikke får svar på prøven (som viser sig at give indikation for yderligere undersøgelser), og som ikke bliver henvist til videre undersøgelser ”in due time”.

Hvor skal aben placeres?

Ja, mange praktiserende læger har nok den rutine, som vi også har i den praksis, jeg arbejder i, nemlig: at pointere, at patienten efter 2-3 uger SKAL henvende sig til praksis for at få svar på prøven (med mindre vi allerede har sendt svar pr. e-mail, pr. brev eller pr. telefon). 

At patienten ringer og spørger efter svaret er nemlig også vores kontrol på, at prøven er modtaget på laboratoriet, er blevet undersøgt og svar er afgivet.

Vi har ikke et system, der garanterer, at vi ville undre os over et manglende svar på én af de mange kvinder, der hver uge får lavet en sådan prøve i vores klinik. Vi synes, det er helt fint, at kvinden bevarer ansvaret for eget helbred – og dermed også ansvar for at sikre sig svaret på den foretagne prøve.

Så aben sidder på patientens skulder… - eller: er det nu helt så enkelt?

Kræftens Bekæmpelse, mener ikke ovenstående argumentation holder. Patientklagenævnet har i afgørelser peget på det samme.

Man påtænker nu at supplere systemet med direkte svar til patienten også – og specielle remindere til egen læge, hvis man via dataudtræk kan se, at der ikke er sket relevant opfølgning inden for en given tidsramme.

Jeg synes, vi i almen praksis skal tage vores store del af ansvaret på os!

Vi skal ikke pege fingre ad patienterne eller EDB-systemer. Det er os, der tager prøverne, og derfor er vi bestemt også ansvarlige for den videre proces.

Jeg synes disse kvinder med manglende opfølgning skal opfattes som en ”system-UTH” i almen praksis – og vi praktiserende læger bør sørge for at drage lære deraf – såvel på system-niveau – men også hjemme i hver enkelt klinik. Det er udtryk for faglig professionalisme. Vores patienter forventer (naturligvis), at vi er professionelle og tager ansvaret på os – og det må også være samfundets naturlige forventning til os.

I Region Syddanmark har man udpenslet ansvarsforholdet klart – se dette klip fra VisInfoSyd:

"Svarafgivelse til kvinderne.
Den praktiserende læge bør i forbindelse med prøvetagningen aftale, hvorledes kvinden får svar på prøven, således at konsekvenserne af undersøgelsesresultaterne kan gennemføres inden for de anbefalede tidsrammer.
Ansvaret, for at kvinderne får svaret og gennemførelsen af eventuel opfølgning, ligger hos den praktiserende læge, der tager celleprøven. Det er ikke tilstrækkeligt, at ansvaret udelukkende hviler på kvinden i form af henvendelse til praksis."

I min egen klinik skal patienterne kontakte os, hvis ikke de får svar inden for 3 uger – men på trods af denne klare aftale, må vi sikre os på anden vis, at patologiske svar afgives og relevant opfølgning finder sted.