Af Kim Valentin og Jacob Tejsner, Finanshuset i Fredensborg
Er du tilmeldt efterlønsordningen, skal du i 2012 tage stilling til, om det bedst kan betale sig at fortsætte i ordningen, eller om det bedre kan betale sig at stoppe indbetalingen og få allerede indbetalte midler tilbage skattefrit.
Med tilbagetrækningsreformens ændringer i efterlønsordningen bliver det langt mindre attraktivt fortsat at være tilmeldt ordningen for rigtigt mange.
Hvornår og hvor længe kan man gå på efterløn?
Den maksimale efterlønsperiode for alle født efter 1955 bliver gradvist forkortet fra de nuværende 5 år. Det betyder, at alle født efter 1. halvår 1959 højst vil kunne være på efterløn i 3 år.
For de følgende årgange hæves alderen for, hvornår du tidligst kan gå på efterløn gradvist. Er du for eksempel født fra 2. halvår 1959 til og med 1962, kan du tidligst gå på efterløn som 64årig. Er du født mellem 1963 og 1966, er grænsen 65 år, og står der 1966 på din fødselsattest, kan du tidligst gå på efterløn, når du fylder 66 år. For personer født efter 1970 bliver det måske endnu senere.
Modregning
Herudover vil der ske en væsentlig skærpelse af reglerne for modregning i efterlønnen. I dag kan du i visse tilfælde undgå modregning, men kun hvis du ikke får udbetalt pensioner i efterlønsperioden og maksimalt er på efterløn i 3 år.
Er du født efter 1955 og går på efterløn, vil al pensionsopsparing skabe modregning, uanset om den udbetales i perioden eller ej.
For kapital- og ratepensioner vil modregningen ske med udgangspunkt i depotværdien, når efterlønsalderen nås. Efterlønnen vil årligt blive reduceret med 4 % af depotværdien. For så vidt angår livsvarige arbejdsmarkedspensionsordninger, vil efterlønnen blive reduceret med 64 % af pensionsudbetalingen. Herudover vil den nuværende bundgrænse for modregning blive ophævet.
Hvad gør man så?
Overordnet anbefales stort set alle født før 1956 fortsat at være tilmeldt efterlønsordningen, uanset om de påtænker at udnytte den eller ej. For alle yngre årgange er anbefalingen betydeligt mere kompleks.
Selvom det for mange kan være et lokkende tilbud at få op til ca. 60.000 kr. udbetalt skattefri i 2012, bør man grundigt overveje konsekvenserne.
Først og fremmest må du gøre dig klart, at benytter du dig af muligheden, så har du definitivt fraskrevet sig de muligheder, der er ved ordningen. Dernæst bør du gøre nogle overvejelser før du beslutter, om du skal trække dig ud af ordningen.
- Forventer du at gå på efterløn eller arbejde frem til folkepensionstidspunktet?
- Regner du med, at gå på efterløn? Hvis du gør, så lav et overslag over, hvor stor din pensionsopsparing er, når du planlægger at gå på efterløn. Herudfra kan du regne ud, hvor meget du kan forvente, der bliver modregnet i efterlønnen.
- Hvor længe har du indbetalt til ordningen, og hvor meget kan du dermed få udbetalt skattefrit ud i 2012, hvis du trækker dig ud?
- Hvor mange år er der indtil du går på efterløn, hvor du skal betale til ordningen?
- Hvorledes kan den skattefrie udbetaling i 2012 anvendes? F.eks. til nedbringelse af gæld, indbetaling på pension eller anden investering, og hvilket afkast kan du opnå ved det?
Du bør foretage en individuel beregning af disse forhold ud fra dine egne tal, inden du evt. melder dig ud af ordningen. De følgende generelle betragtninger kan dog støtte en indledende vurdering af, om det kan betale sig at blive i ordningen.
Du forventer at arbejde frem til folkepensionstidspunktet
Regner du med at arbejde, indtil du kan gå på folkepension, så vil fordelen ved at blive i ordningen være større, jo tættere du er på efterlønstidspunktet.
Har du 20 år eller mere til efterlønstidspunktet, og forventer du at arbejde frem til folkepensionstidspunktet, da bør du standse indbetalingen, og anvende det tilbagebetalte kontingent til at nedbringe gæld eller spare op på anden vis.
Vælger du at få dit efterlønskontingent udbetalt i 2012, kan du få op til ca. 60.000 kr., hvis du har betalt alle år siden 1999.
Bliver du derimod i ordningen, og arbejder du frem til folkepensionstidspunktet, så får du ret til en skattefri efterlønspræmie på op til 147.516 kr. (2012-tal). Jo færre år du skal betale til ordningen for at få den skattefri præmie, desto mere fordelagtigt bliver dette i forhold til at få dit indbetalte kontingent tilbage.
Du forventer at gå på efterløn
Er du født efter 1955 og forventer at gå på efterløn, bør du foretage et skøn over din pensionsopsparing på efterlønstidspunktet. Din årlige efterløn før skat kan du skønne ud fra nedenstående, der er anvendt 2012-tal.
Pensionsdepot ved efterlønstidspunkt i kr. | Modregning i kr. | Årlig efterløn i kr. |
0 | 0 | 204.880 |
500.000 | 20.000 | 184.880 |
1.000.000 | 40.000 | 164.880 |
2.000.000 | 80.000 | 124.880 |
3.000.000 | 120.000 | 88.880 |
4.000.000 | 160.000 | 44.880 |
Over 5.122.000 | 204.880 | 0 |
Generelt kan man sige, at personer med et skønnet pensionsdepot på under ca. 2 mio. på efterlønstidspunktet, som ønsker at trække sig tilbage inden folkepensionstidspunktet, bør blive i ordningen.
Har du et pensionsdepot på mellem 2 og 4 mio. kr. på efterlønstidspunktet, kan det betale sig at fortsætte i ordningen. Ligger du i den øvre del af intervallet, og er der mange år til efterlønstidspunktet, bør du overveje om du får større udbytte ved at anbringe pengene på en anden måde.
Skønner du at dit pensionsdepot bliver over 4 mio., vil du få meget lidt eller ingenting ud af fortsat at indbetale til efterlønsordningen. Det vil derfor sandsynligvis være en fordel for dig at træde ud af ordningen og tage imod den skattefri udbetaling i 2012.
Den samlede konklusion er således, at du bør tænke dig grundigt om, uanset hvad du vælger at gøre.
Du kan se, hvornår og hvor længe du kan gå på efterløn på Finansministeriets oversigt her.
Finanshuset i Fredensborg har udviklet en efterlønsberegner, der kan regne på, om det bedst kan betale sig for dig at blive i ordningen, eller om du kan få mere ud af pengene ved at spare op på anden måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar