"Forskning følger de riges sygdomme" var overskriften på en artikel i Information 6. januar 2012.
Sandheden er også, at forskning i de fattiges sygdomme oftere får en politisk dagsorden end de riges sygdomme gør, og det bidrager til at skjule og fastholde ulighed i sundhed. Det bekræfter 4 forskellige nyheder om flygtninge/indvandrere:
- 1) Flere indvandrere kommer på førtidspension (Fyens Stiftstidende 2.januar)
- 2) Indvandrere dør hyppigere af infektioner end etniske danskere (Kristeligt Dagblad 2. januar)
- 3) Århus og Odense tiltrækker svage indvandrere (TV2 Østjylland 3.januar) og
- 4) Indvandrere får ikke de helbredscheck de skal have af kommunerne (DR Indland 2. januar ).
De 4 nyheder hænger imidlertid uløseligt sammen og er efterfølgende blevet brugt til at spille indvandrerkortet. Inden der spilles for meget hasard med indvandrerkortet, kan det måske være på sin plads med lidt facts om flygtninge/indvandreres levevilkår og sundhedsproblemer.
Hvis vi tager den sidste nyhed først, så kræver den tidligere regerings støtteparti nu obligatoriske sundhedscheck ”for at sikre, at vedkommende ikke har nogle sygdomme, som kan smitte andre. Vi har tidlige set udbrud af sygdomme, som vi ellers havde udryddet i Danmark, netop på grund af smitterisikoen”, siger partiets sundhedsordfører til avisen.dk den 3.1.2012.
Det er ikke korrekt: f.eks. er over 99 % af etniske danskere med tuberkulose blevet smittet af en etnisk dansker med tuberkulose (Troels Lillebæk et al 2001). Der har været stigning i forekomst af tuberkulose særligt blandt yngre etnisk danske mænd (Bekymrende spredning), og 50 % af heteroseksuelt smittede etnisk danske i Danmark smittes udenfor Danmarks grænser.
Sundhedsstyrelsen skrev allerede i 2002, at ” Sundhedsstyrelsen har ikke overblik over, hvordan de forskellige myndigheder og organisationer samarbejder, men det er Sundhedsstyrelsens indtryk, at der er behov for en koordinering og et tættere samarbejde mellem myndighederne samt behov for retnings linjer fra de centrale myndigheder” (Sundhedsbetjening af flygtninge). Men nu 10 år efter er overblikket ikke bedre, og kun 1/3 af kommunerne har tilbud om helbredstjek til flygtninge/indvandrere.
Sygdomsbilledet blandt flygtninge/indvandrere er kompliceret og sammensat, varierer mellem de etniske grupper, og hver region har sine særlige udfordringer. Sygdomsbilledet kan i starten af opholdet i Danmark være præget af infektioner, mens det senere bliver præget af helt andre sundhedsproblemer:
Vi har i Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital undersøgt 550 langvarigt syge flygtninge/indvandrere fra Odense, som i gennemsnit har boet i landet over 10 år, og ingen af dem lider af hiv, tuberkulose eller smitsom leverbetændelse.
Derimod har de andre, mindre eksotiske levevilkårssygdomme, som har besværliggjort deres integration, enten fordi de brugte deres integrationsperiode på at gå til læge og på sygehus, eller fordi sygdommen er blevet overset eller fejltolket: psykiske og fysiske handicaps, kroniske sygdomme, kræft og fysiske/psykiske traumer som følge af fængsling, tortur, krigsoplevelser eller ekstrem hjælpeløshed under flugten.
Hvis det var blevet opfanget ved ankomsten og inddraget i en tilpasset integrationsproces, så havde de haft en chance i Danmark. F.eks. bør flygtninge med sygdomme, handicap eller andre særlige udfordringer kompenseres med en længere tilpasset integrationsperiode end andre flygtninge.
Sprogindlæringen og hukommelsen er reduceret hos patienter med psykiske traumer (Nedsat hukommelse ved PTSD), således at de har svært ved at koncentrere sig i sprogskolen. Deres danske ordforråd er sparsomt og forsvinder hurtigt, hvis det ikke anvendes.
Denne skrøbelige gruppe flygtninge bør derfor have et særligt tilpasset integrationstilbud ved ankomsten og ikke først 10 år efter, hvor de ofte er endt i en kronisk tilstand uden behandlingsmulighed, og hvor tilegnelse af sprog og andre færdigheder er umulig.
Screening af flygtninge blev i slutningen af 80’erne lagt ud til kommunerne og de praktiserende læger, og dermed forsvandt denne screening i praksis fra den ene dag til den anden. Laboratorierne modtog ikke prøver efter ændringen. På trods af flere forsøg på at få screeningen genindført, er det ikke lykkedes: hverken nationalt eller regionalt har man ønsket at efterkomme de gentagne opfordringer, der er kommet fra de kommunale integrationsmedarbejdere, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Indvandrermedicinsk klinik, samt nu senest med en undersøgelse, der viser, at under 1/4 af kommunerne tilbyder et helbredscheck.
To kommuner i region Syddanmark har bedt om støtte fra Indvandrermedicinsk klinik i Odense til at screene nyankomne flygtninge, men det blev ikke en realitet pga. nedskæringer og administrative uklarheder.
Hvad angår overdødelighed af infektioner, så er der tale om f.eks. hiv, tuberkulose og leverbetændelse, der kan forebygges og behandles, og her er miseren manglende tilpasset information til etniske minoritetspatienter på deres eget sprog og manglende viden blandt sundhedspersonale om de særlige forhold, der eksisterer omkring disse sygdomme blandt etniske minoriteter.
I en engelsk undersøgelse fandt man, at afrikanske patienter, der blev diagnosticeret meget sent med deres hiv-infektion, ikke var klar over, at de kunne få meget effektiv behandling,og andre var bange for, at sundhedspersonalet ville sladre om deres hiv-infektion.
Noget lignende er fundet ved en dansk undersøgelse og det tyder på, at sundhedsinformation ikke tilpasses de modtagere, der har mest brug for viden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar