”Jeg vil gøre noget for andre” luftes jævnligt, og synes det lidt for forblommet at sige det højt, så tænker de fleste medicinere det bare. Det er jo et ikke uvæsentligt, sjældent humanistisk gode ved vores fag. Ikke mindst for nystartede studerende er det heri, at hele prestigen i lægefaget ikke særligt udmygt befinder sig. Men der lurer noget lunkent.
Den faktiske første patientkontakt? Det kan medicinstuderende sagtens ”vente med lidt endnu”. Forbavsende mange trækker mødet med ’giraffen’, det hele handler om, til det bliver absolut nødvendigt.
For de fleste syddanske medicinstuderende bliver den første reelle samtale med en patient således under det ubetydelige todages klinikophold, der netop i disse dage på mit 3. semester klemmer sig ind.
Dog desværre ufortjent uønsket af de studerende, da det sker få uger før en massiv fysiologieksamen. Men altså over et år efter studiestart.
Herefter bliver alt, de studerende ser til virkelige patienter de næste knap to år, kun de tavse casefotos, der momentant krydrer forelæsernes slideshows – før det første sæt af tre gange fire ugers klinikophold entrerer sidste del af 6. semester.
Men hvad med sygeplejevikariater? En del medicinstuderende får selvfølgelig uvurderlig førstehåndserfaring denne vej. De oplever patientkommunikationens udfordringer, dybt kriseramte syge og påbegynder selv at lære det fine samspil mellem behandler og patient, der tegner en dygtig læge.
Skuer man ud over en årgang af medicinere, er det dog de færreste, der reelt får nogle timer på kontoen i selskab med patienter.
FADL vurderer nemlig, at kun hver femte studerende tager sygeplejevikarkurset i løbet af deres første studieår. Og selvom dette tal stiger lidt for tiden, så ændrer det ikke på, at der sidder hundredvis af på papiret aktive, uddannede FADL-vagter på deres flade (eller står i butik) i en tid, hvor FADL Odense ofte kæmper med adskillige udækkede vagtbestillinger – i perioder op mod ti i døgnet. Og særligt bemærkelsesværdigt har flere af mine medstuderende ikke haft en eneste ærlig første vagt, siden de tog kurset for et år siden.
Når man på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet har valgt at lægge den studerendes første patientmøde over et år inde i studiet, kan det være fordi, man ikke ønsker at gøre patienterne utrygge ved at sende uvidende studerende, der intet fysiologi aner, ud at observere i vælten. Denne holdning er også udbredt blandt studerende.
Men FADL gør det da! Og 40-dages SPV-kursus har for mit vedkommende ikke fortjent den overraskende respekt og tillid, som jeg oplever patienterne viser os derude. Ingen skrækindjagede, overlægepåkaldende patienter dér.
Desuden møder til sammenligning både sygeplejerske- og bioanalytikerstuderende deres patienter allerede en måned efter studiestart (3-dages klinik) og derefter i hele tre uger på 3. semester!
Når man som jeg har oplevet den øgede studiemotivation og åbenlyse værdi i 250 timers FADL-vagter og deraf lærerige patientmøder, så ærgrer det, at så mange medicinstuderende må vente over et år – eller i værste fald tre år – før de finder ud af, om lægefagets absolutte omdrejningsakse overhovedet er noget for dem. Det kan koste dyrt at gemme denne varme kartoffel patienten så længe.
Jeg gruer lidt for de kommunikative nederlag, der venter for både mine fremtidige nyuddannede kolleger og deres patienter, nu hvor sager om uinformeret samtykke og paternalismens rester tager hver anden avisforside, og patienterne kun bliver mere og mere sundt kritiske over for mumleren for fodenden uden den fjerneste patienttæft. Vi kan jo ikke alle blive retsmedicinere og rotteforskere. Den stærkt forsinkede første flig af indsigt i patientens verden synes uklogt overset.
Til fakultetets beskedne forsvar har de netop besluttet at flytte todages-klinikopholdet frem. Men det sker udelukkende på grund af klager over det omtalte arbejdspres på 3. semester og ’badeferien’ på starten af 2. semester.
Der er således stadig god grund til at tage en diskussion om, hvorfor klinisk patienterfaring fortsat jongleres skoldhed mellem fakultetet og de studerendes hænder. Begge kunne jo til en start vedkende sig kartoflens tilstedeværelse i lægefaget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar