tirsdag den 12. april 2011

Indtryk fra Amsterdam: vi står midt i tre revolutioner

Jeg er netop kommet hjem fra at have deltaget i 16th  International Forum on Quality and Safety in Health Care i Amsterdam - http://internationalforum.bmj.com.

Meget internationalt møde. 2.800 delegater fra mere end 100 forskellige lande.

Franskmænd så jeg få af. De skræmmes væk af konferencens sprog, som er engelsk, og angelsakserne incl. amerikanere var i klart flertal.

Flere snese delegater fra Danmark, alle regioner og Danske Regioner var der.

Der var ikke ret mange skandinaviske præsentationer. Om det skyldes, at vi ikke har budskaber at formidle eller en anglofil bias, kan jeg ikke afgøre. Så vidt jeg kunne konstatere, er vi ikke bagud i forhold til England og Holland, tværtimod, men måske er vi bare mere tilbageholdende med at stille op med foredrag, der er tunge på retorik, tynde på data.

Her er hovedbudskabet, jeg fik med hjem – ufatteligt flot formidlet af Jim Easton, som er national chef for det britiske sundhedsvæsens afdeling for effektivisering og kvalitetsforbedring:

Sundhedsvæsenet i alle vestlige lande står i en dybt kritisk situation på grund af den samtidige optræden af tre revolutioner:

  • Omkostningernes himmelflugt, som sammen med finansielle stramninger, gør den nuværende situation lodret ”unsustainable” overalt i OECD-landene.
  • Kvalitetsrevolutionen, dvs den stigende opmærksomhed på, at sundhedsvæsenets ydelser ikke er fejlfri, og at det noble formål at redde liv og førlighed ofte er ledsaget af ufuldkommenheder, der koster patienterne liv og førlighed.
  • Den teknologiske revolution, som tillader os at gøre mere og mere, med stadig mere sofistikerede procedurer, og mangedobling af kompleksiteten af det, vi laver. Sundhedsvæsenet er den sidste større branche, hvor den arbejds- og ressourcebesparende del af den teknologiske revolution er i sin spæde begyndelse. Foreløbig bliver alting bare mere og mere komplekst og dyrere og dyrere.
 Jim Easton har sat sig for IKKE at være den leder, der lukker og slukker for noget, vi i Vesteuropa er stolte af: den lige adgang for alle til et offentligt og effektivt sundhedsvæsen. 

Det var ikke en videnskabelig kongres af den type, jeg rejste til da jeg var aktiv klinisk forsker. Det var et holdningsskabende, ideudvekslende forum, præget af imponerende retoriske præstationer.

Hvis der var resultater af den omtalte indsats, blev de præsenteret i form af tidsserier med en pil svarende til starten på det lykkebringende initiativ og derefter et fald i død og lemlæstelse; liggetid eller en overskudsskabelse på vej mod himlen.

Det er vel i orden på et område, der ikke har nogen veletableret videnskabelig tradition, men der jo også noget at tage fat i for folk, der tilstræber en videnskabelig vinkel på foretagendet.

PS: Mine komplette noter fra konferencen kan rekvireres på johannes.gaub@regionsyddanmark.dk

2 kommentarer:

  1. Kirstine Moll Harboe, reservelæge, ph.d.14. april 2011 kl. 09.59

    Jeg var selv på konferencen og præsenterede 4 års resultater fra Dansk Galdedatabase. Jeg er yngre læge, og repræsenterer derfor nok den mindste gruppe af konferencedeltagere, hvor stolene var tungt besat af administrativt personale og ledelsesrepræsentanter.
    Det er rigtigt nok en konference tung på flotte ord og stort set støvsuget for kontrollerede studier, men også med nogle meget vigtige budskaber:
    Kvalitetsudvikling er også implementering af rationel pleje og behandling.
    Kvalitetsudvikling er også effektivisering og standardisering af behandling og derfor ikke nødvendigvis fordyrende, -tværtimod. Kvalitetsudvikling skal være evidensbaseret, men målet er at ændre eksisterende systemer, og metoden er ikke nødvendigvis at kontrollere sig ud af systemets confoundere.
    Jeg var til en meget interessant session den sidste dag, der omhandlede, hvor evidensbaseret kvalitetsudvikling ligger henne i et videnskabeligt spektrum. Måske lidt navlebeskuende, men dog en vigtig diskussion, da det jo også er her, at os, der er vilde med kvalitetsudvikling, taber vores kliniske kolleger.
    Og hvordan kommer alle disse gode tanker og ideer ud til hver enkel læge? For mange yngre læger, er det min erfaring, er kvalitetsudvikling blevet lig med krydser i et akkrediteringsskema, diplom på håndhygiejne og floskelfyldte powerpoints fra en hær af kvalitetskonsulenter med en sildesalat af masteruddannelser.
    Kvalitetsrevolutionen er i gang på ledelsesniveau, men har ikke ramt lægerne (endnu?).

    SvarSlet
  2. Kvalitet er godt - det er alle enige om. Og udgifternes himmelflugt vel også.

    Et af svarene på begge emner kan findes på den internationale kongres om dagkirurgi i Bella Center i maj: www.iaascongress2011.org

    SvarSlet