I den velkendte bombastiske bygning af stål, glas og frem for alt beton på Blegdamsvej nr. 3 er der noget under opsejling. Stedet hedder Panum Instituttet, og for de mange medicinstuderende betragtes det både som et hjem og en moderne udgave af Kong Minos labyrint.
En labyrint med en uundgåelig eksponering for røntgenstråler, hemmelige genveje til de mørke dissektionssale samt et nummereringssystem af lokaler, der får selveste blomsten af Danmarks ungdom til at visne.
Men bygningens stilart, brutalismen, som var forbundet med en utopisk social ideologi, må siges at passe forbløffende godt til det studieliv, som bygningen huser.
De mange basisgrupper med utallige timers frivilligt arbejde bag sig skaber et levende og varieret studiemiljø på tværs af årgangene. Basisgrupperne engagerer sig indenfor både sundhedsfaglige områder eksempelvis PIT (praktikant i troperne) samt mere alternative aktiviteter som at lave en revy, drive studenterklubben og meget mere.
Det er udelukkende de utroligt mange timers frivilligt arbejde fra de studerende, der gør det muligt at holde disse basisgrupper kørende. Det er disse kræfter, der gør Panum til et unikt og levende sted med tid til andet end kun læsning.
I 2012 skal der så opføres et 16 etagers højt Forskningstårn. Personligt er jeg meget begejstret for, at der investeres i forskning og i særdeleshed indenfor det sundhedsvidenskabelige område. Dog har processen ikke været optimal set med de studerendes øjne.
Dette skyldes, at der ikke på noget tidspunkt blev påpeget overfor de studerende, at det nye forskertårn ville medføre, at vores studenterklub var nødsaget til at rykke et andet sted hen. Da der ikke er mange ledige lokaler på Panum, der kan rumme 400 mennesker, kan det sagtens ende med, at studenterklubben rykkes et godt stykke væk fra Blegdamsvej. Sagen er endnu ikke afsluttet.
At man skal tilpasse sig de ændringer, der kommer, og i denne situation et forskningstårn, som mange vil få gavn af, er en selvfølge. Derudover er fornyelse ofte et overset gode, som kan bringe meget positivt med sig.
Dog vidner denne situation om, at de studerende ofte bliver overset, når der skal træffes vigtige beslutninger. Og i en tid hvor Penkowa-sagen har ryddet forsiderne og vakt en enorm mistillid til både Universitetet og fakultetet, er der brug for, at ledelsen genvinder respekten blandt de studerende.
Kigger man på andre studier og generelt i vores samfund, er der desværre alt for lidt frivilligt initiativ til at skabe sociale begivenheder.
At der af en eller anden grund er et enormt overskud til dette blandt mange af landets kommende læger bør værdsættes, især fra ledelsen. Det overskud bidrager nemlig til, at flere studerende får et godt socialt netværk, et mere alsidigt studieliv og ender som bedre og lykkeligere læger, der ikke bidrager til selvmords- og misbrugsstatistikken.
Vågn op bag skrivebordene, og henled jeres opmærksomhed mod dem som det hele handler om, nemlig de studerende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar