fredag den 4. marts 2011

Hvad betyder omkostningerne for din pension?

Du skal især holde øje med to ting, når du vælger pensionsopsparing: Hvor godt forvalter pensionsselskabet dine penge, og hvor godt tager det sig betalt for det

I skemaet nedenfor kan du se, hvor stort et afkast pensionsselskaberne har givet i perioden 2000-2009.

Umiddelbart ser det ud som om, at nogle selskaber er bedre til at tjene penge til deres kunder end andre. Men sådan er det ikke nødvendigvis.


De store forskelle i afkast er nemlig i høj grad et udtryk for, at nogle pensionsselskaber har langt højere omkostninger til administration end andre. For intet pensionsselskab (eller andre for den sags skyld) har endnu kunnet påvise en særlig evne til systematisk at opnå bedre afkast end andre. Se derfor på omkostningerne, når du vælger pensionsselskab!


Omkostninger æder din pension

Skemaet over pensionsselskabernes afkast viser, hvor vigtigt det er, at du vælger det rigtige pensionsselskab. Omkostningsniveauet har nemlig stor indflydelse på din pensionsudbetalings størrelse og dermed din levestandard, når du går på pension.
Dette gælder både for dig, som frit kan vælge pensionsopsparing, men også for arbejdspladser med kollektiv pensionsopsparing, hvor man ønsker at maksimere medarbejdernes pensionsudbetaling.
Indbetaler du eksempelvis 50.000 kroner årligt til en ratepension i 30 år, vil der med et gennemsnitligt afkast på 4,5% være sparet 2.911.000 kroner op i slutningen af perioden, svarende til en udbetaling på 297.000 kroner over 20 år (alt i nutidskroner). Er det gennemsnitlige afkast derimod kun 4 % pga. omkostninger, får du kun udbetalt kr. 2.700.000 kroner i alt eller 263.000 om året. Du får altså 11,4 % mindre ud af din pension om året. 



Hvordan vælger du så den billigste ordning?
  
Det gør du ved at tage dine penge ud af puljeordninger i banken og undlade at bruge pensionsselskaberne til andet end din forsikringsdækning. Den billigste måde at spare op på i dag er nemlig at vælge eget depot i banken (Dette gælder dog ikke opsparing i ATP). På den måde kan du sikre dig, at omkostningerne bliver holdt på et minimum, så du har flere penge til dig og din familie i pensionsalderen. 




Se, hvor meget pensionsordningerne koster:
  
Typiske omkostninger p.a. i forskellige ordninger
 Pengeinstitutter
Pensionsselskaber
(kommercielle)
Du vælger porteføljen
(Eget depot og
Linkordninger -markedsrente)
Afhængigt af, hvor meget du handler – men normalt kan de holdes under 0,25-0,5 % om året – hvis du vælger det rigtige pengeinstitut.
Normalt vil de ligge over 1-2 % om året – herudover kommer de indirekte omkostninger.
Du vælger ikke hele porteføljen selv
(Puljeordninger og
Garanterede produkter)
Generelt over 2 % om året afhængigt af hvilken type risiko du vælger – aktieinvesteringer er dyrest.
Normalt over 2 % om året – produktet er på vej ud af markedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar