Vi tager da patienten med på råd

Inddragelse af patienterne står centralt i amerikansk sundhedsplanlægning. Ude i den kliniske virkelighed er det straks lidt vanskeligere. Og med mindre pisken og gulerødderne følges op af uddannelse, er der risiko for, at fokus på inddragelse øger uligheden i sundhed.

Hvor svært kan det være? Spørgsmålet popper uvilkårligt op, mens jeg læser en frisk oversigt over amerikanernes bestræbelser på at inddrage patienterne.

For de har set lyset: Patientinddragelse er ikke kun godt, fordi det lyder rigtigt i en moderne, individorienteret verden. Meget tyder på, at patienterne ikke alene får en bedre behandling, hvis de selv bidrager til beslutningerne – behandlingen bliver også billigere*.

Vi har ikke tid
 
Men ét er at se skriften på væggen, noget helt andet at få planerne til at leve i de konkrete møder mellem patienter, læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner.

I et studie* fulgte forskerne, hvordan det gik i fem klinikker med praktiserende læger, der alle havde sagt ja til at bruge beslutningsstøtte såsom DVD’er og brochurer om screening for colorectal cancer og behandling for rygsmerter.

Selv om personalet blev undervist i at bruge materialet, forblev det alt for ofte på hylden. Nogle læger syntes alligevel ikke, ”shared decisionmaking” var relevant, når det kom til stykket, andre havde svært ved at gå væk fra deres sædvanlige beslutningsprocesser. Men langt de fleste forklarede, at de ikke havde tid nok.

Tidsargumentet gik igen i et litteraturstudie* om samme emne. Og det til trods for, at der ikke findes dokumentation for, at det tager mere tid at inddrage patienterne.

I realiteten er det nærmere omvendt. Måske ikke i den enkelte konsultation, men på sigt. Det viser i hvert fald et andet af de studier, som bliver refereret i oversigten*.

Diskrimination
 
Noget helt andet er, at når patienter endelig bliver inddraget, ser det ud til, at privilegiet ikke gælder hvem som helst.

Det amerikanske studie introducerer et nyt ord – i hvert fald er det nyt for mig: ”health literacy”. Man kan simpelthen være ”analfabet” i forhold til sit eget helbred. Og de patienter, der er ”health illiterate” er ikke i stand til at profitere af patientinddragelsen. De skal først uddannes.

Flere andre studier viser, at visse grupper får mindre information end andre. Således refererer en oversigt fra National Cancer Institute, at eksempelvis sorte amerikanere og kvinder over 80 år bliver informeret mindre om deres egen sygdom, ligesom de grupper også har mindre tendens til at efterspørge information.

Tendensen til forskelsbehandling bliver også behandlet i en anden undersøgelse*, som viser, at patienternes grad af inddragelse kan være påvirket af faktorer som eksempelvis kulturelle forskelle, køn, alder og uddannelse.

Risiko for øget ulighed
 
Undersøgelserne tyder på, at det ikke er nok at sikre de strukturelle rammer for patientinddragelse. Personalets evner til at ændre gamle vaner og indgå i den komplekse interaktion med meget forskellige patienter skal styrkes, så eksempelvis fordomme og kulturbarrierer kan blive overskredet. Hvis det ikke sker, risikerer vi nemt, at vores fokus på patientinddragelse ligefrem øger uligheden i sundhed.

Samtidig vil det være hjælpsomt , hvis man kan øge patienternes styrke patienternes indsigt, så de også kan være med til at nedbryde barriererne og eksempelvis efterspørge informationer.

Med andre ord: Hvis vi opbygger et system, der belønner inddragelse og patient engagement, men ikke samtidig sørger for den nødvendige uddannelse og kulturændring i sundhedsvæsenet, så vil kun de i forvejen ”health literate” profitere. Det ligger jo ligesom i begrebet, ik'? At det er patienterne, den er gal med. Det er dem, der skal uddannes, så de kan forstå sundhedsvæsenets sprog, selvforståelse og metoder.

* Fra undersøgelse i oversigtsartikel fra Health Affairs. Se link herunder

Fakta:

§ Læs oversigten fra Health Affairs

§ Læs tidligere blog om Triple Aim

§ Reference til artikel fra National Cancer Institute: National Cancer Institute: PDQ® Communication in Cancer Care. Bethesda, MD: National Cancer Institute. Date last modified: September 20, 2012.
Available at: http://www.cancer.gov/cancertopics/pdq/supportivecare/communication/healthprofessional/
 

Læs ”directors cut” af indlægget på Mette Breinholdts blog: www.witeworld.wordpress.com

Følg Mette Breinholdt på Twitter @mettebreinholdt .