onsdag den 6. februar 2013

Kan videnskabsmuseer overhovedet lave biografiske udstillinger?

Jeg har haft en invitation liggende siden november til at bidrage til en workshop 18. juli på Science Museum i London om "The return of Biography: Reassessing Life Stories in Science Studies".

Den har ligget der så længe, fordi der er så mange ting, jeg har lyst til at tage op

I betragtning af den begrænsning, en tyve minutters tale giver, og mit behov for at sige noget nyt, så fandt jeg endelig ud af – lige op til deadline sidste fredag – at jeg gerne ville spørge, om biografiske museumsudstillinger egentlig er mulige?

Jeg har længe tænkt på at lave en biografisk udstilling her på Medicinsk Museion, men indtil videre har jeg ikke virkelig prøvet. Jeg tror, der er to årsager.

En er konceptuel og har at gøre med den usikre rolle, som materielle ting spiller i videnskabsmenneskers liv sammenlignet med den rolle, som ideer, koncpeter, skriverier etc. spiller. Den anden årsag er mere praktisk: videnskabsmennesker kan godt lide at bevare dokumenter og billeder til brug for arkiver, men de donerer sjældent materielle ting, som de har arbejdet med, til museumssamlinger.

Det gør et vanskeligt at lave en udstilling om en individuel videnskabspersons materielle liv. Humanioras ”materialisme” kan ikke så nemt overføres til ting-baserede udstillinger om videnskabelige liv.

Dette er en fordansket og forkortet version af Thomas Söderqvists engelsksprogede blog på Medicinsk Museions hjemmeside.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar