Her i North Carolina, hvor jeg bor, viser usikkerheden sig blandt andet ved, at det republikanske flertal i statens senat bruger reformen til at fremme en helt anden sag: Nemlig kampen mod centralregeringens indflydelse.
Et andet eksempel på, at hestene bliver nervøse her midt i vadestedet, er nogle fagforeninger, som pludselig trækker i land efter at have været blandt reformens faste støtter. De fryger, at forsikringerne alligevel bliver dyrere, og dermed kommer deres medlemmer i en dårlig konkurrencesituation, fordi de er sikret en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Sikre udgifter – usikre gevinster
Der er ikke noget at sige til, at usikkerheden hersker. Reformen står til at koste 938 milliarder dollars over de næste 10 år. Først og fremmest til at sikre alle borgere en sundhedsforsikring. I dag er knap hver sjette amerikaner uden forsikring (15,7 pct.), og mange andre har en utilstrækkelig forsikring.
Derimod er indtægterne mere usikre. De skal blandt andet komme fra effektivisering, bedre forebyggelse og samarbejde mellem sektorerne samt krav om økonomistyring. Der er også håb om ændret sundhedsadfærd, hvor folk eksempelivs i højere grad vil gå til en praktiserende læge i stedet for at myldre ind i akutmodtagelserne, når nu de får en forsikring, der dækker. Alt sammen noget, der kun er måske, og som hidtil har vist sig svært at styre.
Amerikanerne har også til gode at se, om reformens gevinster i form af en bedre sundhedsforsikring til flere mennesker bliver virkelighed. Hvis det eksempelvis ikke lykkes at holde priserne på forsikringer i ro, vil mange alligevel ikke have råd.
Blindebuk
På det individuelle plan står bekymringerne også i kø. Hvad kommer det her til at betyde for mig?
"Der er ingen, der ved, hvad det her bliver til. Vi går fremad med bind for øjnene", siger en frustreret Ms. Melody*. Hun arbejder i sundhedsvæsenet, og er begyndt at tænke alvorligt over, hvad reformen betyder for hende selv, for patienterne og for den klinik, hvor hun arbejder.
Eksempelvis ser hun for sig, at arbejdsgiverne holder op med at betale de forsikringer, der ellers har været en sædvanlig del af mange ansættelseskontrakter i årevis.
"Hvis arbejdsgiverne tænker i rene penge, er det en ”no brainer”. Den bøde, de i følge reformen skal betale for ikke at forsikre medarbejderne, er billigere end forsikringspræmien. Og så skal vi pludselig selv betale hele vores præmie, hvor vores arbejdsgiver tidligere har betalt halvdelen", siger Melody.
Samtidig forventer hun, at forsikringspræmien vil stige. De – regeringen – siger godt nok, at sundhedsvæsenet bliver billigere. Men hvordan det, når dem der kan betale, pludselig skal til at betale for alle dem, der ikke kan?
Melody er også bekymret for, om der overhovedet vil være læger nok, og om det vil gå ud over adgangen til sundhedsydelserne, når en langt større del af befolkningen pludselig får forsikring.
"Der er grænser for, hvor mange flere patienter, vi kan tage her i vores klinik. Jeg tror, vi kommer til at stå med en masse desillusionerede mennesker, der godt nok får en forsikring hos Medicare, men der er ikke nogen læger, der vil have dem", siger hun.
Fakta
- Se statistik på, hvordan staterne vælger at oprette virtuelle markedspladser for sundhedsforsikringer: http://statehealthfacts.kff.org/comparemaptable.jsp?ind=962&cat=17&sub=205&yr=1&typ=5
- Dækning af sundhedsforsikring i USA, tal fra den nationale statstik, Census: http://www.census.gov/hhes/www/hlthins/data/incpovhlth/2011/tables.html
- Se 10 min. tegnefilm, der forklarer reformen. Filmen er fra 2010, så noget er forældet. Men den giver stadig et godt indblik: http://www.youtube.com/watch?v=3-Ilc5xK2_E&feature=youtu.be
*Melody har ikke lyst til at oplyse hele sit navn, da hun ikke synes, patienterne og hendes arbejdsgivere skal vide, hvad hun tænker om reformen.
· Du kan læse hele indlæget på Mette Breiholdts blog W(h)iteworld: http://witeworld.wordpress.com/2013/02/04/sundhedsreform-i-vadestedet/
· Følg Mette Breinholdt på Twitter @mettebreinholdt .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar