Upstairs og Downstairs i lægehuset

”De velstillede patienter bliver hernede – resten går ovenpå.” Det er virkeligheden sat på spidsen i et amerikansk lægehus og illustrerer på bedste vis, at der er forskel på folk – og dermed også på den behandling, de bliver tilbudt.

I den engelske TV-serie Upstairs, Downstairs bor tjenestefolkene nederst og herskabet øverst. Forskellen på dem, der er noget, og dem, der ikke er noget, er markeret ved en trappe.

I en amerikansk lægeklinik, jeg besøgte forleden, markeres skellet med en elevator. Og så bor dem, der er noget, nedenunder.

Begge klinikker har samme ejer. Og begges opgaver er meget lig den slags, man får hjælp med hos en dansk praktiserende læge. Men patientgrupperne er forskellige, og det er de vilkår, de får deres ydelser under også.

Kronisk underskud
Nedenunder har patienterne gode forsikringer, og de har råd til at betale deres egenandel. Langt de fleste amerikanske forsikringer har en selvrisiko. Hvis patienten ikke betaler, hænger klinikken eller hospitalet på restancen.

Ovenpå kommer de patienter, der har offentlige forsikringer som Medicaid og Medicare – eller slet ingen forsikring - og klinikken har kronisk underskud.

I forhold til normalbefolkningen har klinikken ovenpå en overvægt af patienter med flere sygdomme på én gang. Patienter med stofafhængighed og psykiatriske problemstillinger fylder også mere end normalt. 

Selvfølgelig er der også patienter med ”almindelige” problemstillinger, og klinikken har været så heldig, at en af dens læger har taget ca. 1.000 patienter med sig fra sit tidligere arbejde på en klinik med mere velstillede patienter.

Til gengæld er de læger, der tager sig af denne rimeligt tunge patientgruppe, langt mindre erfarne end lægerne nedenunder. Størstedelen arbejder på klinikken som en del af deres grunduddannelse, det der herovre hedder ”residency”, supporteret af en lille gruppe fastansatte speciallæger – der i øvrigt er ringere lønnet end deres kolleger i stueetagen.

Og hvad så, kunne man måske sige: De ikke-forsikrede og de dårligt forsikrede får trods alt et tilbud og personalet på overetagen yder helt sikkert deres bedste. Så måske reflekterer lægehuset bare virkeligheden: At der er forskel på folk.

· Læs hele indlægget på min blog W(h)iteworld.

· Følg mig på Twitter @mettebreinholdt .