fredag den 21. december 2012

Lighed i sundhed: Snart er vi alle udsatte og sårbare



Ulighed i sundhed bidt sig fast i befolkningsgrupper, hvor vi ikke plejer at se ulighed. Det ordforråd, der var fuldt tilstrækkeligt for 25 år siden til at kunne navigere i det danske samfund, er i dag helt utilstrækkeligt.

Desværre er der ingen der opdager, at funktionelt ressourcefattige tabes i sundhedsvæsenet, fordi de forsvinder, hver gang de skifter hænder. Det er tiden at kaste håndklædet i ringen og indrømme, at vi ikke har været i stand til at beskytte patienter mod den ulighed, der følger af specialisering, digitalisering og sektoropdeling.

For at beskytte sårbare patienter er der behov for en struktur i sundhedsvæsenet, der sikrer udsatte patienter lige så god undersøgelse, information og behandling som andre patienter.

Der bør være en Lighedsombudsmand, der beskytter de sårbare patienter mod utilsigtede effekter af specialisering, digitalisering og effektivisering.


Alle nye tiltag i sundhedsvæsenet bør desuden gennemgå en Ligheds Teknologisk Vurdering for utilsigtet ulighed.


Sygehusbehandling i dag er blevet meget informationstung, og der stilles høje krav om egenomsorg hos patienterne. Ved århundredeskiftet var patienter indlagt 54 dage i gennemsnit, nu er de indlagt under 3 døgn.

Over 20% af voksne patienter indlagt på sygehus er funktionelle analfabeter, og 40% forstår ikke, hvad der er sket, eller hvad planen er efter udskrivelsen.

Patienter med kort skoleuddannelse har mere diffuse symptomer og flere sygdomme samtidigt, men de afdelinger, der tidligere kunne håndtere denne type patienter, findes ikke længere. De kan heller ikke håndteres af de praktiserende læger og må pænt vente, til de er så syge, at de kan blive indlagt akut.

Patienter, der er udsatte med kort uddannelse, har mange sygdomme og kan ikke navigere i sundhedsvæsenet. For dem er den sikre, ofte eneste, vej ind i sundhedsvæsenet at ringe 112. 



(Dette er en forkortet, redigeret version af et indlæg af Morten Sodemann i Politiken d. 12.12.2012).

2 kommentarer:

  1. Jo, meget gode betragtninger generelt, men der er nu alligevel også fordomme i i denne artikel - fx: "Patienter med kort skoleuddannelse har mere diffuse symptomer og flere sygdomme samtidigt..." Jeg mener bare, at patienter med de såkaldte "diffuse symptomer" er en myte, når det viser sig, at patienten har et syndrom, der består af netop disse symptomer. At de så bliver omtalt "diffuse" må jo bero på, at lægen ikke kan finde ud af at tolke og stille en diagnose på det pågældende syndrom. Det har jo ikke noget at gøre med, hvor længe patienten har gået i skole. Det er en noget nedladende måde at beskrive det problem, at læger også godt kunne behøve lidt mere skolegang i visse tilfælde, og at læger er forskellige som folk er flest og derfor ikke alle er lige gode til at tale med mennesker, der ikke er ligesom dem selv - fordi det er sørme også en kompetence, som man bør tillægge stor værdi at udvikle hos lægestanden og i sundhedsvæsenet generelt.

    SvarSlet
  2. Nu er det jo bevist at folk med korte eller ingen uddannelse går mere til læge end dem med lange uddannelser.. http://videnskab.dk/krop-sundhed/hojtuddannede-gar-sjaeldent-til-laege (det samme gælder for DK). Måske bare det han henviser til..? Jeg er selv hvad man vil kalde for højtuddannet, og det er maaange år siden jeg har været ved læge pga. smerter.. HAR besøgt lægen, men så har det været ifm. prævention, graviditetsundersøgelse og den slags.. Og det er bstemt ikke fordi jeg ikke har smerter ind imellem eller andre skavanker og sygdomme og udslet osv. Men jeg er realistisk med hvad lægen kan gøre noget ved og hvad der går over af sig selv og hvad der er alvorligt og hvad der er en bagatel. Jeg ved IKKE om det er realisme eller hvad der skyldes at folk med højere uddannelse ikke går så meget tillæge.. Eller at de bare ikke har TID til at være syge og fraværende fra jobbet og gå til læge.. Jeg går også på arbejde selv om jeg er halvsyg eller har smerter.. Jeg har en stilling, hvor andre ikke kan tage over bare sådan lige.. Det er måske nemmere hvis man arbejder ved kassen i en butik eller gør rent og den slags.. Om man så har "nemmere" ved at dyrke sygdommen end dem der ikke kan afløses på jobbet, når der måske bare er tale om 5-10 dage.. Blev jeg RIGTIG syg og IKKE KUNNE arbejde, kunne man selvfølgelig finde en anden til at overtage opgaverne.. Men så lang tid det ikke er alvorligt, så kan jeg også arbejde hjemmefra i det omfang jeg kan holde til det, ved almindelig sygdom - det kan man jo heller ikke som rengøringsassistent eller kasseekspedient.

    SvarSlet