torsdag den 22. september 2011

SUND KU – back to the roots

Er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ved at finde tilbage til sine rødder?
Fakultetet er lige så gammelt som Københavns Universitet – som selv er et af Nordeuropas ældste. Vi har at gøre med en ærværdig, gammel institution: Universitetet blev oprettet i 1479, efter at Christian den Første havde fået Pavens tilladelse (Danmark var stadig katolsk – reformationen lå nogle årtier ude i fremtiden).

Medicin var med fra første færd – sammen med jura, filosofi og det altdominerende, alt bestemmende fag: eologi. Frem til reformationen i 1536 var universitetet faktisk en del af kirken og stod under Roskildes biskop.  Det Medicinske Fakultet uddannede doctores medicinæ. Studiet afsluttedes med at disputere for doktorgraden, og så var man læge.

Uddannelsen var ren teori, baseret på dogmer fra oldtid og middelalder. Man satte ikke spørgsmålstegn ved dogmerne – man lærte dem udenad. Undervisningen bestod i forelæsninger – helt bogstaveligt: Professoren læste op af antikke skrifter og udlagde teksten.

Alt foregik på latin. Klinisk undervisning eksisterede ikke. Man blev dr. med. uden at have dissekeret et lig og uden at have set en patient. Medicinerne kunne ikke gøre noget ved medicinske sygdomme. Men de kunne disputere om, hvad Hippokrates eller Galen egentlig havde ment. De havde tasken fuld af urter, pulvere og arkana. Placeboeffekten har været en uvurderlig assistent.

Lægen kunne disputere på latin og give de syge virkningsløs urtemedicin.

Kirurgerne var barberer – håndværkere, som i modsætning til medicinerne kunne noget praktisk. Men de forstod ikke latin, og de lærde medicinere så ned på dem. Deres uddannelse foregik på barberstuen, der også fungerede som en slags skadestue. Her behøvede man ikke komplicerede teorier om, hvad patienten fejlede: Et brækket ben eller et stiksår var noget håndgribeligt, som man kunne gøre noget ved.

Kirurgen kunne sætte led på plads, behandle en brækket arm og skære hul på bylder. I en snæver vending kunne han fjerne en svulst eller om fornødent amputere et ben. Det gjorde ondt, for man kunne ikke bedøve, og dødeligheden var høj, for man kendte ikke til antiseptik, endsige sterilisering, blodtransfusion eller antibiotika. Patienterne døde som fluer.

Læger (dvs. medicinere) og kirurger lå i indbyrdes krig. Skiftende konger forsøgte at overtale fakultetet til at lade barbersvende deltage i anatomiundervisningen, da man var begyndt at dissekere. Men fakultetet saboterede ethvert tilløb. Derfor etablerede barberkirurgen Simon Crüger i 1736 – med kongens støtte – sin egen kirurgskole i Købmagergade og løftede kirurgien ud af barberfaget. Fakultetet var rasende.

I 1785 oprettedes Kirurgisk Akademi, som ikke havde noget at gøre med fakultetet eller Universitetet overhovedet. Her masseproducerede man kirurger, som blev rygraden i et spirende, landsdækkende sundhedsvæsen. Imens surmulede universitetet, der højst formåede at producere et par læger om året. I 1788 indførtes en medicinsk embedseksamen, og doktorgraden blev nu en rent akademisk grad.

Kirurgen var i modsætningen til medicineren en praktiker… (Planche fra Heisters håndbog i kirurgi. 1700-tallet (udsnit).

I 1838 endte århundreders territorieafpisning, da man samlede den medicinske og kirurgiske uddannelse til én lægelig embedseksamen, og i 1841 blev Kirurgisk Akademi nedlagt og fusioneret med Det Medicinske Fakultet. For ikke at støde kirurgernes følelser, ændredes navnet nu til Det Lægevidenskabelige Fakultet.

Dette navn hang ved indtil 1992, da Det Lægevidenskabeligt Fakultet fusionerede med Tandlægehøjskolen og ændrede navn til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 

Nu er en ny fusion på vej: Fra 2012 samles Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (på popdansk: ”SUND KU”) med Det Farmaceutiske Fakultet – og senest har dyrlægerne meldt ud, at de også vil være med i det, som herefter vil få navnet ”Det Medicinske Fakultet” (som forhåbentlig ikke bliver til MEDFAK)

Ringen er sluttet.



Læs mere i Klaus Larsens bog ”Dødens Teater” om den danske lægevidenskabs fødsel fra 1645-1840. Udkommer hos Munksgaard 27. januar 2012.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar