S-tog E kører i høj fart mod Greve st. hvor en dobbel praksis bliver begyndelsen på slutningen af 6 års studie. Det er 6 år med mange forskellige oplevelser, opture og nedture samt en masse bekendtskaber. Fagligt er man blevet kastet rundt i alt fra mikroskopiske detaljer om cellernes opbygning til hjertestop og socialmedicinske problemstillinger.
Et heterogent studie der skal ruste en til at varetage de meget forskellige typer arbejdsopgaver, man kan komme ud for som læge. Hvor de fleste andre studier løbende vælger fag til og fra, er man på medicinstudiet skolet ens uanset om man skal være anæstesilæge eller arbejdsmediciner. Men hvad brugte man egentlig tiden på, og hvordan lever den tidsfordeling op til det man havde forventet da man startede sit studie? Som det fremgår af figur 1, var forventningerne og virkeligheden meget forskellige.
Mest iøjefaldende er måske de mange timer man har brugt på at tilmelde sig eksamener og undervisning. I takt med den teknologiske udvikling har KU nu udviklet et højt sofistikeret tilmeldingssystem hvor det kræver at man logger ind to steder, men til gengæld kan man ikke søge samme hold som sin læsemakker. Dog får man allerede 1 ugen inden semesterstart at vide hvor man skal i klinik det næste halve år. Til gengæld har Absalon gjort sit for at man ikke skal spilde sin tid foran computeren, nemlig ved at gøre det mere uoverskueligt end nødvendigt. Man ved dog én ting, har du brug for oplysninger kan du bare gå ind på følgende hjemmesider: punkt.ku.dk, medicin.ku.dk, sis.ku.dk, us.ku.dk/syllabus/, kubulus.dk.
Det er faktisk lykkedes KU at ruste os til fremtiden med EPM, OPUS, LABKA, GS-åben mm.
Den store hype omkring medicinstudiets faglige sværhedsgrad og al den tid man skulle afsætte til at læse, er på sin vis berettiget og især på nogle semestre, men det er også i høj grad hvad man selv har gjort det til. Hvis man insisterer på at have læst medicinsk kompendium to gange og desuden ukritisk møde op til al undervisning, får man ikke meget tid til andet. Det handler ikke så meget om at nogle fanger det første gang og derfor bare kan læse det op på kort tid, selvom dette fænomen selvfølgelig eksisterer, men det handler især om prioritering og om ikke at spilde sin tid på at læse og memorere tusindvis af detaljer som ikke er kernepensum til eksamen. For mange har ekstrem eksamenslæsning endda forværret eksamen, da det kræver endnu større overblik at holde styr på detaljerne. Men selvom dette måske medfører at man klarer eksamen et par karakterer bedre, kommer spørgsmålet om det var det værd?
Var det en rigtig prioritering i forhold venskaberne, familien, kæresten, kulturelle oplevelser eller hvad der nu giver ens liv mening? Når man nærmer sig slutningen af studiet, og har oplevet mange læger i sine klinikker og vikariater, ser man at dette spørgsmål er ligeså relevant om ikke mere, når man bliver færdiguddannet. Lægerne fører selvmordsstatistikken af flere grunde, men der kan ikke være tvivl om, at en fejlprioritering mellem arbejde og privatliv er en af de væsentligste årsager.
Snart er studiet et veloverstået kapitel, og udover at blive klogere på KU´s intranet og det lægevidenskabelige område, er jeg også blevet klogere på hvilken type læge jeg vil være. Det er en læge som synes at det at være læge er det fedeste i verden, men forstår at det kun sker i kraft af at andre dele af ens liv i sidste ende prioriteres højere.
jeg elsker nukappe<3
SvarSlet