Regeringsprogrammet trækker lidt ud – og i skrivende stund kender vi ikke den nye regerings sundhedspolitik – og den nye sundhedsminister kan jo meget vel have brug for gode råd. En sådan mulighed for rådgivning stiller jeg gerne op til.
Den afgående regering hev forslaget om nedlæggelse af regionerne op af hatten lige forud for valgkampen – det virkede mildest talt som en uovervejet hovsa-løsning. Men vi har et problem med organiseringen af vort sundhedsvæsen, og området trænger til en grundig gennemgang:
- modellen med regioner uden skatteudskrivningsmulighed giver store udfordringer
- kommunerne har fået en større sundhedsopgave at løfte – set fra min stol lader succeserne altså vente på sig
- det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen er mange af os tilhængere af. Men man må erkende, at vi stadig arbejder meget i hver vores ”silo”: sygehusene, kommunernes hjemmepleje og almen praksis. Det giver ikke optimale forhold for patienterne
- jeg tænker specielt på de sårbare medicinske og psykiatriske patienter. Det bør vi kunne gøre bedre! Hvordan skabes dette samarbejde? kan en ny organisationsmodel facilitere det samarbejdende sundhedsvæsen? Måske en model hvor hjemmeplejen fjernes fra det kommunale niveau og ”løftes op” til det samme niveau som organiserer sygehuset i området?
Den nye sundhedsminister skal kunne ”gå på to ben” – (de tidligere sundhedsministre har haltet på det ene ben):
nemlig fortsætte den nuværende fokus på en centralisering og specialisering af de nye ”super” sygehuse, men samtidig sætte handling bag ordene om at ville styrke det primære og borgernære sundhedsvæsen.
Der har været mange fine ord om almen praksis som et bærende fundament i vort sundhedsvæsen, men det har ikke givet sig udslag i en strategisk satsning på almen praksis – det er kun blevet til brandslukning i udkantsområder. ”Viel Geschrei und wenig Wolle”.
Vi har et meget stort behov for, at den nye sundhedsminister melder krystalklart ud på dette område, at en forudsætning for den nye sygehusstruktur er en velfungerede almen praksis sektor – og at bevillinger og prioriteringer følger en sådan udmelding.
Vi hørte i sommers om ventetider på skadestuer – og useriøse forslag om maksimal ventetid er fremført i valgkampen. Lægeforeningen har sammen med Sundhedsstyrelsen for længst givet løsningen, som meget passende kunne blive én af de første succeser for en ny sundhedsminister: det enstrengede visitationssystem for akut sygdom og skader: bortset fra 112-henvendelser sker visitationen til videre behandling gennem kontakt til egen læge i dagtid og til lægevagten i vagttid. Det fungerer allerede i store dele af landet på bedste vis – og kan nok også omplantes til Øst-Danmark!
De ellers så populære radikale kom også med et vildskud i kampens hede: brugerbetaling hos den praktiserende læge. Vores nabolande i Norden, der har dette system, advarer os imod brugerbetaling: det har indflydelse på konsultationsforløbet (”nu har jeg jo betalt, så skal jeg også have ”noget” for pengene”), og det betyder, at nogle patienter ikke søger læge på det tidspunkt, de burde gøre det i henhold til deres symptomer. Nej til brugerbetaling i almen praksis – og ja til lige adgang til lægelige sundhedsydelser!
På forebyggelsesområdet har Socialdemokraterne talt om forebyggende helbredsundersøgelser til større befolkningsgrupper. DSAM og PLO har tidligere fremsat forslag på dette område – et forslag, der gik ud på at sådanne undersøgelser burde afprøves i et lidt større og opdateret regi end Ebeltoft-projektet. Jeg vil opfordre til, at man ikke iværksætter meget omfattende helbredsundersøgelser generelt, men derimod iværksætter pilotprojekter med nøje evaluering af effekter, omkostninger og ulemper.
Vi fik i øvrigt en fin rapport fra regeringens Forebyggelseskommission for få år siden: de gode forslag, der ikke blev skudt ned af politikerne i middagsradioavisen på dagen for offentliggørelsen af rapporten, blev skudt ned i aftenens nyhedsudsendelser. Tåbelig anvendelse af kommissionsarbejde skulle jeg mene. Tag nu forslagene frem igen – og se bl.a. på forslagene om tobak, alkohol, kost og motion!
Jeg ønsker den nye sundhedsminister held og lykke med udfordringerne i sundhedsvæsenet – vi har brug for din indsats for at bevare og styrke et solidarisk sundhedsvæsen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar