tirsdag den 10. maj 2011

Det nye medicinstudie: Mød forsøgsdyret

Jeg kunne have valgt mange andre ord: Prøvekanin, eller for den sags skyld: Medicinstuderende på første årgang på Aalborg Universitet, men i dette forum virker forsøgsdyr som en god betegnelse.
 
For som studerende på den første årgang af et nyoprettet studie er man, uanset hvor glat alt ellers glider, testperson.

1. september 2010 gik min tur til Gammeltorv i centrum af Aalborg.

Her mødes alle de nye ruslinge traditionen tro på studiestartsdagen og spiser morgenmad, inden de bevæger sig ad hver sin uddannelsessti.

Uden en tutor til at guide sig kan man let fare vild i et sådant gedemarked, og det var da også noget nær det, jeg gjorde, da jeg som ny i universitetsregi og eksilkøbenhavner midt i Aalborg banede mig vej mellem mange hundrede studerende og deres morgenbrød.

At være ”en af de nye” kan både være en stor fordel og noget af en ulempe.

Jeg er selv en af de første dimittender fra den nye gymnasiereform, og ved, hvordan vi jævnligt måtte tage os til hovederne grundet forvirring og manglende information.

Heldigvis er de første årgange ikke altid en forvirrende suppedas, som man helst er fri for. Dette er den nye gren af medicinerfamilien i Aalborg et ganske glimrende eksempel på.

Så snart jeg havde fundet det rigtige bord - godt kamufleret af et stort skilt for vores søsteruddannelse (Medicin med industriel specialisering) - var resten af dagen en velfungerende indslusning til de næste mange år af vores liv.

Vi har været så heldige at kunne følges med førnævnte søsteruddannelse gennem vores bachelor, så vi i stedet for at være en lille gruppe, der skal forsøge sig frem, har flere årgange at hente vejledning og inspiration fra.

Siden jeg startede på uddannelsen, har jeg hørt mange stille spørgsmålstegn ved Aalborg Universitets egnethed til en så traditionsrig og anset uddannelse, som lægeuddannelsen betragtes som.

Kan Aalborg Universitet med sin rundkredspædagogiske 70’er tilgang administrere at køre de studerende gennem det nødvendige pensum og give dem en så solid ballast, at de i deres fremtidige virke som læger er på lige fod med resten af landets nyuddannede stetoskop-førere?

Hvorfor skal medicinstudiet til Aalborg? Er der ikke rigeligt med muligheder i landet i forvejen?
Også mange aalborgensere har stillet spørgsmålstegn ved mit valg om at flytte fra min barndomsby København til Nordjylland for at studere.

Men jeg er ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at oprette studiet på Danmarks nordligste universitet, og selv fortryder jeg på ingen måde at have taget turen ”den forkerte vej over bæltet”, som så mange efterhånden har sagt.

Beklagelser er der i hvert fald ikke anledning til.

Fra starten har Aalborg Universitet lagt et stort arbejde i at give os de bedste kompetencer og den grundigste viden om de emner, vi står over for i hverdagen. Med sit casebaserede gruppearbejde og tidlige patientkontakt griber Aalborg Universitet et gammelt solidt studie an på en hel ny og herligt forfriskende måde.

Med studiegrupper og fælles projektskrivning lærer vi fra en start af at samarbejde med folk med alle slags baggrunde og tilgangsvinkler.

Som et lille lægeteam arbejder vi os frem til en diagnose med alt, hvad den indeholder af objektive undersøgelser og baggrundsviden.

Der er tænkt over detaljerne, og lyse, åbne bygninger i atriestil er sammen med det lækre nye medicinerhus på Vendsyssel Sygehus i Hjørring rammerne om en moderne lægeuddannelse, hvor patienten aldrig bliver ”den uønskede kartoffel” (http://ugeskriftet.blogspot.com/2011/04/patienten-den-unskede-kartoffel.html)

Tænk!: Bare to måneder inde i studiet var hele årgangen - med søsteruddannelse - ude på sygehuset for at stifte bekendtskab med fremtidige kollegaer, en mulig arbejdsplads, men vigtigst af alt, det, det hele handler om: Patienterne.

Det er alligevel et godt stykke over 100 mennesker, der får helt unikke erfaringer fra studiestart.

Hvordan prøver du at kommunikere, hvis patienten insisterer på at tale vendelbomål?

Hvordan spørger du ind til en patients brug af nydelsesmidler uden at træde vedkommende over tæerne?

Hvordan tyder man en journal med alle dens forkortelser og evige gentagelser?

Disse og mange andre underfundige spørgsmål får vi svar på allerede i løbet af vores første semester. Patienten går fra at være et udefineret begreb med en diagnose til at være et menneske, der har brug for din viden og erfaring.

Det er en stor gave at være studerende på den første årgang.

Først og fremmest kan vi skabe vore egne traditioner uden at behøve at skulle starte fra scratch. Lynhurtigt får vi en ide om, hvad livet efter de tonstunge bøger og tilhørende eksamener indeholder.

På Aalborg universitet er man ikke i tvivl om, hvordan en patient ser ud. Jeg er glad for at kunne være forsøgsdyr i et så velfungerende eksperiment.

1 kommentar: