Intet nyt fra mandefronten?

Har mænd en overgangsalder? Eller er det kun os kvinder, der uden nogen som helst tvivl holder op med at menstruere, får hedeture og svingende humør i nogle år på grund af faldende kønshormoner - typisk i 50årsalderen?

At mange mænd får sværere ved at opnå rejsning efter de 60 er kortlagt, og der er udviklet gode lægemidler, som klarer den sag, hvis lysten til sex er der. De bliver brugt, og det er godt.

Men en hel del mænd mister lysten til sex, får topmave, bliver trætte og triste og viger udenom sex med deres partner. Overmandes af præstationsangst og lukker deres seksualitet inde i et rum, hvortil kun de har nøglen.

Ingen af os - hverken mænd eller kvinder - kan løbe fra faldet i kønshormonerne. Men, mens kvindernes overgangsalder er belyst og beskrevet og italesat af dem selv, deres læger og mænd, især når de bliver sure, er der meget lidt hverken i det offentlige eller private rum, der handler om faldet i mænds kønshormoner. Hvad det betyder ikke bare for sexlyst og ulyst, humør og livslyst, evnen til at komme sig efter sygdom, ja det hele faktisk.

Hvorfor er det ikke bedre belyst? Nogle få progressive mænd træner bækkenbund i Helle Gotved Instituttet for at styrke potensen. Det er fint, men stadigvæk er det kun den lille frække Frederik, som er i fokus.

Jeg har læst nogle artikler  i Politiken og Netdoktor i 2010, hvor Tom Skyhøj Olsen, overlæge på Frederiksberg Hospital og dr. med, fortalte om en undersøgelse, han selv og ektor ph.d. Klaus Kaa Andersen, DTU, havde lavet af af overlevelses efter hjerneblodpropper og hjerneblødninger hos godt 40.000 danske mænd og kvinder.

Før de 50 var mændene bedst til at overleve. Efter de 50 var det omvendt. Tom Skyhøj Olsen foldede budskabet ud i begge artikler: mændene går fra at være det biologisk stærke køn til det svage køn. Det er en ny opdagelse. Begge forskere mente, at det gradvise fald i niveauet af det mandlige kønshormon, testosteron, spiller en rolle. Testosteron har blandt andet indflydelse på helingsprocesser i organismen og i dens håndtering af fysisk stress.

Helse Nyt omtalte i 2004 en artikel fra Health News samme år, som kom til lignende resultater. Dens konklusion var, at vi ikke skal acceptere tegn og symptomer på andro-pause som en uundgåelig konsekvens af aldringsprocessen. Ved hjælp af bio-identiske hormoner og præcise måleteknikker kan man nu give hormonbehandling til mænd.

Jeg synes det lyder som en fin idé for mænd, deres kvinder og læger at tage de to forskeres undersøgelse til sig og bruge den i behandlingen af mænd efter 50, som er påvirket af andropausen. Kan der gøres noget for at både hr. Hansen og hans kone bliver i godt humør og får lyst til hinanden igen? Især fordi det har betydning for meget mere end sexlivet.