DANIDA og den tidligere danske regering valgte for nogle år
siden at trække sig ud af sundhedsområdet i sin udviklingspolitik, og den
aktuelle regering har valgt at fortsætte udelukkelsen af sundhed fra udviklingsstrategier.
Danmark er jo et lille land, så herregud ville nogle måske tro, men lige
nøjagtig på dette område var Danmark en global rollemodel.
På den sidste globale sundhedskongres i Havana på Cuba i
2009 var der alvorlige og kritiske røster fra mange lande, som nu frygtede, at
de store lande ville få en kærkommen mulighed for at trække sig ud af
sundhedsprojekter i lavindkomstlande – hvilket faktisk blev virkeligheden.
Udenrigsministeriets udviklingspolitik tog afsæt i den
tidligere regerings Afrikakommission. Problemet er, at sundhed var dømt ude af
kampen allerede i oplægget til kommissionen: udvikling skulle handle om
landbrug og private iværksættere, og der manglede sundhedskyndige medlemmer af
kommissionen.
Sådan tager man stilling uden at tage stilling.
Virkeligheden er kommet til at overhale regeringen og dens udviklingspolitik,
for Udenrigsministeriet kan slet ikke
undlade at fokusere på sundhed i udviklingssammenhæng. De ved det bare ikke
endnu.
Sundhed driver udvikling
Men sundhed er blevet et emne, der diskuteres samtidig med
terror, klimaforandringer og finanskriser. Sundhed har sneget sig ind mellem de
klassiske globale problemstillinger, fordi en lang række forhold det seneste
årti har tvunget os til tage sundhed alvorligt i forhold til globale
problemstillinger.
Når befolkningsgrupper tvinges til at flygte efter væbnede
konflikter, klimaforandringer eller økonomisk kollaps, påvirkes deres heldbred.
Sundhed spiller ind, når vi skal forberede os på eventuelle terrorangreb. Når
klimaforandringer opstår, ændrer sygdomsbilleder sig drastisk. Sundhed lurer i
kulissen, når vi skal tage stilling til, om afgrøder dyrket i Afrika skal
bruges til biobrændsel eller til mad.
Sundhed kan drive udvikling og økonomisk vækst og hænger
sammen med lavere fødselshyppighed, mens dårligt helbred forøger konsekvensen
af at være fattig.
Dårligt helbred er en dårlig investering: det bremser
økonomisk vækst, det forhindrer uddannelse, fastholder marginaliserede
befolkningsgrupper i en fattigdoms-sygdoms cirkel og det øger national og
global ustabilitet.
For vores egen skyld
Der kan også være egoistiske grunde til, at vi i
højindkomstlande skal tage sundhed i lavindkomstlande alvorligt. Udover at hiv
og tuberkulose epidemierne er globale problemer, så er antibiotikaresistens
(modstandsdygtighed) også et globalt problem. For eksempel har liberal brug af
antibiotika i mange lavindkomstlande vist sig at have konsekvenser for
udvikling af resistens globalt: antibiotika forbrugsmønsteret i Afrika,
Sydamerika eller Asien har konsekvenser i Danmark
Hvis vi ser på det seneste årtis trusler, så har SARS,
fugleinfluenza og senest H1N1 influenza klart vist, at det ikke nytter at have
avancerede overvågningssystemer i højindkomstlande, når alle de farlige
dyreinfektioner primært overføres til og smitter mennesker i lavindkomstlande.
Vi er for vores egen og klodens skyld nødt til at etablere
sundheds-overvågningssystemer i udviklingslande for at kunne fange og isolere
de tidligt smittede patienter med dyrevirus. Det kræver et proaktivt og reelt
globalt engagement i sundhed.
Fatal misforståelse
Sandheden er, at sundhedsproblemer ikke respekterer
landegrænser, de blander sig i politik og påvirker udviklingspotentiale, om det
danske udenrigsministerium vil det eller ej.
De lande, der modtager dansk
udviklingsbistand, er også de lande, der har sværest ved at styre og fordele
deres sparsomme ressourcer på sundhedsområdet. Landene mangler kompetencer til
at håndtere deres enorme sundhedsproblemer, og der er hårdt brug for DANIDAs
input.
Udviklingspolitik er ikke et spørgsmål om modeluner og finurlige
storpolitiske udsving – udviklingspolitik er et langt sejt træk, hvor sundhed
er en grundpille. At fjerne en så skrøbelig grundpille i udviklingsprocessen
vil være en fatal misforståelse.
Danmark har en lang og omfattende erfaring med international
sundhedsbistand, og det har været et katastrofalt signal overfor andre
donorlande, at Danmark som et globalt foregangsland på sundhedsområdet skiftede
fokus væk fra sundhed som en nødvendig del af udvikling.
For nogle år siden startede en åben proces omkring
formuleringen af en sundheds forskningsstrategi for DANIDA. Processen blev
drevet af fagpersoner i og tæt på DANIDA og med mangeårig erfaring med sundhed
i udviklingsforskning. Men da der lå et forslag til en strategi, blev forslaget
offer for en stik modsatrettet strategi i en anden del af DANIDA: ud med
sundhed og ud med forskning og strategien blev reduceret til et glemt og
værdiløst stykke papir, som ingen har taget notits af.
DANIDA har derefter været gennem en langvarig
omstrukturering og flere nedskæringsrunder de seneste år. Resultatet er at man,
som konsekvens af den overordnede strategi om at udelukke dansk bistand til
sundhed, har erstattet sundhedsfagligt personale, især læger, med unge talmagikere
fra Bruxelles. Andre fagpersoner har
søgt væk, fordi deres viden ikke længere var aktuel.
Nyt tænkenet om global sundhed
Som en reaktion på vilkårligheden i prioriteringer inden for
udviklingsstrategier og den manglende videnskab i udviklingsstøtte til
lavindkomstlande, har en gruppe af danske forskere med erfaring i globale
sundhedsproblemer og deres løsninger sat sig for at danne et dansk tænkenet
Global Health Minders (www.globalhealthminders.dk). Tænkenettet skal blandt andet sikre, at
sundhed igen får en central plads i dansk udviklingsbistand og at det sker på
et fagligt velfunderet grundlag.
Sundhed er ikke, hvad det har været, og Danmark kan ikke
melde sig ud af globaliseringen, der også præger sundhedsområdet. Global
sundhed kræver globale løsninger, og her har det danske forskningsmiljø meget
at byde på internationalt.
Det er derfor besynderligt at DANIDA stik imod tendenser i
resten af verden lukker det ene øje og arbejder ud fra et snævert og
utidssvarende udviklingsgrundlag baseret på regeringsførelse, økonomistyring og
privatisering, og hvor videnskab er forstyrrende, og sundhed er for dyrt og
besværligt.
Læs mere på bloggen Global Lighed i Sundhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar