Pjusket pjækkeafgift til patienter

Ungarn vedtog i 2011 en lov, der gjorde det ulovligt at være hjemløs, og de formastelige gadebeboere måtte fremover vælge mellem en bøde på 3000 kr eller 1 måneds fængsel (Lovløse hjemløse ). Loven blev ikke vedtaget på baggrund af rationelle eller professionelle kriterier, men alene fordi man var blevet trætte af de hjemløse.
 
Det er den samme aparte fornemmelse af skjult kamera og absurd teater, der meldte sig med nyheden om de modvillige regioners påtvungne forsøg med gebyrer for udeblivelse fra sygehusaftaler (Gebyrer skal testes i Middelfart og Dyrt at glemme operation).
 
Patienterne pjækker bare og regionerne sover, mener sundhedsministeren, så nu er det tid til lidt moderat regionalt fysisk pres (Pjækkebøder trods modstand).
 
Danske patienter ved Lars Engberg er ikke overraskende imod forslaget som kun vil gøre jurister federe og sygehuse fattigere (Patienter: Gebyr er spild af penge) .
 
Beslutningen om at starte forsøget bakkes halvhjertet politisk og op af en række forklaringer om, at vi ikke ved nok om, hvordan gebyrer virker, og hvor høje de skal være for at virke etc. , så derfor skal det testes. Det er imidlertid ikke rigtigt. Brugerbetaling og gebyrer er livsfarlige for udsatte patienter – det ved vi faktisk en hel del om. Og det billigste er vel at bruge god viden vi i forvejen har i disse krisetider?
 
Hvis vi starter i Afrika, så var indførelsen af brugerbetaling i sundhedsvæsenet, user fees, i Afrika en udokumenteret og uovervejet international beslutning, der blev udtænkt af internationale økonomer, effektueret og støttet af Verdensbanken og sanktioneret af politikere i de enkelte afrikanske lande.
 
Indførelsen af gebyret på konsultation i sundhedsvæsenet viste sig at være en kæmpe katastrofe, som har kostet næsten 250.000 dødsfald om året blandt børn under 5 år, siden det blev indført i afrikanske lande (User fees).
 
Desværre har gebyret medført varige uhensigtsmæssige ændringer i sundhedsadfærd blandt forældre til syge børn, fordi de ansatte i sundhedsvæsenet nu selv indførte brugerbetaling ved at fortsætte gebyropkrævningen, selv efter at brugerbetaling for konsultation for børn blev afskaffet, da de fatale følger blev klare for WHO og de store internationale hjælpeorganisationer.
 
For det første er problemet i Danmark måske mindre end andre steder: udeblivelsesprocenten i Danmark (12-13 % i medicinske ambulatorier) er lavere end i mange andre lande (16-20 % i England) (Non-attenders UK).
 
For det andet er udeblivelsesprocenten kunstigt høj, fordi hver fjerde patient har flere udeblivelser i samme forløb (hver 10. patient udebliver fra mere end 3 aftaler), og dermed tæller patienter med lavt fremmøde-compliance meget tungt i kronikerforløb (Udeblivelser kirurgisk amb).
 
Udeblivelser kan forudses og undgås. En lang række risikofaktorer for udeblivelser er identificeret og reproduceret i talrige studier: Der er i mange studier højere udeblivelse for aftaler arrangeret under indlæggelse, og konklusionen er i alle studier, at information givet til patienter under indlæggelse er utilstrækkelig og ikke motiverer patienter til at møde op til ambulant kontrol (Udeblivelser UK).
 
Aftaler, der er lavet mere end 2 måneder før eller 1 uge inden, er forbundet med særligt høj udeblivelse (Udeblivelser plastik kirurger).
 
Et andet gennemgående fund er, at patienter, der henvises fra praktiserende læger med en høj henvisningsprocent oftere udebliver, tydende på, at henvisningen ikke nødvendigvis afspejler et patientbehov (Non-attendance cohort).
 
Derudover kan forudsigelige risikofaktorer som ung alder og mandligt køn adresseres med specifikke tiltag.

Læs også Morten Sodemanns næste indlæg om samme emne på torsdag.