fredag den 15. juni 2012

Hvilken ansøgningsstrategi skal du vælge?

Vi har vel alle som snart færdig stud. med. eller ny udklækket læge stået i den situation, at vi skulle finde det første job.

For visse yngre læger har de bedst mulige turnusstillinger - nu KBU stillinger - eller blokstillinger været der på det rette tidspunkt til den rette person. For andre har det været nødvendigt først at udfærdige en ansøgning med det formål at opnå ansættelse i en kortvarig men samtidig kvalificerende stilling.

Men kunne det ikke være en idé med en uopfordret ansøgning? At sende en uopfordret ansøgning – gerne fulgt op af et personligt fremmøde – kan også være en særdeles effektiv metode til at få en ny stilling, hvis du er i stand til at overbevise afdelingsledelsen om, at netop du er den korrekte person til den pågældende stilling.
 
Hvis det ikke lykkedes til lige netop denne stilling, har du i bedste fald gjort dig særdeles positivt bemærket i et marked med et stort stillingsflow.


Når du har identificeret sundhedsinstitutionen og/eller afdelingen, som du
gerne vil arbejde for, kan du gribe det an på forskellige måder:

 
I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt for den videre proces, at du forbigår stillingsopslagene for at finde netop det job, der kan være ideelt for din videre faglige udvikling. Det er jo ikke alle stillinger, der bliver annonceret, og specielt ikke de kortvarige vikariater, der stort set altid findes som en del af systemet.

 
Du bør i så fald initialt identificere det ønskede speciale og opfange, hvem det er, der egentlig har magten til at ansætte dig. Når du har identificeret ledelsen, kunne det være mere end hensigtsmæssigt at skræddersy din ansøgning efter det. Det er vigtigt, at ansøgningen er skræddersyet til netop den eftersøgte afdeling og med en adressering til netop de krav og forventninger, som du i din research har fundet ud af, at netop den afdeling efterspørger.


På samme tid er det vigtigt, at du i din indledende research har lært så meget som muligt om afdelingen, som du kan finde på gængs måde samt via dit eventuelle netværk. Dette
researcharbejde må du efterfølgende godt lade skinne igennem, at du har foretaget. Det viser en målsøgende vilje og et stærkt engagement.


I samme seance skal du være så entusiastisk og præcis som overhovedet muligt, når det gælder afdelingens kernekompetencer med særlig respekt for ledelsens forventninger.

Din ansøgning skal samtidig være designet på en sådan måde, at den kan fokusere
meget præcist på den stilling, der endnu ikke er slået op. Giv afdelingsledelsen optimal mulighed for at høre, hvilken stilling netop du er interesseret i. Det kan lykkes med en stærkt personlig vilje.

 
I din salgsfremmende strategi skal du være meget fokuseret på dine kompetencer, viden og hidtidige erfaringer. Men ingen overdrivelser, da dette efterfølgende vil ramme dig som en hårdtslående boomerang.


Nu kunne du jo tro, at du havde foden indenfor; men nej vent ikke på afdelingsledelsens
respons. Følg op med en personlig samtale, så du er sikker på, at afdelingsledelsen ikke glemmer dig.
 

Herefter vil din ansøgning stå tilbage som en ansøgning, der er designet til at positionere dig som et værdifuldt aktiv for afdelingen og ikke bare en kandidat blandt mange, der søger for at få et arbejde.

Ved at ansøge om nye muligheder vil du vise initiativ, motivation og glæde ved at arbejde for afdelingens kerneværdier. Herved udskiller du dig fra mange konkurrenter, og er langt foran mange andre ansøgere.
 
Tænk over denne ansøgningsstrategi, der helt sikkert vil kunne åbne mange døre.

3 kommentarer:

  1. Smukt indslag, fuld af inspirerende tanker og fornuftige råd.

    Men hvad gør vi, Niels, når den vigtigste stilling af alle skal i hus. Næsten intet af det ovenstående kan bruges i vores ansøgning om hovedforløb. Og den skal afsted næsten før noget andet. Har kan vi ikke målrette os afdelingens værdier, her skal vi skyde i øst og vest. Der er ingen rigtige svar, det der er sandhed i København kan være det forkerte svar i Århus. Du kan ikke følge op. Du kan ikke lave benarbejdet. Og som noget nyt og spændende, kan vi ikke engang indhente de relevante kompetencer. I hvert fald ikke inden vores ansøgning ryger i skraldespanden som forældet.

    Så jeg tror der skal en hel stribe andre råd til, i vores situation. Et emne for et nyt indlæg, Niels?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe

      Jeg er enig med dig langt hen ad vejen. Dette indlæg var alene ment som inspirerende tanker og ikke som en skabelon. I de fikserede forløb til bl.a. hoveduddannelsen er jeg fuldt viden om, at der desværre ikke er så meget luft til selvstændig inspiration i ansøgningsfaserne. Jeg har dog samtidig den opfattelse, at visse af mine strøtanker kan anvendes som supplement til en ansøgning i de fikserede uddannelsesforløb, og hvis du forinden har fulgt mine tanker, er det vel svært at forestille sig, at denne strategi kan komme dig til skade! Jeg er ligeledes enig med dig i, at det her er emne der kræver et nyt indlæg.

      Mvh

      Niels H. Riewerts Eriksen

      Slet
  2. KBU stillinger tildelses efter lodtrækning og kan dermed ikke søges uopfordret.

    For så vidt angår Introduktionsstillinger, kan dine bud måske bruges og også ift uklassificerede stillinger (som iøvrigt SKAL opslås på lægejob.dk, hvis det er på regionernes arbejdsområde / hospitalerne

    For så vidt angår Hoveduddannelsesstilingerne så foregår ansøgningsproces efter en fuldstændig formaliseret og transparant procedure, hvor ansættelsesudvalgene består af repræsentanter afdelingerne, som indgår i de forskellige hoveduddannelsesforløb. Så her kan uopfordrede ansøgninger heller ikke bruges.

    SvarSlet