fredag den 10. februar 2012

Hasard med indvandrerkortet (2)

Nyheden om indvandrere på førtidspension (Fyens Stiftstidende 2.januar) medførte krav om, at indvandreres adgang til pension skal kulegraves, da der, ifølge pressen, er sket en eksplosion i antallet.

Der er imidlertid ikke tale om en eksplosion. Derimod er der tale om lemfældig omgang med følsomme data: stigningen i antallet af førtidspensioner skyldes en lang række forhold, som hverken sagsbehandlere, kommuner eller læger kan pålægges skylden for.

For eksempel ankommer flygtninge fra bestemte lande samtidigt bestemt af de humanitære kriser eller væbnede konflikter, de er flygtet fra. De flygtninge, der kom for 10-20 år siden, var svært traumatiserede og med et generelt lavt uddannelsesniveau. De kan først søge om førtidspension nu efter 10 år, da det ikke er muligt at søge førtidspension før – de fleste af dem burde i virkeligheden have haft det for længe siden, men har altså ikke kunnet søge før nu pga. lovgivningen på området.

Flygtninge/indvandrere venter længere end etnisk danske på at få pension, og de er sygemeldt længere tid end etnisk danske. Dermed er der opbygget en stor gruppe af flygtninge/indvandrere, som burde have haft pension tidligere. Det er de skrøbeligste flygtninge/indvandrere, der systematisk falder ud af integrationsperiodens tilbud de første 3 år i Danmark: de stoppede danskundervisningen, fordi læreren sagde, det var psykisk bedst.

Deres, ofte eneste, kontakt til det danske samfund, integrations sagsbehandleren, skiftes ud på det mest kritiske punkt overhovedet: når integrationspakken stopper efter 3 år. Derefter forsvinder kontinuiteten og trygheden, og de kan se frem til at skifte sagsbehandler 5-10 gange om året, hvilket ofte får de svageste til helt at opgive håb om hjælp.

TV2 Østjylland slutter nyheds ringen med nyheden om, at Odense og Århus tiltrækker svage indvandrere (TV2 Østjylland 3.januar). Sandheden er, at nyankomne flygtninge/indvandrere ikke selv kan bestemme, hvor de vil bo, og derfor placeres administrativt i små fjerne landsbyer, i kommuner, hvor kompetencer på området er sparsomme og sporadiske.

Ofte kommer der pludselig hundrede flygtninge fra et kulturelt og sprogligt område, der er ”nyt” for kommunen (f.eks. Burma eller Nepal). Problemer og utryghed starter ofte, fordi kommuner og praktiserende læger ikke har nødvendig tolkebistand.

Nyankomne flygtninge med sygdomme kan let få integrationsperioden til at gå med transport til og fra landsbyen til undersøgelse og behandling på fjerne sygehuse. En blodprøve er et heldagsprojekt, hvis man bor i Vejen, og der skal ikke mange heldagsrejser til lægesamtale i Odense uden tolk, før man opgiver.

Flygtningene oplever kommunikations- og transportproblemer, usikkerhed og utryghed i de små kommuner og føler, der er langt til hjælp. Efter integrationsperioden er det derfor naturligt for mange flygtninge at søge til de byer, hvor der er de nødvendige tolke, sociale strukturer, ressourcer og kompetencer, som kan give dem tryghed og sikkerhed for hjælp. Det vil typisk være de store byer, og i de seneste årtier er det Odense og Århus, der har kunnet tilbyde disse ressourcer.

Regionerne har været meget lidt tilbøjelige til at hjælpe de små kommuner i denne situation, og det er kun naturligt, at man som flygtning med et sundhedsproblem, fysisk eller psykisk, søger mod et miljø, der bedre passer til ens behov for hjælp, støtte og tryghed.

Hvis vi mener integration alvorligt, så er vi nødt til at gå bag om tallene og se mere detaljeret på den enkelte flygtnings præmisser og behov. På den baggrund kan der skræddersys et integrationsprogram til den enkelte, så en flygtning på trods af sproglige barrierer og helbredsmæssige handicap eller sygdomme kan opleve en tryg og human tilværelse i Danmark.

I stedet for at tælle førtidspensionister, bør vi lære af, at de findes og i stedet tilpasse den danske integrationsindsats til de præmisser, som flygtninge ankommer med, for dem kan der ikke spilles om. De er virkelige og kan ikke ignoreres, sådan som vi indtil nu har gjort.

Den gode nyhed, er at vi kan gøre det meget bedre for de samme penge, så der er egentlig ikke brug for at spille hasardspil med flygtningekortet.

2 kommentarer:

  1. Tilgangen aktuel fra Sodemann er oensketaenkning om hvordan tilstanden/-ene oenskes betragtet vaerende. Der er ingen realitet i hans tilgang og hele bloggen er aabenlyst uden indsigt i emnet der debateres!

    SvarSlet
  2. Tilgangen aktuel fra Sodemann er oensketaenkning om hvordan tilstanden/-ene oenskes betragtet vaerende. Der er ingen realitet i hans tilgang og hele bloggen er aabenlyst uden indsigt i emnet der debateres!

    SvarSlet