tirsdag den 8. maj 2012

Din magiske hjerne

Vores hjerne er afhængig af båndbredden, præcis ligesom når vi er på nettet. Kapaciteten og kvaliteten i vores nerveceller afgør, hvor meget og hvor hurtigt vi kan lære nyt.  

Lige midt i hjernen ligger hippocampus, som nådesløst afgør, hvor hurtigt vi kan lære splinternye ting. Når vi er teenagere, er hippocampus i sin bedste form: der er masser af båndbredde. Der dannes hele tiden nye nerveceller i hippocampus.  

Men allerede når vi bliver 20-30 år, begynder hippocampus at skrumpe. Båndbredden falder, og vi får sværere og sværere ved at lære noget, der er helt nyt. Der dannes færre nerveceller, end der dør.  

Mønstergenkendelse  
Men vores gamle hjerner har et stærkt kort på hånden, som mere end opvejer vores manglende hurtighed til at lære nye ting:
 

  • vores erfaring
  • vores viden
  • vores ekspertise.

Jo mere vi kan sætte en problemstilling i relation til noget, vi kender til i forvejen, jo bedre kan vi lære noget nyt om netop dette emne. Forskerne kalder det ”mønstergenkendelse”.


Vores hjerne kan nemlig hurtig som lynet se, om en problematik ligner noget, vi er stødt ind i før. Om vi har erfaring og viden om lige præcis dét emne, gemt i vores beredskab af viden.


Det er guld værd, det beredskab! Det tilbyder os løsningsmuligheder, som ligger i et slags beredskabslager foran i hjernens pandelapper.


Spidskompetencer
 
Jo større vores beredskabslager er, jo bedre klarer vi os arbejdsmæssigt. Ikke sådan, at vi skal vide noget om alt muligt. Snarere sådan, at vi udvider og forstærker de vidensfelter, vi er gode til og har interesse i.

Det kræver, at vi øver os og udfordrer vores hjerne hver eneste dag. Stiller den opgaver, som er komplekse og kræver noget af os. Fortsætter med at arbejde, hvis det er det, vi vil. Hver dag stilles overfor nye opgaver, hvor vi bruger løs af vores ”beredskabslager”. Bliver bedre og bedre til netop det, vi allerede er gode til og synes er sjovt. Lærer sprog, spiller musik, løser kryds og tværs og sudoku, hvis vi har forladt arbejdsmarkedets udfordringer.


Hjernens skraldemænd
 
Når vores hjerne bliver ældre, er det ekstra vigtigt, at vi øver os i at filtrere og frasortere al den mængde af information, som suser rundt om hovedet på os hver eneste dag. Husker at ”installere” et fintmasket filter, som kun tillader de informationer at komme ind i vores hjerner, som vi kan forholde os til og er interesserede i.

Ellers oversvømmes og trættes vores hjerne af al mulig viden, som vi ikke kan bruge til noget som helst. Som bare fylder og laver ”støj” og ikke udbygger vores beredskabslagre.
 

Jo ældre vores hjerne er, jo hurtigere trættes den af uvedkommende ”støj”. Derfor må vi helt bevidst øve os i at være skrappe skraldemænd og sende overflødig information på lossepladsen. Eller endnu bedre: Forhindre den i at invadere vores hjerne.

Hemingway
 
Da Hemingway blev gammel, sagde han disse vise ord: ”Young People work hard. Old People work smart”. Med disse ord ramte han lige netop det, som er essensen, når vores hjerne er fyldt 30 år eller meget mere.

Den kan noget med overblik, erfaring og kommunikation. Hvis den også er empatisk og gerne vil dele ud af sin viden, er den et uvurderligt gode på enhver arbejdsplads.

 

Du kan læse mere i:
 

"Med hjernen i behold” af Henning Kirk. Akademisk Forlag 2008  

”Visdommens paradoks. Sådan bliver du mentalt stærkere med alderen” af Elkhonon Goldberg. Dansk Psykologisk Forlag 2005





Ingen kommentarer:

Send en kommentar