Public Communication of Science and Technology-konferencen i Firenze er lige slut. Under hele konferencen kørte en meget intens Twitter-strøm som baggrund til sessionerne.
Der var en konstant strøm af kommentarer til de enkelte oplæg, sessioner og konferencen som helhed, nogle gange flere i minuttet.
Jeg vil tro, at der var lige så mange kommentarer på Twitter, som der var mundtlige spørgsmål under sessionerne. Flere af deltagerne gemte Twitter-strømmen på Storify, så den kan stadigvæk læses, fx. her.
Grunden til at jeg påpeger dette er, at jeg mener, at Twitter lige nu er det mest interessante udtryk for ånden i begrebet “forskningskommunikation 2.0″.
Det blev gjort meget tydeligt under en session på konferencen, der var arrangeret for at kikke tilbage på tidsskriftet Public Understanding of Sciences 20-årige historie. Her sagde PUS-redaktør Martin Bauer bl.a., nærmest i en bisætning, at han ikke vidste, hvad en blog var, eller hvad den kunne bruges til.
Måske var det bare en dårlig formulering, eller måske var det en
provokation, resultatet blev under alle omstændigheder, at
Twitter-strømmen nærmest eksploderede. Hvordan kunne redaktøren for PUS
være så uvidende om sociale medier og deres betydning for
forskningskommunikation?
Begrebet “forskningskommunikation 2.0″ kan let misforstås (og misbruges).
Jeg tror, det ville være godt med en bredere diskussion af,
hvad begrebet står for, hvordan forskningskommunikation via sociale
medier kan foregå i dag, og hvad fremtiden kan byde på i den retning.
Dette indlæg er en redigeret version af et indlæg på Medicinsk Museions hjemmeside - se originalen her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar