tirsdag den 24. april 2012

Vores hjerne er meget social

Venskabspleje er stærk medicin, og en besøgsven kan lyse mere op end sommersolen i et ensomt, gammelt menneskes liv. Et mangelfuldt socialt liv gør det samme ved din sundhed, som 15 cigaretter om dagen eller alkoholafhængighed vil gøre. At miste sin sociale støtte er langt mere usundt end fedme.

Forklaringen er enkel: Vores hjerne er meget social. Materiel velstand over en vis minimumsgrænse har meget lidt indflydelse på vores velvære. Det har til gengæld sansemæssige, seksuelle og sociale nydelser. Særlig samværet med andre mennesker er afgørende for vores mål af lykke i dette liv. Lykke forstået som nydelse uden begær. Som en stadig tilstand af tilfredshed.

Ifølge psykolog og forfatter Daniel Goleman er det, der sker mellem mennesker, ikke bare fornemmelser og uforklarlige fænomener. Vores hjerner er i tæt forbindelse med hinanden. Ja, faktisk designet til at reagere på andre mennesker. Det nye er, at disse fænomener kan påvises i den nyeste hjerneforskning. 

Vi kender det alle sammen: Følelsen af et stik i hjertet, hvis nogen behandler os dårligt eller skælder os ud. Vi føler os ”såret”. Bliver vi afvist, kan det føles som en fysisk smerte. Når vi er forelskede, får vi ”sommerfugle” i maven, og når vi oplever noget dejligt, føles det som om, vores hjerte svulmer. Vi retter os op og smiler over hele femøren.

Vi spejler hinanden
Andres dårlige humør eller opførsel har en reel fysisk indvirkning på os. Ja stærkere vi følelsesmæssigt er forbundet med en person, jo stærkere er påvirkningen.  Er vi så heldige at have mennesker omkring os, som holder af os eller ligefrem elsker os, er det en god garant for vores fysiske helbred. En kæmpe biologisk fordel simpelthen!

De varme følelser fra den anden forplanter sig nemlig gennem vores krop og sender undervejs et væld af hormoner rundt i kroppen, som regulerer de biologiske systemer. Lige fra hjertet til celler i immunforsvaret. Når nogen behandler os uforskammet, overkritisk, undertrykkende eller fordomsfuldt, producerer vi stresshormoner, som skader vores hjerne, hjerte og immunforsvar. 

Du kan læse mere:

Ældre Sagens Fremtidsstudie 2010, kapitlet om livskvalitet

Morten Kringelbach: ”Den nydelsesfulde hjerne”. Gyldendal 2008
Tor Nørretranders: ”Glæd dig”. TV2-forlag, 2007

4 kommentarer:

  1. Spændende indlæg, som jeg tror langt hen ad vejen har en sandhedsværdi. Specielt pointen med de varme følelser, der direkte gavner helbredet. Det tror jeg på.

    Men jeg tror til gengæld ikke, at stress er udelukkende negativt for helbredet.

    En ting er, hvordan vores hjerne er bygget til at reagere, en anden ting er, hvad den igennem livet har fået indlært af reaktionsmønstre. Det er med til at forklare, hvorfor folk reagerer så forskelligt på trods af en underliggende, ensartet biologisk konstruktion.

    Det er ganske rigtigt, at en uforskammet opførsel trigger automatisk ubehag. Men det er jo vores eget ansvar, at lade andres opførsel påvirke os. Jeg tror gerne, at stress-hormoner udløses per refleks ved f.eks. en stødende opførsel, men det er ikke skadeligt for hjernen eller immunforsvaret, som indlægget påstår. Langvarigt stress er usundt - men kortvarigt stress derimod forstærker immunforsvaret og modstandsdygtighed. Jeg mener, det er en vigtig detalje at fremhæve, så vi ikke pakkes ind i vat. :-)

    M.v.h.
    Abir

    SvarSlet
  2. Abir Al-Kalemji, stress er korrekt ikke udelukkende negativ, det er ens forholdelse til den reaktion der provokeres til i kroppen, der goer om udfaldet, ens reaktion, bliver positiv eller negativ.
    Man kan ride paa stress eller blive smidt af.

    SvarSlet
  3. Rigtigt. "Du kan ikke såre mig. - Du har en bestemt adfærd og melder ud fra den. Hvordan jeg reagerer på det, er min sag og mit ansvar."
    Men jeg arbejder med en masse mennesker, som reagerer følelsesmæssigt med negative følelser på ting, der sker i deres omgivelser - men de er ude at stand til at lægge afstand til dem.Det følelsesmæssige respons hober sig op, stivner - og bliver til de sekundære følelser irritabilitet, depression, bitterhed, angst m.m. og denne langvarige proces kalder vi stress. Usund stress.

    SvarSlet
  4. Joergen Lund, maaske fordi folk ikke har laert at kaempe for hvad de oensker at forsvare deres ret til at udoeve eller repraesentere offentligt?!

    Idag faar folk job for at skaffe penge til de oensker dem og deres livs opretholdelse, hvis de da laver noget/arbejder overhovedet..... (hovedparten af danskere er off. forsoergede), ingen laerer idag at kaempe for deres liv, i/med deres liv som indsats.

    Naar folk ikke laerer de basale fundamentale faerdigheder for forsvarelse af deres liv og livsfoerelsesstil, saa.....

    SvarSlet