Vancouver-gruppen
mødes næste gang i november 2013, hvor vi bl.a. skal diskutere et forslag til
nye forfatterskabskriterier.
De nuværende forfatterskabskriterier består af 3
forskellige kriterier, som alle skal opfyldes, for at man kan være
medforfatter.
For det første skal man yde et væsentligt bidrag til forskningsprocessen
ved at have deltaget i planlægningen og udformningen af undersøgelsen,
dataanalyse, eller indsamling eller fortolkning af data. Det andet bidrag skal
være, at man har udarbejdet første udkast til manuskriptet eller har deltaget i
en kritisk revision af manuskriptet. Det tredje kriterium er, at man skal
godkende det endelige manuskript, som indsendes til et tidsskrift.
Udover
disse 3 forfatterskabskriterier, som vi har anvendt i en årrække, er der 2 nye
kriterier på vej, dvs. vi ender med 5 kriterier, der skal opfyldes.
De nye
kriterier handler om ansvar ved specielt multicenterstudier eller generelt i
studier med mange forfattere. De handler om, at samtlige forfattere skal tage
ansvar for alle medforfatteres bidrag.
Der
er en række uafklarede problemstillinger omkring de 2 nye
forfatterskabskriterier, og selv om tanken bag dem er helt i orden og på rette
plads, kan man godt forestille sig, at det kan være vanskeligt f.eks. for en
dansk medforfatter at sikre, at en deltager fra måske Spanien ikke har fusket
med data, som indsamles måske i Italien.
Som nævnt vil kriterierne blive diskuteret i detaljer i november,
hvorefter vi vil implementere dem i Ugeskrift for Læger og Danish Medical
Journal. Så snart vi er enige i ICMJE (International Committee of Medical Journal Editors eller Vancouver-gruppen, red.) vil der komme mere information om disse
nye kriterier.
Godt indlæg. Ingen kan vel være uenige i at overholdelse af Vancouver guidelines er et must indenfor forskning.
SvarSletMen hvad nytter de her guidelines egentlig, når fx PhD vejledere insisterer på at være med på samtlige publikationer fra ens PhD studie til trods for at de ikke opfylder Vancouver guidelines?
Jeg mindes stadig et møde mellem mig og mine vejledere, hvor jeg blev bedt om at underskrive en erklæring der gav samtlige vejledere medforfatterskab på samtlige publikationer uanset deres bidrag.
Hvor mange PhD studerende eller andre yngre forskere tør at protestere overfor dette?
Hvad nytter Vancouver guidelines når fx PhD vejledere, til trods for, at de har underskrevet medforfatter erklæringer og dermed erklæret at de opfylder medforfatterskabs kriterierne, truer med at trække sig som medforfattere med begrundelsen, at de ikke havde kendskab til data, for at få den PhD studerende til at makke ret? Jeg mener burde de ikke have opdaget det inden de underskrev medforfattererklæringerne?
Noget der har undret mig er, hvordan man overhovedet kan trække sin underskrift fra en medforfatter erklæring?
Jeg tror SU styrelsen vil måbe hvis jeg skriver til dem at jeg ønsker at trække min underskrift fra de lånedokumenter de engang sendte til mig, da jeg ikke havde fuld indsigt i hvad det at optage et SU lån egentlig betød.
Jo, Vancouver guidelines er gode, og tilsyneladende på vej til at blive bedre - men for at virke efter hensigten kræver det bare også at vi som forskere overholder dem.
En historie om hvordan man kan misbruge sin magt som PhD vejledere bl.a. med trusler om at trække sine medforfatterskaber kan læses her:
http://www.information.dk/460116
http://www.studmed.dk/forum/1113-Candmed-debat/83036-n%C3%A5r-det-g%C3%A5r-helt-galt-for-en-phd-studerende