fredag den 21. september 2012

Hvordan skriver man et godt metodeafsnit?

Der er få regler for skrivning af et godt metodeafsnit i en videnskabelig artikel. Det vigtigste er nok, at man prøver at organisere afsnittet i kronologisk orden, dvs. man beskriver forsøget i den rækkefølge, tingene rent faktisk foregik.

Hvis det er et meget vanskeligt forsøg, kan det være en god idé at anvende underafsnit med hver deres overskrift. De fleste metodeafsnit kan dog sagtens skrives uden underafsnit.


Som hovedregel angiver man anvendelse af de statistiske tests og tilladelser fra f.eks. etisk komité etc. i det sidste afsnit i metodeafsnittet. Nogle tidsskrifter vil også gerne have godkendelsesnummeret fra f.eks. www.clinicaltrials.gov anført som det allersidste i metodeafsnittet.

Hvis man har udført flere lignende forsøg, dvs. brugt samme metode i tidligere forsøg, kan man uforskyldt komme til at plagiere sig selv i manuskriptet. Det behøver ikke at være regelret ”copy-paste” fra en anden artikel, men hvis man har beskrevet den samme metode talrige gange, så kan formuleringerne efterhånden være sprogligt så indarbejdede, at man uforskyldt kommer til at skrive det samme som i de tidligere artikler.


Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke må foretage såkaldt ”self-plagiarism” ved at bruge nøjagtig samme formuleringer som i tidligere artikler, også selvom man selv har skrevet dem. Man kan med fordel henvise til disse tidligere arbejder, hvor metoden er detaljeret beskrevet.

Metodeafsnittet er oftest noget af det nemmere at skrive i en videnskabelig artikel, idet metoden jo er defineret i forsøgsprotokollen, og man beskriver blot, hvad der er foregået i kronologisk orden.


Så hvis du har svært ved at komme i gang med at skrive på din artikel, kan det undertiden være en god idé at starte med metodeafsnittet.

1 kommentar: