Venskabspleje er stærk medicin, og en besøgsven kan lyse
mere op end sommersolen i et ensomt, gammelt menneskes liv. Et mangelfuldt
socialt liv gør det samme ved din sundhed, som 15 cigaretter om dagen eller
alkoholafhængighed vil gøre. At miste sin sociale støtte er langt mere usundt
end fedme.
Forklaringen er enkel: Vores hjerne er meget social.
Materiel velstand over en vis minimumsgrænse har meget lidt indflydelse på
vores velvære. Det har til gengæld sansemæssige, seksuelle og sociale nydelser.
Særlig samværet med andre mennesker er afgørende for vores mål af lykke i dette
liv. Lykke forstået som nydelse uden begær. Som en stadig tilstand af
tilfredshed.
Ifølge psykolog og forfatter Daniel Goleman er det, der sker
mellem mennesker, ikke bare fornemmelser og uforklarlige fænomener. Vores
hjerner er i tæt forbindelse med hinanden. Ja, faktisk designet til at reagere
på andre mennesker. Det nye er, at disse fænomener kan påvises i den nyeste
hjerneforskning.
Vi kender det alle sammen: Følelsen af et stik i hjertet,
hvis nogen behandler os dårligt eller skælder os ud. Vi føler os ”såret”.
Bliver vi afvist, kan det føles som en fysisk smerte. Når vi er forelskede, får
vi ”sommerfugle” i maven, og når vi oplever noget dejligt, føles det som om,
vores hjerte svulmer. Vi retter os op og smiler over hele femøren.
Vi spejler hinanden
Andres dårlige humør eller opførsel har en reel fysisk
indvirkning på os. Ja stærkere vi følelsesmæssigt er forbundet med en person,
jo stærkere er påvirkningen. Er vi så
heldige at have mennesker omkring os, som holder af os eller ligefrem elsker
os, er det en god garant for vores fysiske helbred. En kæmpe biologisk fordel
simpelthen!
De varme følelser fra den anden forplanter sig nemlig gennem
vores krop og sender undervejs et væld af hormoner rundt i kroppen, som
regulerer de biologiske systemer. Lige fra hjertet til celler i immunforsvaret.
Når nogen behandler os uforskammet, overkritisk, undertrykkende eller
fordomsfuldt, producerer vi stresshormoner, som skader vores hjerne, hjerte og
immunforsvar.
Du kan læse mere:
Ældre Sagens Fremtidsstudie 2010, kapitlet om livskvalitet
Morten Kringelbach: ”Den nydelsesfulde hjerne”. Gyldendal 2008
Tor Nørretranders: ”Glæd dig”. TV2-forlag, 2007
Spændende indlæg, som jeg tror langt hen ad vejen har en sandhedsværdi. Specielt pointen med de varme følelser, der direkte gavner helbredet. Det tror jeg på.
SvarSletMen jeg tror til gengæld ikke, at stress er udelukkende negativt for helbredet.
En ting er, hvordan vores hjerne er bygget til at reagere, en anden ting er, hvad den igennem livet har fået indlært af reaktionsmønstre. Det er med til at forklare, hvorfor folk reagerer så forskelligt på trods af en underliggende, ensartet biologisk konstruktion.
Det er ganske rigtigt, at en uforskammet opførsel trigger automatisk ubehag. Men det er jo vores eget ansvar, at lade andres opførsel påvirke os. Jeg tror gerne, at stress-hormoner udløses per refleks ved f.eks. en stødende opførsel, men det er ikke skadeligt for hjernen eller immunforsvaret, som indlægget påstår. Langvarigt stress er usundt - men kortvarigt stress derimod forstærker immunforsvaret og modstandsdygtighed. Jeg mener, det er en vigtig detalje at fremhæve, så vi ikke pakkes ind i vat. :-)
M.v.h.
Abir
Abir Al-Kalemji, stress er korrekt ikke udelukkende negativ, det er ens forholdelse til den reaktion der provokeres til i kroppen, der goer om udfaldet, ens reaktion, bliver positiv eller negativ.
SvarSletMan kan ride paa stress eller blive smidt af.
Rigtigt. "Du kan ikke såre mig. - Du har en bestemt adfærd og melder ud fra den. Hvordan jeg reagerer på det, er min sag og mit ansvar."
SvarSletMen jeg arbejder med en masse mennesker, som reagerer følelsesmæssigt med negative følelser på ting, der sker i deres omgivelser - men de er ude at stand til at lægge afstand til dem.Det følelsesmæssige respons hober sig op, stivner - og bliver til de sekundære følelser irritabilitet, depression, bitterhed, angst m.m. og denne langvarige proces kalder vi stress. Usund stress.
Joergen Lund, maaske fordi folk ikke har laert at kaempe for hvad de oensker at forsvare deres ret til at udoeve eller repraesentere offentligt?!
SvarSletIdag faar folk job for at skaffe penge til de oensker dem og deres livs opretholdelse, hvis de da laver noget/arbejder overhovedet..... (hovedparten af danskere er off. forsoergede), ingen laerer idag at kaempe for deres liv, i/med deres liv som indsats.
Naar folk ikke laerer de basale fundamentale faerdigheder for forsvarelse af deres liv og livsfoerelsesstil, saa.....