Viser opslag med etiketten Anna Sofie Hansen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anna Sofie Hansen. Vis alle opslag

onsdag den 7. december 2011

Kan man redde liv ved hjælp af afrapportering?

De fleste af os begynder på et medicinstudie, fordi vi gerne vil gøre en forskel for mennesker. Vi vil gerne lære at behandle sygdomme og redde folks liv. 

Vi bruger seks år på at lære om diagnoser, medicin og behandlinger, og derefter fortsætter vi over i speciallægeuddannelsen, hvor vi fortsætter med at dygtiggøre os. 
 
Jeg tror på, at man skal lede meget længe efter en medicinstuderende eller en læge, som ikke vil det bedste for deres patienter.  Heldigvis har de fleste patienter præcist det samme indtryk. De tror på, at når de kommer på hospitalet, så er de omgivet af læger og andet personale, som giver dem den bedst mulige behandling. 

For lidt over 10 år siden udkom rapporten To Err is Human, som sendte chokbølger igennem sundhedssystemet i USA.  Det estimeres, at der i USA alene dør ca 100.000 personer hvert år som en direkte konsekvens af fejlbehandling. Det er flere, end der dør som følge af trafikulykker, brystkræft og AIDS. 

Utallige undersøgelser har siden dokumenteret den samme tendens. Omkring en ud af 10 patienter udsættes for en utilsigtet hændelse under deres indlæggelse og 0,5% udsættes for en dødelig, skadevoldende hændelse.

De danske tal estimeres til at være cirka 5.500 dødsfald som følge af utilsigtede hændelser hvert år. 

Heraf vil en del kunne forebygges med optimal behandling og pleje. Så hvis vi ved, at optimal behandling og pleje kan redde liv, og vi tror på, at næsten alle læger vil deres patienter det bedste, hvordan kan det så være, at der alligevel sker over 5.500 dødsfald årligt som direkte konsekvens af utilsigtede hændelser?
 
Det skyldes, at vi alle sammen er mennesker, og det er menneskeligt at fejle.

Utilsigtede hændelser skyldes kun yderst sjældent enkeltpersoners uansvarlighed. De fleste hændelser er såkaldte systemfejl, og et resultat af arbejdsvilkårene i sundhedssektoren, og af at sikkerhed ikke er tænkt tilstrækkeligt ind i arbejdsgangene.

Og det er her, dokumentationen kommer ind i billedet. Sundhedsvæsenet er så komplekst, at der sjældent er en enkelt faktor, der ligger til grund for en fejl. Hvis vi ikke dokumenterer, når det går galt, så lærervi  aldrig af vores fejl, og så vil der fortsætte med at dø omkring 5.500 patienter årligt som konsekvens af utilsigtede hændelser. 

Derfor er det bekymrende, at 35% af alle læger og 21% af sygeplejersker i en undersøgelse fra 2004 angav at være tilbageholdende med at rapportere utilsigtede hændelser.

Man kan håbe, at de tal har rykket sig. Der skal en holdningsændring til. Vi skal have mere fokus på, hvorfor vi dokumenterer og afrapporterer og på, at det gør en forskel.  Det redder liv.

Et sted man kunne starte, var ved at få mere undervisning om kvalitetssikring ind på medicinstudiet, så den kommende generation af læger ved fra første arbejdsdag, hvorfor de skal afrapporterer og dokumenterer og forstår, at dokumentation ikke er til for at gøre livet surt for dem.

Det gør præcist det, vi gik ind i faget for at gøre. Det er med til at sikre, at vores patienter får den bedst mulige behandling og pleje, og det kan redde liv.